Psykiske belastninger, udbrændthed og ansvarsstress.
Det er store problemer, som de fleste sygehuse døjer med. Erkendelsen af problemerne fik Nykøbing F. Sygehus til at igangsætte en indsats i begyndelsen af året, som skulle skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø.
Her et halvt år senere er forskellen til at mærke, fortæller Gyda Calundann, der er arbejdsmiljørepræsentant på akutmodtagelsen:
”Vi har formået at skabe et rum, hvor vi er mere opmærksomme på, hvordan vores kolleger har det. Vi er opsøgende, hvis vi kan fornemme, at de har en dårlig dag. Vi er langt fra i mål, men vi har haft en lovende start.”
Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
Digital grundkursus har banet vejen
Indsatsen, som har fået navnet "KOBLING", er et samarbejde mellem Nykøbing F. Sygehus og det private firma Institut for Belastningspsykologi.
Indsatsen består blandt andet af, at samtlige medarbejdere har fået et digitalt grundkursus i belastningspsykologi. Her er de blevet trænet i at spotte tegn på overbelastning hos sig selv og kollegerne og handle på det:
”En af initiativerne, som vi har startet, er, at vi alle har set nogle korte videoer, der handler om at spotte tegn på stress, hvorefter vi taler om dem,” siger Gyda Calundann.
Tine Helbæk, der er social- og sundhedsassistent på akutmodtagelsen, mener også, at kurset har hjulpet på afdelingen, fordi de har fået nogle redskaber at arbejde med:
”Vi er begyndt at italesætte de problemer, som vi kunne have i forhold til arbejdsmiljøet.”
Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården
”Det handler om en kulturændring”
Selvom at grundkurset er overstået på få uger og redskaberne er blevet uddelegeret til medarbejderne, så er det blot starten på et længere forløb, mener Gyda Calundann:
”Det vigtigste er, at vi er indforståede med, at det her kommer til at tage tid. Vi snakker om en kulturændring. Vi har før haft den kollektive forståelse, at vi trods travle arbejdsdage og vrede patienter, bare skulle igennem dagen. Men nu skal vi blive bedre til at adressere vores tanker og følelser. Det er ikke noget, der kan ændres over en enkelt nat.”
Udover at man skal give sig tid til, at ændringer kan ske, så er der andre ting, som Gyda Calundann påpeger, at man kan gøre:
”Det er vigtigt, at man opnår et tillidsforhold til sine kolleger. Og når man har haft en dårlig dag – eller en dårlig episode – så skal man tage sig tid bagefter til at tale omkring, hvad det er, der gør, at man ikke har det godt.”
Indsatsen er blevet iværksat fra toppen, men det er fra bunden, at ændringen først og fremmest skal ske, mener Gyda Calundann:
”Hvis ændringen sker fra toppen og ned, så vil det ikke skabe den ønskede effekt. Det er op til de enkelte afdelinger at sørge for, at de indlemmer alle deres medarbejdere i denne indsats.”
Rød, grøn og blå-modellen
På akutmodtagelsen har de i særdeleshed oplevet en positiv forandring ved at anvende ”rød, grøn, blå”-modellen, der også er en del af indsatsen.
Modellen består af, at medarbejderne internt kan kommunikere, hvordan de har på den pågældende dag via forskellige farve-begreber.
Hvis de er røde, så har de en dag, hvor de føler, for eksempel, sorg, frustration og håbløshed. Grøn, så kan de føle, at de er rolige, har håb og føler sig løsningsorienterede. Og ved blå kan de føle ligegyldighed, følelseskulde og benægtelse:
”Jeg kan huske en episode, hvor en kollega kom hen til mig i starten af en vagt og fortalte, at hun følte sig lidt rød i dag. Senere samme dag kom hun hen og sagde, at hun var blevet grøn efter en god oplevelse. Det er vigtigt, at vi taler åbent, så vi ved, hvor hinanden er mentalt,” siger Gyda Calundann.
Tine Helbæk mener også, at det er essentielt, at man taler åbent om, hvordan man har det. På den måde opnår man en gensidig forståelse af, hvornår folk er ved at nå bristepunktet angående stress og pres:
”Det er ikke altid, at de på afdelingen får sagt de specifikke farver, men vi har dem altid i baghovedet, når vi fortæller, hvordan vi har det,” siger hun.
Den igangværende indsat har siden sin begyndelse vundet Arbejdsmiljørådets pris for psykisk arbejdsmiljø. Indsatsen vil blive evalueret i slutningen af året, hvorefter fase to af indsatsen vil blive skudt i gang. Fase to skal fokusere på, hvad man skal gøre, når der er sket en psykisk arbejdsulykke.
Har du brug for hjælp til at genoprette det gode arbejdsmiljø på din arbejdsplads, kan du her se, hvordan FOA kan hjælpe dig.