Aarhus vokser, og der skal derfor være flere små brandstationer omkring byen. Station Nord har kostet 30 mio. kroner og stod færdig i slutningen af 2021 – som den første nye brandstation i byen siden 1904. Arkitekt Sune Nielsen fra Cubo Arkitekter tegnede den i et tæt samarbejde med brandmændene Thomas Madsen og Jakob Toft, som hentede input fra andre brandmænd. Der skulle være plads til både arkitektens æstetiske valg og brandmændenes praktiske.
”Der er ikke en dør, der vender forkert,”
fortæller Thomas Madsen, som kalder stationen for Danmarks bedste.
Fra beskidt til ultrarent. Under en brand i to parkerede biler blev røgdykker 1 og 2's dragter udsat for røg. De to dragter blev skiftet ud med rene på stedet og røg direkte i vaskemaskinen. Dragterne blev i poserne, som er vandopløselige.
Simon Jeppesen
Kendetegn. Station Nord er af beton med en beklædning af brændt træ – en gammel japansk teknik. Træet skal ikke imprægneres, og det er meget holdbart. Den røde farve er brandbilens røde, afdæmpet en smile, og den går igen i hele bygningen, blandt andet på gulvene.
Simon Jeppesen
Drengedrøm. For Thomas Madsen (im) har jobbet som brandmand altid stået som en drengedrøm. Nu er han en del af et hold på 18, der roterer mellem de tre brandstationer i Aarhus og arbejder hver 4. dag i 24 timer. Station Nord er døgnbemandet med fire mand ad gangen. "Det er et broderskab, og det er vores anden familie. Folk bliver ved, til de ikke kan længere," siger Thomas Madsen, der her er sammen med holdleder Kim Berg og brandmand Lars Madsen.
Simon Jeppesen
Flow. Som noget aldeles centralt er Station Nord bygget omkring et flow fra beskidt til ren med fire zoner: beskidt, semirent, rent, ultrarent. Hver zone har sit eget ventilationssystem og er skærmet fra de andre. I gamle dage var branddragt og hjelm personlige, og der var status i, at de var beskidte, mærkede af varmen, lugtede af røg. Sådan er det ikke længere.
Simon Jeppesen
I form. En brandmand skal være i form, både fysisk og psykisk. Et meget veludstyret motionsrum er en vigtig del af stationen.
Simon Jeppesen
Rengøring. En vagt er på 24 timer. Fra 8-15 laver brandmændene arbejde på stationen, blandt andet rengøring. Holdleder Kim Berg vasker bil: "Det er vigtigt, at bilen er præsentabel, når den kører ud."
Simon Jeppesen
Stordriftsfordele. Hver af de tre brandstationer i Aarhus har et ansvar for en del af alle stationernes materiel. På Station Nord er det vask og vedligehold af uniformer og af slanger.
Simon Jeppesen