Manglende opmærksomhed på ældre patienter med synkebesvær kan være farligt, og det kan faktisk også føre til lungebetændelse, fordi patienterne fejlsynker.
For ikke at tale om, at det ofte fører til utallige genindlæggelser. Derfor har man i Region Sjælland nu sat ekstra fokus på dysfagi.
Det sker efter, at man i Region Sjælland har haft for lidt fokus på dysfagi blandt de indlagte patienter. Det kom frem i en intern stikprøveundersøgelse.
Men nu har regionen altså et særligt fokus på dysfagi. Det sker blandt andet ved at holde en trænings- og læringsdag, hvor medarbejderne arbejder med forskellige faglige problematikker. Her tages der også andre emner op, såsom tryksår og genoplivning.
”Vi er blevet klædt bedre på til at forstå dysfagi og ved nu, hvad vi skal være opmærksom på – vi har fået redskaber til lige at stoppe om og reflektere, selvom vi har travlt. Får patienten lungebetændelse grundet dysfagi, så er det der, at vi kan vejlede i kost og siddestilling, så patienten undgår at få maden ned i lungerne, og derved undgår patienterne lungebetændelse. Vi er som kollegaer blevet bedre rustet til at starte den faglige samtale om dysfagi. Det giver en faglig tryghed.”
Sådan forklarer 50-årige Dorte Kjær, der er social- og sundhedsassistent på Medicinsk Afdeling i Køge på Sjællands Universitetshospital. Hun er en af de mange, der har været igennem træningsdagen, og det har givet hende et nyt fagligt boost.
Årsagen til det øgede fokus på dysfagi kommer efter, at en intern stikprøveundersøgelse viste, at blandt 308 indlagte patienter, som var i risiko for at have dysfagi, så var der kun udført korrekt screening for dysfagi på 14% af patienterne, hvilket svarer til 43 patienter.
Trænings- og læringsdagen har til formål at sikre, at medarbejderne opdager fejlsynkning hos patienterne hurtigere.
Nyt menukort
Formålet med træningen er, at der fra personalet kommer en større opmærksomhed på vigtigheden af at screene for dysfagi og øge den generelle opmærksom på patienterne, der har eventuelle problemer med at spise, drikke og synke. Hvis det er tilfældet, skal der tilbydes de rette konsistenser af den mad, som er egnet til deres form for synkebesvær.
Til undervisningen fandt Dorte og kollegaerne også ud af, at hospitalet har menukort, som de ikke kendte til, nemlig et dysfagi menukort, hvor maden er opdelt i både gratin, blød og cremet konsistens. Her er det ikke bare mad, der er most, men blød mad uden klumper, der forestiller faktisk mad. Det kunne eksempelvis være en æggemad.
”Det betyder meget for vores patienter, at de kan få andet end kartoffelmos med skysovs – for nu kan vi tilbyde dem mad fra det nye menukort. For til manges overraskelse, også min egen, så kan man ikke servere risengrød for patienter med dysfagi, for de små riskorn kan nemt komme i luftrøret,” siger Dorte.
Selve træningen og undervisningen er en del af, hvad Region Sjælland kalder for et kompetenceudviklingskoncept og gennemføres ud fra teorien om Skills Stations. Det betyder, at deltagerne skal igennem og gennemføre fem færdighedsstationer, og herigennem får de ansatte trænet deres viden og kliniske færdigheder.
Også social- og sundhedsassistent Leslie Strand deltog i træningen. Hun arbejder sammen med Dorte og er også arbejdsmiljørepræsentant på afdelingen. Undervisningen giver god mening og medført nye rutiner, men ifølge hende, så er det vigtigste, at træningen har givet anledning til refleksion og sat fagligheden i fokus i en travl hverdag.
”Siden træningen, har jeg handlet anderledes. Jeg starter nu med at tilbyde patienterne noget at drikke, så jeg kan se om de fejlsynker. Vi er jo dem, der er tættest på patienterne både i forhold til pleje, men det er også os, der observerer dem – og nu ved vi, hvilke ting vi skal være opmærksomme på. Hoster patienterne efter at de har spist? Har de våd stemme? Eller savler de?,” siger hun.
En hyldet indsats
Inden træningen modtog deltagerne et kompendium med 20 siders materiale til hver station. Til træningsstationen med dysfagi fulgte også et e-learningskursus. Kompendiet er udarbejdet af kliniske sygeplejespecialister på tværs af Region Sjælland og er baseret på den nyeste forskning.
”Vores helt klare forventning er, at flere patienter med dysfagi bliver opdaget og får tilbudt den rette konsistens af væske og mad efter denne træning og det nye faglige fokus på det. Når man har deltaget på kompetencedagen, så gør vi meget ud af den efterfølgende skriftlige evaluering, som alle deltagere får efter de har deltaget på ’skills’. Vi vil jo gerne sikre, at der i læringen også er et feed-forward-moment, altså hvad skal medarbejderen være opmærksom på i arbejdet fremadrettet,” siger Pernille Würtz Bøhm, der er sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist på Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, og som har været ansvarlig for at udvikle dysfagi-stationen.
Træningen med dysfagi er blevet anerkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed som en vellykket lokal indsats, der har bidraget til at forbedre patientsikkerhed. Og desuden en indsats, som skal bruges til national inspiration.
Over 1000 medarbejdere fra SUH’s akutte, medicinske, kardiologiske og neurologiske afdelinger har været gennem træningen. Nu skal det udvides til at gælde for alle sundhedsansatte i Region Sjælland.