Annonce

Pensionskommission pressemøde foto: Signe Højgaard

Anbefaling: Folkepensionsalderen skal stige langsommere

Folkepensionsalderen skal stige knapt så hurtigt. Sådan lyder en af anbefalingerne fra pensionskommissionen. Til gengæld bliver de medlemsgrupper i for eksempel FOA, der oplever nedslidning, ikke særlig tilgodeset. De må søge hjælp andre steder.

Annonce

Pensionskommissionen, her med formand Jørn Neergaard Larsen i midten, har præsenteret sin 336 sider lange rapport, som anbefaler, at alle kan komme tidligere på folkepension.  Signe Højgaard

Af Signe Højgaard
Journalist

Annonce

Folkepensionsalderen skal stige knap så hurtigt, som den gør i dag. Det er budskabet i de anbefalinger, som 'Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning' præsenterede i dag. 

Efter de nuværende regler har en 18-årig udsigt til at kunne gå på folkepension som 74,5-årig. Vælger regeringen og Folketinget at følge kommissionens anbefalinger, vil personer, der er 18 år i dag, kunne gå på folkepension, når de runder 72,5 år. 

Tilsvarende får en person, der i dag er 40 år, udsigt til at kunne gå på folkepension som 71-årig. Efter de nuværende regler skal den pågældende være 71,5 år og 'vinder' altså seks måneder, hvis kommissionens anbefalinger bliver til virkelighed. I givet fald er det en forudsætning, at anbefalingerne gælder fra 2045.  
 
Lige stor andel af livet på pension
Målet med anbefalingerne er blandt andet at sikre et mere retfærdigt pensionssystem på tværs af generationer. Med de nuværende regler vil fremtidige generationer skulle arbejde en større andel af deres liv end de nuværende pensionister. 

Efter de nye anbefalinger vil folk på tværs af generationerne have udsigt til en nogenlunde lige stor andel af deres liv på pension. Og set i det meget lange perspektiv betyder det, at folkepensionsalderen i år 2100 vil være 74 år og ikke 78 år, som det er tilfældet med de nuværende regler.   
 
Formand for kommissionen Jørn Neergaard Larsen, der også er tidligere beskæftigelsesminister for Venstre og administrerende direktør i DA, oplyser, at kommissionen også har kigget på, om der var behov for at lave nye forsikringsordninger, der tager højde for, at kortuddannede i gennemsnit dør tidligere end folk med længere uddannelser. 
 
Men kommissionen er ikke kommet med anbefalinger, der tilgodeser, at de kortuddannede typisk har job, der slider mere, fortæller han. 
 
”Her er der interessant ny viden. Man kan se, at det er sådan i Danmark nu, at uanset om man er kortuddannet, ingen uddannelse har, eller man er langt uddannet, så har man i store træk det samme antal år på en pensionsordning som førtidspension eller aldersbetinget pension,” siger Jørn Neergaard Larsen.

Kommissionens formand mener, at nedslidning er et problem, der skal tages op med arbejdsgiverne, så nedslidningen kan blive mindre.
 
”Hvis der er brancher, hvor man konstaterer, at nedslidningen er meget stor, og man ikke kan gøre noget ved det, så bør pensionsbidraget være større, hvis man vil opretholde forsikringsordningerne af den størrelse, man har i dag,” siger han.
 
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og har siddet med i kommissionen, bekræfter, at anbefalingen om at lade folkepensionsalderen stige lidt langsommere, ikke tager højde for, at for eksempel rengøringsassistenten og social- og sundhedsassistenten ikke har udsigt til leve lige så lang tid som for eksempel universitetsprofessoren.
 
Men det mener han ikke, at folkepensionsalderen skal løse. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener i stedet, at det i så fald er de øvrige muligheder for at opnå tidligere tilbagetrækning, der skal kigges på.
 
”Det er rigtigt nok, at der i systemet er en erkendelse af, at nogle ikke kan arbejde til folkepensionsalderen. For dem har vi seniorpension, tidlig pension, efterløn og førtidspension. Så kan man sige, at de ordninger ikke er gode nok, og det er dér, man skal rette skytset hen,” siger professoren.

FOA: Ikke helt i mål

Formand for FOA Mona Striib mener, at det er et skridt i den rigtige retning, at pensionskommissionen vil lade pensionsalderen stige langsommere. Men hun mener, at anbefalingerne ikke løser det problem, at der er stor forskel på, hvor tidligt folk i forskellige fag bliver nedslidte.

”Vi savner, at man ser meget mere differentieret på pensionen. Vi savner, at man ser på, at man som ufaglært og lavtlønnet har færre gode leveår. Vi synes ikke, at man er helt i mål fra pensionskommissionens side. Hvis man siger, at løsningen skal findes et andet sted, så vil der være folk, der falder ned imellem to stole,” siger hun. 

Hun mener, at politikerne også bør se på seniorpensionen og den tidlige folkepension, kendt som Arne-pensionen.

”Arne-pensionen og seniorpensionen skal ikke bare følge folkepensionsalderen. Der er nogle, der er nedslidte før,” siger hun. I stedet foreslår hun, at antallet af år, hvor man kan gå tidligere på pension via de særlige pensionsordninger, også skal stige, så man for eksempel kan gå fra fire – fem år før, hvis man er nedslidt.

Udover en langsommere stigning af pensionsalderen har kommissionen også en række anbefalinger, som kan indføres tidligere. 

Pensionskommissionen har blandt andet set på, hvordan forskellige ydelser til pensionister kan reguleres og anbefaler for eksempel, at boligydelsen til pensionister kommer til at ligne de regler, der gælder for andre.  

Derudover anbefaler kommissionen også, at folk, der er i arbejde, men som ikke har pensionsopsparing, skal betale 3,3 procent af deres løn i ekstraordinært ATP-bidrag. Formålet er at tilskynde flere til at spare mere op til pension. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev