Annonce

Hospitalseng

Formand for regionerne om stram økonomiaftale: ”Dækker kun akkurat stigende udgifter”


Der tilføres en milliard ekstra til driften af sundhedsvæsenet, og det svarer til de stigende udgifter. Sådan lyder det fra formand for Danske Regioner, efter at Danske Regioner og regeringen blev enige om økonomien for 2023 natten til fredag. 

Annonce

En milliard ekstra til at dække de demografiske udgifter, der kommer af flere patienter med behov for hjælp i sundhedsvæsenet er resultatet af økonomiaftalen for næste år, der blev indgået mellem regeringen og Danske Regioner natten til fredag.  Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Lige som kommunernes økonomiaftale for næste år blev regionernes også historisk stram. 

Sådan lyder det fra Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), efter at Danske Regioner og regeringen natten til fredag blev enige om regionernes økonomi, hvor der tilføres en milliard ekstra til driften af sundhedsvæsenet.

Desuden bliver der tilført tre milliarder kroner til anlæg, der skal bruges til at renovere og modernisere gamle hospitaler. 

Læs også: Ny økonomiaftale: Corona, krig og inflation sætter snæver ramme for kommunerne

”Pengene rækker til at dække den demografiske udvikling for det næste år. Jeg skal være ærlig og sige, at i lyset af de meget store udfordringer, som sundhedsvæsnet står overfor, havde vi håbet på mere. Men vi må erkende, at det blev en stram aftale i en ekstraordinær situation,” siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse. 

Her udtrykker han, at det var det bedst mulige resultat i en situation, hvor vi ser massiv inflation og et begrænset økonomisk råderum på grund af krigen i Ukraine og forhøjede forsvarsudgifter.

Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’

Ikke råd til udvikling

Heller ikke forbundsformand i FOA, Mona Striib, har armene over hovedet: 

”Det er selvfølgelig positivt, at pengene følger med, når vi bliver flere ældre og børn, og vi lever længere. Det løfte lever den nye økonomiaftale op til. Men det rækker ikke, hvis vi skal følge med velstandsudviklingen, nye behandlinger og ny medicin. Hvis man ikke kan eller vil levere det, så kommer det til at gå tilbage med sundhedsvæsenet. Så enkelt er det,” siger Mona Striib. 

Hun mener ikke, der er tvivl om, at den stramme økonomiaftale vil kunne mærkes både på den behandling, der bliver givet til borgerne i sundhedsvæsenet og for de ansatte. 

”Penge og personale er ganske simpelt ikke fulgt med ambitionerne. Og det mærker vi i dag. Personalet er presset ud over det yderste, og borgerne mærker det dagligt, når de møder systemet. Der er for mig ingen tvivl om at denne stramme aftale kommer til at kunne mærkes på kvalitet af behandlingerne i sundhedsvæsenet,” siger hun.

Fagbladet FOA giver her et overblik over aftalen til dig, der arbejder i sundhedsvæsenet. 

Indsats mod covid-19

Regionerne kompenseres med 2,25 mia. kroner i 2022 for udgifterne i 2021 og 1,25 mia. for afholdte udgifter i 2022. 

Nære sundhedstilbud

Regeringen og Danske Regioner er enige om fortsat at understøtte en omstilling af sundhedsvæsenet med fokus på, at mere behandling skal forebygges og håndteres uden for sygehusene og i et styrket samarbejde på tværs af sektorer. 

Regionerne vil arbejde for en fortsat styrkelse af kvaliteten i behandlingen uden for sygehusene ved f.eks. også at stille specialistrådgivning til rådighed for den kommunale hjemmesygepleje, herunder som led i den nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. 

Parterne er enige om, at regionerne har en vigtig rolle i forhold til både at sikre og understøtte nære sundhedstilbud. En styrkelse af de nære tilbud skal bidrage til at aflaste hospitalerne. Nærhedsfinansieringen udgør 1,6 mia. kroner i 2023 og er betinget af, at regionerne lever op til de aftalte kriterier.

Ny tekonologifond

Regeringen og Danske Regioner er enige om at afsøge mulighederne for at etablere en teknologifond, der kan understøtte udviklingen og implementeringen af teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet. Afdækningen skal bl.a. se på internationale erfaringer, hvor sundhedsaktører fra forskningsverdenen og virksomheder er samlet om at skabe innovative løsninger i fremtidens sundhedsvæsen.

Afdækningen skal ses i tæt sammenhæng med det aftalte arbejde med en 10-års plan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor. Der afsættes 5 mio. kroner i 2023 til arbejdet.

Regionerne og staten finansierer dette arbejde ligeligt. ”Det glæder mig meget, at regeringen har taget godt imod forslaget om en teknologifond og er parat til at samarbejde om de næste skridt. Den betyder, at vi kan foretage det afgørende gearskifte og få frigjort tid og arbejdskraft i sundhedsvæsenet frem mod 2030. Det er en kæmpe og helt nødvendig opgave,” siger Anders Kühnau i pressemeddelelsen. 

 

Sundhedsreformen

Regeringen, Danske Regioner og KL vil i forlængelse af den politiske aftale om Sundhedsreformen, som blev indgået 22. maj 2022, indgå aftale om en fælles plan for udmøntning og implementering af den politiske aftale.

Der påtænkes udmøntet 45 mio. kroner i 2022, 111 mio. kroner i 2023, 116 mio. kroner i 2024, 116 mio. kroner i 2025, 113 mio. kroner i 2026 og 110 mio. kroner årligt fra 2027 og frem til regionerne til bl.a. omstilling til det nære sundhedsvæsen, øget lægedækning samt indsatser på det akutte område. Desuden påtænkes rammerne for en pulje på 4 mia. kroner i perioden 2023-2028 udmøntet til nærhospitaler, inklusive en delramme på 500 mio. kroner vedrørende it, teknologi og udstyr til hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer.

Psykiatri

Økonomiaftalen gentager også ambitionerne om en 10-års plan for psykiatrien, herunder finansieringen. 

Med aftalen om finansloven for 2020 blev der afsat en ramme på 600 mio. kroner årligt til en styrkelse af kapaciteten og en forbedring af normeringerne i psykiatrien, herunder i retspsykiatrien. Regeringen og Danske Regioner indgik den 15. maj 2020 en aftale om udmøntningen, hvori midlerne i overvejende grad prioriteres til mere personale og investeringer i udbygning af kapacitet.

Dobbeltdiagnoser

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at der er brug for at sikre en mere sammenhængende og helhedsorienteret behandling for mennesker, der har brug for behandling af både psykiske lidelser og misbrug (dobbeltdiagnose). Der er på den baggrund enighed om, at der fra 2024 skal påbegyndes en trinvis ibrugtagning af et regionalt forankret samlet dobbeltdiagnosetilbud for patienter, der har en psykisk lidelse, der kræver behandling i den regionale psykiatri. For nogle patienter vil det imidlertid være mere hensigtsmæssigt, at de fortsætter i et kommunalt misbrugstilbud. Den enkeltes behov vil blive vurderet i forbindelse med visitationen til dobbeltdiagnosetilbuddet i samarbejde med patienten. 

1.000 flere sygeplejersker

Regeringen og Danske Regioner indgik 10. januar 2020 aftale om at øge antallet af sygeplejersker på de somatiske og psykiatriske sygehuse med 500 sygeplejersker i 2020 og yderligere 500 sygeplejersker i 2021.

Regionerne har igangsat en række initiativer, som skal understøtte øget rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker, således at antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker hurtigst muligt vil komme tilbage på det tidligere niveau. 

Parterne er enige om at følge udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på sygehusene, opgjort som beskrevet i aftale af 20. januar 2020, som led i aftale om afvikling af efterslæb og normalisering af ventetider, herunder i den nedsatte task force på området.

Kilde: Finansministeriet

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev