Annonce

KL økonomiaftale kommuner spare

Ny økonomiaftale: Corona, krig og inflation sætter snæver ramme for kommunerne


Kommunernes Landsforening og regeringen blev onsdag den 8. juni enige om den økonomiske ramme for 2023. Den snævre serviceramme kommer til at gå ud over velfærden, mener forbundsformand i FOA.

Annonce

Kommunernes Landsforening og regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomiske ramme for 2023, som af flere bliver kaldt for en kriseaftale.  Pressefoto

Af Malin Schmidt
Journalist

Af Ida Østerlund
Journalist

Af Simon Marvig Ravn
Journalist

Af Christoffer Fauerby Rewitz
Journalist

Annonce

Et markant skifte. En kriseaftale. En spareaftale. En aftale, der langt fra rækker hele vejen rundt. 
 
Sådan lyder reaktionerne fra Kommunernes Landsforening og FOAs forbundsformand, Mona Striib, efter at regeringen og Kommunernes Landsforening onsdag den 8. juni blev enige om kommunernes økonomiske ramme for næste år. 
 

Læs også: Formand for regionerne om stram økonomiaftale: ”Dækker kun akkurat stigende udgifter”

Aftalen betyder, at servicerammen, altså de penge kommunerne kan bruge på service til borgerne, bliver hævet med 1,3 milliarder kroner til at dække de stigende udgifter, der er forbundet med den demografiske udvikling – at der kommer flere børn, der skal passes og flere ældre, der skal plejes. 
 
Derudover får kommunerne 18,5 milliarder kroner til at bygge og renovere for. Her fik de sidste år væsentlig mere, nemlig 20,2 milliarder kroner.
 

Kommunerne skal dæmpe aktiviteten

Aftalen er historisk stram, anerkender finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse, der uddyber, at aftalen er blevet til i en krisetid præget af corona og de ekstra udgifter til forsvaret og flygtningestrømme, som krigen i Ukraine har skabt.
 
”Vi står i en ekstraordinær situation med den højeste inflation i 35 år. Økonomien buldrer derudaf, og derfor det rettidig omhu at stramme op særligt i bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt,” siger han. 
 
Mona Striib: FOAs medlemmer risikerer at må skuffe borgerne
FOAs forbundsformand, Mona Striib, frygter en fremtid, hvor man ikke kan give den nødvendige hjælp og støtte til psykisk syge og handicappede uden at skulle skære i velfærden for børn og ældre.

Det er virkeligheden med en spareaftale som den, vi ser her. Aftalen rækker ikke hele vejen rundt,” siger Mona Striib i en pressemeddelelse, der appellerer til, at de penge, der er til rådighed bruges på mennesker frem for mursten. 
 
”Det er FOAs medlemmer, der i sidste ende møder den enkelte borger, som har en række forståelige forventninger til den hjælp og støtte, de kan få. Og det er FOAs medlemmer, som måske må skuffe og ikke kan levere den nødvendige hjælp og støtte,” siger hun.

Det betyder for os, at kommunerne igen står i en situation, hvor vi skal spare på velfærden. Vi har bestemt ikke armene over hovedet, og jeg synes, det er voldsomt deprimerende læsning.

Inge Jensen Pedersen, der er afdelingsformand i FOA Aarhus
KL-formand: Det vil kunne mærkes på velfærden 
At aftalen vil kunne mærkes på den kommunale velfærd, er formand i Kommunernes Landsforening Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg Kommune, helt enig i. Han ser økonomiaftalen som et markant skifte i dansk økonomi. 

”Vi har den højeste inflation i 35 år, og råderummet er stærkt begrænset som følge af krigen i Ukraine og det nationale kompromis på forsvarsområdet, som er indgået af en bred kreds af partier. Det har stor betydning for den økonomiaftale, vi netop har indgået, og det vil kunne mærkes på vores fælles velfærd,” siger Martin Damm til Ritzau. 

”Deprimerende læsning”

Økonomiaftalen giver også bekymring i FOAs lokalafdelinger.

Inge Jensen Pedersen, der er formand i FOA Aarhus, spår, at kommunerne kommer til at skulle skære ned på velfærden. 

“Vi har bestemt ikke armene over hovedet, og jeg synes, det er voldsomt deprimerende læsning. Endnu engang går det ud over de svageste i samfundet, og hvis det fortsætter på denne måde, så ved vi ikke, om vi kan blive ved med at hjælpe psykisk syge, handicappede og børnene for at nævne nogle få,” siger hun.

Formand for FOA Sydfyn Susan Bøg Nielsen forudser også, at aftalen ikke kommer til at afhjælpe de hårdest pressede områder. Især det specialiserede socialområde kommer fortsat til at være stærkt udfordret, på trods af at den kommunale serviceramme hæves med 1,3 milliarder kroner. 


”Det er måske nok i forhold til at følge demografien, men områderne er blevet udsultet igennem flere år. Det kan ikke blive ved. Især på det specialiserede socialområde er man slet ikke fulgt med,” siger Susan Bøg Nielsen. 

Det specialiserede socialområde er især presset i en af de kommuner, som FOA Sydfyn repræsenterer, nemlig Langeland. 

”På Langeland er der massiv tilflytning af folk med udfordringer, og det tager den her aftale ikke hensyn til. Det bliver i hvert fald ikke bedre der,” siger Susan Bøg Nielsen. 

Svært at indfri forventninger

”Det gør ikke kommunernes udfordringer mindre,” lyder det også fra afdelingsformand i FOA Frederikssund Irene Buus, som repræsenterer 2.700 FOA-medlemmer i Frederikssund, Egedal og Halsnæs kommuner. 

”Det bliver svært at fortælle borgerne, at økonomien er, som den er. For der er jo skabt nogle forventninger, som måske ikke kan indfries. Politikerne, som har været med til at vedtage det her, må melde ud, hvilke opgaver vi ikke længere skal varetage. De skal jo ikke love befolkningen guld og grønne skove, når det ikke kommer til at holde vand. De er nødt til at melde ud, hvad de ældre for fremtiden kan forvente af pleje for eksempel,” siger Irene Buus. 

Her er et overblik over de dele af aftalen, der berører velfærden i kommunerne: 

Covid-19

Corona er ikke slut, og derfor bliver kommunerne fortsat kompenseret i 2023, hvor kompensationen lyder på 0,7 milliarder kroner. Beløbet skal dække nettomerudgifter i kommunale og private velfærdstilbud, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing. Aarhus Kommune har derudover opgaven med at indkøbe og opmagasinere værnemidler, derfor får Kommunen 0,1 milliard kroner ud af de 0,7 milliarder. 

Ukrainske flygtninge

Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over merudgifterne. Derfor følger regeringen og Kommunernes Landsforening udviklingen tæt. Indtil videre bliver kommunerne kompenseret for 164 millioner kroner i 2022 og desuden 50 millioner kroner i 2022 til overgangsordningen med indkvartering og forplejning. Kompensationen udmøntes over bloktilskud efter indbyggertal. De kommuner, der modtager særligt mange flygtninge, får derudover et særtilskud på 235,5 millioner kroner i 2022.

Det specialiserede socialområde

Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde udgør mere end 50 milliarder kroner årligt, og udgifterne til området er de seneste år steget markant, og regeringen anerkender kommunernes udgiftspres. Alligevel er der ikke flere penge på vej. I stedet henvises til et ’ekspertudvalg’, der blev aftalt sidste år, der skal hjælpe kommunerne med prioriteringer og indsatsernes effekt for borgerne. 

Arbejdskrafts- og rekrutteringsudfordringer

Rekrutteringsudfordringerne på både det offentlige og private arbejdsmarked er store, og i især i ældreplejen og på sundhedsområdet er problemerne markante. 40 procent af stillingerne her bliver ikke besat – eller besat af en medarbejder, der ikke har de efterspurgte kvalifikationer. 

Derfor skal Kommunernes Landsforening og regeringen finde nye veje, til at håndtere arbejdskrafts-og rekrutteringsudfordringerne på de store velfærdsområder. Desuden skal Regeringen, KL og Danske Regioner lave en vikaranalyse, der skal afrapporteres i 2023. 

Børn

Der blev allerede sidste år aftalt et løft i folkeskolen, så der kan ansættes flere lærere. Lige som der sidste år blev aftalt at følge op på evalueringen af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand. Regeringen og KL er enige om at igangsætte en afdækning af, hvordan pædagogiske læringsmiljøer kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Lige som der skal sættes en kvalitetsundersøgelse i dagtilbud i gang. 

Ældre

Regeringen og KL er enige om sammen at gentænke området og skabe bedre rammer for en værdig ældrepleje, der kræver ændringer i både den statslige og i den lokale regulering af området. På den baggrund har regeringen igangsat et lovforberedende arbejde med et rådgivende panel og ekspertgrupper med repræsentanter fra KL, Ældre Sagen og FOA og andre relevante aktører, interessenter, forskere, medarbejdere, ledere med praksiserfaring fra sektoren og de ældre selv.

Sundhed

For at understøtte et mere sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer er regeringen og KL enige om at prioritere 40 mio. kroner i 2023 i kommunerne målrettet opstartsarbejdet i de nye sundhedsklynger. Det forudsættes, at den fornødne lovgivning etableres pr. 1. juli 2022. 

Dobbeltdiagnoser

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at der er brug for at sikre en mere sammenhængende og helhedsorienteret behandling for mennesker, der har brug for behandling af både psykisk lidelse og misbrug (dobbeltdiagnose). Der er på den baggrund enighed om, at der fra 2024 skal påbegyndes en trinvis ibrugtagning af et regionalt forankret samlet dobbeltdiagnosetilbud for patienter, der har en psykisk lidelse, der kræver behandling i den regionale psykiatri.

I begyndelsen af 2023 skal der være udarbejdet en faglig visitationsretningslinje, som skal indeholde en beskrivelse af, hvilke patienter der skal omfattes af det nye tilbud og som skal bruges i forbindelse med den regionale visitation til tilbuddet. Det vil fortsat være kommunen, som skal visitere til kommunal misbrugsbehandling. 

Økonomioverførslen fra kommuner til regioner forbundet med opgaveomlægningen afklares, når visitationsretningslinjen er færdig, og der dermed er klarhed over målgruppen i det nye samlede dobbeltdiagnosetilbud.
Kilde: fm.dk

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev