Annonce

pressemøde

Tema: Folketingsvalg 2022

Sosu-Ernst tror på, at mere løn giver flere kolleger 

Mere løn til ansatte på blandt andet sundheds-, ældre- og dagtilbudsområdet skal sammen med afbureaukratisering hjælpe på de rekrutteringsudfordringer, der er nogle steder i den offentlige sektor. Det mener Socialdemokratiet, som i et nyt udspil afsætter tre milliarder til lønløft. 

Annonce

Med de syv principper foreslår Socialdemokratiet blandt andet, at lønløftet skal målrettes de fag, der er svære at skaffe personale til og de stillinger, der har med de borgernære opgaver at gøre. Ida Østerlund

Af Alexander Pilgaard Kjær
Journalist

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

De personalegrupper, der er svære at fastholde og rekruttere, skal have mere i løn og bedre arbejdsvilkår. Det mener Socialdemokratiet, som i dag onsdag seks dage før folketingsvalget præsenterede sit endelige udspil 'Bedre vilkår. Bedre velfærd.'

Med udspillet lover Socialdemokratiet, at hvis de får lov at beholde regeringsmagten, vil de ud fra syv principper og via en trepartsforhandling med arbejdsmarkedets parter give udvalgte faggrupper i den offentlige sektor mere i løn for i alt tre milliarder kroner i frem mod 2030. 

”Der mangler ganske enkelt medarbejdere, og hvis vi ikke gør noget, mangler vi endnu flere,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet, som foregik på Plejecenter Sølund onsdag formiddag, hvor også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var til stede.

Sosu: Mere i løn vil skaffe flere nattevagter

Selvom ingen af de fire ministre ville svare på, hvilke faggrupper der skal tilgodeses i den større lønramme, havde Socialdemokratiet medbragt plakater med billeder af social- og sundhedsassistenterne Pia og Ernst. Under billederne stod, at ”bedre løn og arbejdsvilkår skal bidrage til at løse udfordringerne med rekrutteringen i velfærdssamfundet.”

Social- og sundhedsassistenten Ernst Qvistgaard, som selv er medlem af Socialdemokratiet, arbejder som nattevagt på et plejecenter i Aarhus Kommune. Han fortæller til Fagbladet FOA, at det er rigtig svært at skaffe nok kolleger til nattevagter.

Lysten til at komme på nattevagt er meget lille,” siger Ernst Qvistgaard.

Han tror på, at Socialdemokratiets løsning med ekstra i lønningsposen kan hjælpe på det problem. 

Det er rigtig svært at få folk ind om natten, så den eneste måde at få dem ind på, er ved at give dem lidt ekstra sukker på skeen,” siger Ernst Qvistgaard.

- Tror du helt personligt, at en højere løn kan tiltrække flere i nattevagter?

Jeg tror, det er den eneste måde at få folk ind i nattevagter på. Der er flere, som har prøvet det, som har haft positive oplevelser,” siger Ernst Qvistgaard.

Faggrupper afgøres i trepart

Adspurgt om det er social- og sundhedsassistenter som Ernst Qvistgaard, der skal tilgodeses med mere løn, svarede Mette Frederiksen således på pressemødet:

Både Ernst og Pia løfter et rigtig vigtigt stykke arbejde, og vi ved, at det er et af de her områder, hvor vi kommer til at mangle medarbejdere. Man kan godt fra politisk side anerkende, at der er både en kort- og en langsigtet udfordring, men hvordan det præcis skal designes, bliver vi nødt til at gøre med arbejdsmarkedets parter,” sagde Mette Frederiksen.

Læs også: Mette F. løfter sløret for udspil om mere løn til offentligt ansatte

Flere penge oveni lønrammen

I Socialdemokratiets udspil starter indfasningen af lønløftet i 2024 efter overenskomstforhandlingerne, og pengene, der skal fordeles i en trepartsforhandling, bliver lagt oven i den allerede eksisterende lønramme og påvirker ikke reguleringsordningen. 

”Når vi siger, at det her er et ekstraordinært løft af nogle udvalgte grupper indenfor vores velfærdssektor, så mener vi også, at det er ekstraordinært på den måde, at det kun giver mening, at det ligger udenfor reguleringsordningen, så det ikke vil koste andre ansatte i den offentlige sektor noget, at man giver det her ekstra skub for at gøre bestemte fag mere tiltrækkende,” sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på pressemødet. 

Læs også: ”110 procent dagpenge var min chance for at blive faglært”

Ikke den fulde løsning
Ministrene gjorde det klart, at udspillet ikke kan løse alle den offentlige sektors problemer, men at det skal ses som et bidrag. Udover et lønløft skal der, som partiet tidligere i valgkampen har nævnt, gøres op med bureaukrati i ældreplejen for at øge arbejdsglæden og fastholde og rekruttere medarbejdere.

Hvis vi vil løse alle de problemer, der er med den forskydning, der sker af vores befolkning, skal vi lave et meget renere snit. Ikke mindst på plejehjem og i hjemmeplejen, hvor vi skal sige, at medarbejderne skal bruge tid sammen med de ældre – ikke alt muligt andet. Det betyder meget mindre styring og meget mindre dokumentation og dermed en meget mere tillidsbaseret tilgang til medarbejderne.

”Og gør vi ikke det, tror jeg, at man bliver nødt til at sige åbent og ærligt, at så kan man afsætte nok så mange penge, men der er simpelthen ikke mennesker nok i landet til at påtage sig det arbejde, der er,” sagde Mette Frederiksen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) supplerede:

”Vi skal have uddannet flere fra ungdomsårgangene til blandt andet sosu, pædagog og sygeplejerske, men vi skal også have uddannet flere, der er i vores arbejdsstyrke, der har lyst til at skifte spor,” sagde han og henviste blandt andet til 110 procent dagpengereglen, der gør, at man blandt andet kan uddanne sig til social- og sundhedsassistent eller -hjælper og få 110 procent dagpenge.

Syv principper for bedre løn og arbejdsvilkår

1. Skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne.

Udmøntningen skal bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor nu og i årende, der kommer. 

2. Skal sikre mere lige aflønning

Udmøntningen skal nedbringe forskellen i, hvordan medarbejdergrupper med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.

3. Skal målrettes stillinger med borgernære opgaver

Udmøntningen skal afspejle, at stillinger med borgernært arbejde har en afgørende værdi for vores velfærdssamfund.

4. Skal bidrage til, at flere arbejde på fuld tid

Udmøntningen skal bidrage til, at flere medarbejdere i velfærden vælger at arbejde fuld tid frem for deltid. 

5. Skal bidrage til, at der bruges færre vikarer

Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat frem for løst tilknyttet gennem f.eks. vikarbureauer. 

6. Skal baseres på solidt fagligt grundlag

Trepartsaftalen skal i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomiteens arbejde. Analysegrundlaget skal sikre, at udmøntningen sker på et objektivt og sagligt grundlag.

7. Skal indføres økonomisk ansvarligt

I Danmark lever vi af vores eksport. Derfor skal de konkurrenceudsatte private erhverv fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet. Ligeledes oplever vi i disse tider den højeste inflation i årtier. Derfor skal de aftalte forbedringer være fuldt finansierede og dermed indfases gradvist frem mod 2030 i takt med finansieringen.

+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev