For enden af en ældre mands seng ligger der en såkaldt kædedyne. En dyne, hvor der er syet kæder ind i lange kanaler for at give ekstra tyngde. Den dyne fik manden, efter personalet på Fjordly Plejehjem i Kerteminde fik indblik i hans døgnrytme og opdagede, at han var oppe op mod syv gange om natten. På grund af kædedynen ligger han nu væsentligt mere roligt.
”Han har længere sammenhængende søvnforløb, hvilket naturligvis giver ham en meget bedre trivsel,” forklarer Lena West.
Hun arbejder som social- og sundhedsassistent på plejehjemmet, hvor 21 borgere med demens det seneste år har fået registreret og analyseret deres døgnrytme. I hele kommunen er tallet 95, og i alt 36 af dem har på den baggrund fået nye handleplaner. En sensor på borgerens ryg har optaget, hvornår borgeren er oprejst, går eller ligger ned, og hvornår borgeren er aktiv eller i ro. Ud fra disse data kan personalet bedre se, om borgeren er urolig om natten, har mange toiletbesøg og får for lidt søvn. Det giver mulighed for at lægge eller ændre behandlingen og give borgeren en bedre pleje.
”Vi har fået ny viden om borgerne. Både dem, vi havde en klar idé om, og de mere stille typer, der ikke gør så meget væsen af sig,” siger Rikke Solberg, der er faglig koordinator på demensområdet i Kerteminde Kommune.
Har styrket fagligheden
Målingerne sker hvert femte minut i forløb, der typisk varer fire til otte døgn. Ifølge social- og sundhedsassistent Susanne Jensen betyder det, at personalet nu ikke længere behøver at ty til kvalificerede gæt for at vurdere beboeren.
”Nu får vi et mere præcist og objektivt billede af, hvordan de har det,” siger Susanne Jensen.
Den lille sensor bliver placeret på ryggen og måler når borgeren står oprejst, ligger ned eller går rundt.
Heidi Lundsgaard
Den nye viden om beboernes døgnrytme bliver også brugt til at tale om deres adfærd på tværs af vagter, og når personalet taler om medicin med de praktiserende læger eller med ældrepsykiatriens teams.
”Jeg går nu mere forberedt til de tværfaglige møder. Det har styrket min faglighed,” fortæller Lena West.
Men også forholdet til de pårørende er blevet endnu bedre, efter personalet er begyndt at gennemgå beboernes døgnrytme sammen med dem.
”De føler sig inkluderet, hvilket giver dem en helt anden ro og tryghed,” siger Susanne Jensen.
Holder liv i ægteskaber
Endelig giver sensoren også mulighed for tidlig opsporing. Hvis en borger eksempelvis har en ændret adfærd, kan personalet foretage en akutmåling, der er med til at forhindre, at noget udvikler sig.
”Vores arbejde handler jo om at skabe så stor trivsel for vores beboere som muligt,” fortæller Lena West.
Og præcis dét illustreres af et eksempel med en anden mandlig beboer. Lena West og Susanne Jensen brugte målingerne til at analysere sig frem til, hvornår han var mest frisk – og derfor bedst kunne modtage besøge af sin hustru.
”Den lille sensor er på den måde næsten med til at holde liv i ægteskaberne,” siger de to kolleger.