Annonce

Indgang til jobcenter foto: Colourbox

A-kasserne overtager samtaler med nye ledige fra jobcentrene

Ledige skal fremover gå til samtale de første tre måneder i deres a-kasse i stedet for på jobcentret, sådan som det kendes fra det såkaldte a-kasseforsøg. Det er en del af en politisk aftale om beskæftigelsesindsatsen, som frigør penge til tidlig pension.

Annonce

Ny politisk aftale betyder, at dagpengemodtagere fremover kun skal have kontakt med deres a-kasse, og ikke jobcentrene, i de første tre måneder de er ledige. Colourbox

Af Signe Højgaard
Journalist

Annonce

A-kasserne får fremover ansvaret for kontakten med de ledige i de tre første måneder, hvor de står uden arbejde. Det giver a-kasserne mulighed for at bruge deres kendskab til brancher og virksomheder, som mangler arbejdskraft, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse

A-kasserne har mange steder haft kontakten til de nye ledige som led i et forsøg siden 2020. Det er i store træk det forsøg, som nu bliver permanent. 
 

Læs også: Fyret på dagpenge: Jeg havde ikke råd til mad

Forbundsformand Mona Striib er grundlæggende godt tilfreds med den nye aftale.
 
”Det betyder jo, at vi kan indrette os permanent på det. Vi havde dog håbet på, at man bredte perioden ud til seks måneder i en forsøgsperiode,” siger hun til Fagbladet FOA.
 

Nær kontakt til tillidsvalgte og arbejdspladser

I en tid med corona-nedlukninger mener hun, at a-kasserne ikke har fået mulighed for at give den fuld skrue og vise hele deres potentiale i forhold til at hjælpe folk hurtigt i job.
 
”Vi udmærker os jo ved, at vi har et bredt netværk blandt de tillidsvalgte og kontakt til arbejdsgiverne, så vi langt hurtigere kan få øje på jobåbninger. Vores kendskab til de forskellige uddannelser og vores nære kontakt til arbejdspladserne giver os rigtig gode muligheder for at få folk hurtigt i arbejde,” siger hun og forklarer, at det typisk er efter tre måneder, at der skal ekstra indsatser til.
 
”Typisk har vi fået de ledige i arbejde efter tre måneder. Det er ved tremåneders grænsen, at der kan være udfordringer. Hvis man ikke er kommet i arbejde i løbet af de første tre måneder, kan det være, at man skal arbejde med jobskifte til andre brancher og måske have gang i noget uddannelse,” siger hun.
 

Besparelse går til Arne-pension

Det ligger også i den nye aftale mellem regeringen og partierne bag aftalen om tidlig pension, at det bliver op til den enkelte ledige, som samtalerne med a-kasse eller jobcenter skal forgå fysisk eller digitalt allerede fra anden samtale. 
 
Under corona-nedlukningerne var der ifølge Beskæftigelsesministeriet gode erfaringer med digitale samtaler, som gav mere fleksibilitet og sparede tid for både borger og sagsbehandler.
 

Læs også: Ledig fleksjobber: Jeg savner børnenes glæde

Aftalen giver en besparelse på 750 millioner kroner, som skal bruges til at finansiere aftalen om tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.
 
Størstedelen af aftalen træder i kraft den 1. januar 2023, mens forslaget om at give større ansvar til a-kasserne og jobcentrenes besparelse på jobcenterdriften vil træde i kraft den 1. januar 2024.
 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger om aftalen:
 
”Jeg er glad for, at det er lykkedes at lande en aftale, som nytænker beskæftigelsesindsatsen og forhåbentlig får flere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har givet a-kasserne ansvaret for de forsikrede ledige i de første tre måneder. Vi har samtidig fjernet en række proceskrav og givet bedre mulighed for at bruge digitale samtaler,” lyder det i pressemeddelelsen.
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev