Annonce

De seks partiledere.

Tema: Folketingsvalg 2022

Valgquiz #2 – gæt med og vind

Opdateret 17. oktober 2022

Vi er i nu i valgkampens uge 2, og i denne uge handler det om, at du skal gætte hvilke politikere, der har sagt hvad. Gæt med og deltag i lodtrækningen om et gavekort på 250 kroner til Coop Danmark. Frem mod Folketingsvalget 1. november, vil der hver uge være en ny quiz og en ny chance for at vinde. 

Annonce

1. november skal danskerne til stemmeurnerne. I hver uge op til valget bringer Fagbladet FOA en valgquiz, hvor du kan vinde gavekort til Coop. Steen Brogaard

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

Artiklen er opdateret med de rigtige svar og ugens vinder. 

I sidste uge blev Bent Nielsen, København, den heldige vinder af gavekortet på 250 kroner til Coop, fordi han havde svaret rigtigt på den første valgquiz og blev udtrukket som vinder. 

Quizzen er udløbet. Den heldige vinder af denne uges quiz er Tinna S. Petersen, som vi kontakter på mail. Mange tak for alles deltagelse – gæt med igen på fredag i Valgquiz #3.

Her kommer de rigtige svar fra valgquiz #2:
 
1. ”Det er ikke politikernes opgave at stå og love højere løn til bestemte faggrupper, som Mette Frederiksen har gjort det.”
- Inger Støjberg
 
2. ”Jeg kan umuligt være den eneste, der er dødtræt af, at hvis man skal besøge sin kære eller være så uheldig selv at være indlagt på hospitalet, så skal man trækkes med en hel beduinlejr ude i venteværelset, som fylder det hele.”
- Morten Messerschmidt
 
3. ”Jeg har det som rigtigt mange af de sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger, jeg har talt med: Jeg skal godt nok se det, før jeg tror det. Socialdemokratiet er løbet fra alt det før.”
- Mai Villadsen
 
4. ”Når jeg kommer ned i børnehaven for at hente den fireårige, så kan jeg ikke lige kigge mig omkring og sige, hvad er det for nogen pædagoger, der er for meget dernede.”
- Jakob Ellemann-Jensen
 
5. ”Jeg skal ikke på noget tidspunkt i valgkampen udtale mig på vegne af sosuer og sygeplejersker.”
- Mette Frederiksen
 
6. ”Når sosu-assistenter på plejehjem render rundt og vasker tøj… hvis vi nu bad nogle private om det, så kunne vi frigive 1.100 sæt varme hænder.”
- Søren Pape

I denne uge har du chancen igen

Det kræver, at du har en lille smule styr på nogle af de udsagn, der er kommet i løbet af valgkampens første uger og kan gætte, hvilken politiker der har sagt hvad. Vi indrømmer, at den kan være svær.

Vi skal have din besvarelse senest på mandag klokken 12, hvor vi trækker en vinder og kommer med de rette svar.

Held og lykke.

 

 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev