Annonce

Skal dette omdiskuterede udtryk en tur i glemmebogen?

I velfærden bliver der ofte talt om, at der mangler såkaldte ”varme hænder”, men i debatten er det udtryk faldet flere velfærdsmedarbejdere for brystet. Spørgsmålet er, om kompetencer og uddannelse går tabt i udtrykket, eller om det i virkeligheden ikke betyder noget. 

Annonce

En varm hånd til en døende borger kan være en vigtig og givende del af arbejdet. Men udtrykket "varme hænder" skjuler den faglige omsorg, der står bag medarbejderne i velfærdsfagenes arbejde, mener flere medlemmer af FOA.  Colourbox

Af Simon Marvig Ravn
Journalist

Annonce

Der mangler varme hænder i velfærden. Det hører man tit. Men hvad vil det egentligt sige, at der mangler varme hænder? Og er det virkelig bare hænder, der mangler? På Facebook spurgte Fagbladet FOA for nylig om, hvad holdningen var til udtrykket "varme hænder".

Fagbladet ville vide, om man skulle holde op med at bruge udtrykket, og hvad man skal sige i stedet. Flere FOA-medlemmer forklarede deres holdning til udtrykket, der rangerede fra, at det er en positiv formulering, til at være en decideret barriere for faglig respekt og forståelse for arbejdet.

En af dem, der satte sig til tasterne, er social- og sundhedsassistent Carina Juul Vadsager Vinther. Hun mener, at udtrykket ignorerer den faglighed og erfaring, der er nødvendig, for at lave observationer og vurderinger hos den enkelte borger.

"Jeg har en uddannelse, jeg har lagt tid og kræfter i at specialisere mig i et fag, i at dygtiggøre mig. Jeg er jo ikke bare nogle varme hænder. Det er et træls ord at bruge om nogen, der har brugt lang tid på at tage en uddannelse," siger Carina Juul Vadsager Vinther. 

Læs også: Kendt forfatter: ”Det gav mening på et andet plan at arbejde som pædagogmedhjælper”

Faglig omsorg

Hun mener heller ikke, at forkortelsen "sosu" beskriver, hvad de mange forskellige fagpersoner rent faktisk laver. 

"Alle kan jo tage en rengøring eller hjælpe nogen i bad. Det, der er vigtigt, er de observationer, man laver undervejs. Hvis man lægger mærke til en rødme for eksempel, så skal man bruge sin faglighed til at vide, om det kræver tilsyn af læge, som tager stilling til eventuel behandling. Vi har mange komplekse borgere, og der er meget, der kan gå galt, hvis man ikke har den uddannelse," siger Carina Juul Vadsager Vinther.

I stedet for både udtrykket "varme hænder" og "sosu", så Carina Juul Vadsager Vinther hellere, at man kaldte velfærdsmedarbejderne, hvad de er.

"Jeg ville foretrække at blive kaldt det, jeg er uddannet i. Social- og sundhedsassistent. For der er jo også en himmel til forskel på social- og sundhedshjælpernes og assistenternes kompetencer, og hvad vi kan udføre i praksis," siger Carina Juul Vadsager Vinther.

En anden af FOAs medlemmer, der delte sine meninger om udtrykket "varme hænder," er social- og sundhedshjælper og demensnøgleperson på et plejecenter Lone Olsen. Hun mener, at det får faget til at lyde som et sted, hvor man placerer de mennesker, der ikke kan være andre steder på arbejdsmarkedet.

"Det er nedværdigende. Vi er meget mere end varme hænder. Udtrykket fortæller intet om vores faglighed eller vores arbejdsopgaver. Det er blevet vores varemærke, at vi skal have varme hænder. Det er kun i vores branche, at vi nedgør os selv på den måde," siger Lone Olsen.

Læs også: Forfatter: Arbejder-klassen er trængt ud af storbyen - det rammer velfærden

De bløde velfærdsfag

Lone Olsen mener, at klicheen med de varme hænder er med til at vedligeholde en opfattelse af, at velfærdsfagene er bløde. At det er et område, der ikke kræver nogen særlig viden.

"Det man forstår med varme hænder, det er at drage omsorg for sin mor. For at kunne arbejde med mennesker, så er man nødt til at kunne yde omsorg, men det er en faglig omsorg, det er ikke den samme, som vi yder for vores familie. Vi skal drage omsorg for mange mennesker, fra direktører til mennesker, der har boet på gaden. Alle de forskellige skæbner, skal vi give et værdigt liv, og det kræver viden og indsigt. Det er ikke nok med bare nogle varme hænder," siger hun.

Ikke alle i Fagbladets Facebooktråd mente dog, at udtrykket skulle helt væk. Flere mente, at diskussionen om udtrykket er distraherende for vigtigere debatter, som for eksempel kampen for bedre normeringer. 

"Jeg kunne ikke være mere ligeglad, for varme hænder er positivt i min optik. Til gengæld vil jeg hellere kæmpe en kamp for bedre normeringer, i stedet for at bruge negativ energi på, at vi har fået titlen varme hænder," skriver social- og sundhedsassistent Heidi Foldager i en kommentar på Facebook.

Et skridt mod større anerkendelse

Et andet medlem, der ikke mener at udtrykket om varme hænder er så slemt, er social- og sundhedsassistent Susanne Ansbjerg Eriksen, der i sin kommentar skriver, at man i stedet burde fokusere på, at sikre større anerkendelse til velfærdsfagene.

"Jeg synes umiddelbart godt, at udtrykket kan bruges, men ikke stå alene. For mig er brugen af forkortelsen "sosu" langt værre. Det er både misvisende og intetsigende. Vi er social – og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere mv. Jeg bruger aldrig selv forkortelsen. Det burde vores fagforening, politikere og medier heller ikke gøre. Det ville være et af mange skridt, på vej mod større anerkendelse af vores meget vigtige fagområde," skriver Susanne Ansbjerg Eriksen på Facebook.

Omsorgsfag "uundværlige for samfundet"

Formand i FOA Mona Striib mener dog ikke, at udtrykket signalerer det niveau af ligegyldighed med fagligheden, som mange medlemmer synes.

"Udtrykket varme hænder bliver brugt om omsorgsfag, men det har ikke været for at devaluere hverken værdien af kompetente, fagligt veluddannede medarbejdere, og heller ikke for at sige, at det kun er et spørgsmål om hænder. Man har selvfølgelig sit hoved med. For mig er det ikke nedværdigende at få at vide, at man leverer en god og varm omsorg. At få at vide at man har hjertet og hovedet i arbejdet," siger hun.

Mona Striib mener, at omsorgsfagene skal sættes langt højere i værdi, end de gør i øjeblikket. Men hun mener ikke, at udtrykket "varme hænder", har været en faktor til, at de er værdsat så lidt, som de er i dag.

"Alle der arbejder indenfor den offentlige sektor, på tværs af alle faggrupper, kan ranke ryggen. De har en uundværlig værdi for samfundet. Så jeg synes ikke, at man skal føle sig nedværdiget, bare fordi nogle bruger et udtryk som varme hænder," siger hun.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev