”Mimi-mimi-mi-mi-mi. La-la-lala- la-la.”
På værestedet Teglgården i Nakskov er det blevet tirsdag, klokken er lidt over 10, og derfor har en gruppe af værestedets brugere bevæget sig ind i musikrummet. Alle strækker deres lemmer, mens de gentager de lyde, som musikterapeut Astrid Ellehøj Maaløe instruerer dem i at sige eller nynne.
Blandt brugerne finder vi 38-årige Mette Rasmussen, der er kommet på værestedet gennem de seneste 10 år. Det har været forskelligt, hvornår hun har været her, men i det seneste år har hun ikke misset en eneste tirsdag med musikholdet.
”Mette er simpelthen startet til solosang på Lolland Musikskole, efter det her projekt er startet. Så sent som i går fortalte hun mig desuden, at hun har brug for mindre beroligende medicin, når hun synger. Hun er virkelig en succeshistorie,” fortæller social- og sundhedsassistent Hanne Andreasen.
Er vokset en halv meter
Mette Rasmussen er ikke den eneste succeshistorie i projekt ’Kultur og Sundhed’, som Lolland Kommune kickstartede for godt et år siden. Astrid Ellehøj Maaløe fortæller, at en netop overstået evaluering af projektet viser, at brugerne har rykket sig.
”De har fået større selvtillid, blevet mere glade og har fået større mod på livet,” siger musikterapeuten.
Hanne Andreasen bider især mærke i, hvor modige, hun synes, brugerne er blevet. Selvom det for mange har været grænseoverskridende at synge sammen og indimellem også synge solo for hinanden, så har de gjort det. Og efterfølgende været direkte lykkelige.
”Deres øjne har strålet, og jeg har kunnet se, hvordan det har boblet indeni dem. Vi har et bevidst fokus på anerkendelse, så de er simpelthen vokset en halv meter af det her,” konstaterer Hanne Andreasen.
Flere venskaber på tværs
Hun fortæller, at den ekstra selvtillid, som brugerne har fået af musikundervisningen, har haft en effekt uden for musiklokalet. For eksempel er der opstået venskaber på tværs af både alder og køn.
”’Jeg henter dig lige på tirsdag, og så kan vi følges ad til musik’, er udsagn, jeg har hørt blive sagt mange gange her mellem mennesker, der ellers ikke har talt sammen før,” forklarer Hanne Andreasen, der fremhæver den livsglæde, brugerne går ud af musiklokalet med.
”Sang og musik udløser jo et hav af endorfiner, der gør os glade. Når de så tilmed får virkelig meget anerkendelse, så har de pludselig lysten og overskuddet til at turde dét mere,” siger Hanne Andreasen.
Et meningsfyldt arbejde
Teglgården har i flere år haft et kor, så det er ikke første gang, værestedets brugere synger sammen. Alligevel har det nye projekt kunnet noget andet og mere. Hanne Andreasen fremhæver det faktum, at musiktimerne har været ledet af en med en professionel musikbaggrund.
”Astrid har bevidst valgt sange, der har fået os hele vejen rundt i følelsesregistret. Hun har fokus på opvarmning, forskellige sangteknikker, på fællesskab og på individuel sangtræning. Så det er ikke kun noget med at synge,” forklarer Hanne Andreasen.
Hun fremhæver sangskrivningen som et særligt element i musikundervisningen, hvor Astrid Ellehøj Maaløe har opfordret brugerne til at skrive deres egne sange. Det har blandt andet resulteret i, at Mette Rasmussen har skrevet sin første sang.
”Hun var så stolt. Det er sådan noget, der gør, at jeg indimellem får tårer i øjnene. Så kan man da tale om et meningsfyldt arbejde,” siger Hanne Andreasen.