En ny TV 2-dokumentar afslørede torsdag i sidste uge svigt af beboere på plejehjem. Denne gang på plejehjemmet Nørremarken i Køge, hvor en journalist henover sommeren var ansat som ufaglært afløser og lavede skjulte optagelser.
Det er langt fra første gang, at en sag om omsorgssvigt rammer ældreplejen.
I sommeren 2020 var det plejehjemmet Kongsgården, der blev genstand for massiv kritik. Skjulte optagelser fra plejehjemmet viste blandt andet, hvordan beboeren Else Marie Larsen hang i otte minutter i en lift, mens hun tydeligt beklagede sig. Det blev afsløret i TV 2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’.
Efterfølgende var plejehjemmets parkeringsplads til tider fuld af journalister og tv-kameraer. En angst forplantede sig i medarbejderne, der hele tiden ’kiggede sig over skulderen’. Det fortæller to tidligere medarbejdere fra Kongsgården til Fagbladet FOA.
”Jeg har siden været angst for at lave fejl. Angst for at blive kigget over skulderen. På et tidspunkt lavede jeg en enkelt fejl, og så brød jeg fuldstændig sammen, selvom det på ingen måde var en alvorlig fejl,” fortæller den ene.
Passer på sig selv
Ingen af de to kan overskue på ny at komme i fokus efter sag om omsorgssvigt på plejehjem, og derfor vil de ikke stå frem med navn.
”Jeg bliver nødt til at passe mig selv,” forklarer den ene.
I denne artikel kalder vi derfor de to for Lene og Susanne. De forholder sig ikke til det, der vises i den nye dokumentar, men udelukkende deres egne oplevelser fra Kongsgården.
Ingen af dem optræder som ’dårlige’ eksempler i dokumentaren, og de tager begge dyb afstand fra den behandling, som Else blev udsat for. De husker tydeligt, hvordan de var chokerede over at se de skjulte optagelser.
”Jeg var frygtelig ked af det, for min arbejdsplads var mit halve liv, og jeg kunne ikke forstå, at det kunne forekomme,” siger Susanne.
Slut med plejen
I dag arbejder ingen af de to på Kongsgården. Faktisk arbejder ingen af dem længere inden for plejen. Lene begrunder det med, at angsten for at lave fejl til sidst blev ubærlig.
”
Jeg er ked af, hvordan det endte for mig. Jeg synes faktisk, at jeg var en god social- og sundhedshjælper, og jeg havde lyst til at gøre en forskel,”
siger hun.
”Jeg blev paranoid og havde hele tiden en dårlig fornemmelse. Jeg kiggede mig over skulderen, fordi jeg var bange for, at der var skjult kamera sat op. Og da jeg stoppede i plejen kunne jeg mærke en lettelse, og at jeg aldrig skulle udsætte mig for noget lignende igen,” siger Susanne.
De bliver begge berørte af at tænke tilbage på tiden, hvor hele Danmark talte om svigt af de ældre på det plejehjem, hvor de havde arbejdet i mange år.
”Man slynger om sig med ord om stress, men jeg er jo blevet traumatiseret. Jeg sidder med tårer i øjnene bare af at tale om det. Jeg har ikke tænkt på andet de seneste dage, efter vi talte om det sidst,” siger Lene.
En følelse af dyb uretfærdighed
Selvom de begge er enige om, at dokumentaren afslørede svigt, der ikke må ske, har de en dyb følelse af uretfærdighed siddende i sig den dag i dag. De er vrede og kede af, at de og deres kolleger over en bred kam blev dømt som ’forfærdelige’ mennesker.
”Den dokumentar har ødelagt meget for mange mennesker. Bagefter følte jeg mig svigtet og som Palle alene i verden, fordi vi ikke blev bakket op. Ja, nogle havde gjort noget forkert, og det kan ikke diskuteres. Men vi andre blev svigtet, for det gik ud over hele arbejdspladsen. Naboer og familie spurgte, ‘hvad fanden er det for et sted, du arbejder’,” siger Susanne.
Lene giver udtryk for en tilsvarende oplevelse:
”Der var problemer med fagligheden i det, der blev vist. Det kunne alle se. Men sådan var vi jo ikke alle sammen. Overhovedet ikke. Men der blev tegnet et billede af stedet som helhed som et forfærdeligt sted,” siger hun og fortsætter:
”Og den efterfølgende debat var blottet for nuancer. Vi blev alle sammen udskammet, uden at vi på nogen måde kunne forklare os. Man blev bekymret for, hvordan omverdenen kiggede på en. Ens naboer vidste jo godt, at jeg arbejdede der. Men det er kun dem, der rent faktisk kender mig, der ved, at jeg er et ordentligt og godt menneske.”
Føler med ansatte i Køge
I dag, efter endnu en dokumentar har afsløret svigt på et plejehjem, kan de ikke undgå at tænke på deres kolleger i Køge.
”Jeg kan fortælle dig, at de har det frygteligt,” siger Susanne.
”Og det gør ondt i mit hjerte, når jeg tænker på dem, for det går ud over en masse uskyldige mennesker, som gør et stort stykke arbejde. Det gør de fleste. Det er forfærdeligt for dem, og det kommer også op i mig, og det er meget svært at være i,” fortsætter hun.
”Der var i hvert fald mange beboere på Kongsgården, som var forvirrede og kede af den fremstilling, der kom, for de var glade for at bo der,” siger hun.
Fagbladet FOA er bekendt med Lene og Susannes rigtige navne.