Annonce

FOA sender nødråb til minister: Prisstigninger rammer dagplejerne ekstra hårdt

Landets dagplejere er hårdt ramt af prisstigninger. Derfor appellerer FOA nu til, at børne- og undervisningsministeren hjælper dem med en økonomisk håndsrækning. ”Vi har nået et kritisk punkt,” siger dagplejer.

Annonce

Forbrugspriserne er gået amok og det betyder en kraftig ekstraregning for landets dagplejere. "Vores hjem er jo vores arbejdsplads. Vi kan jo ikke bare lade være med at bruge pengene," siger dagplejer Marianne Dunk. For børnene skal stadig have den samme mad, der skal stadig vaskes det samme antal vaske, og der skal stadig bruges den samme mængde varme til at opvarme rummene.  Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Dagplejer Marianne Dunk mærker prisstigningerne hver eneste gang, hun køber mælk og rugbrød til sine dagplejebørn. Og da hun fik sin seneste gasregning, fik hun et chok. 

"Prisstigningerne rammer os virkelig. Vi kan jo ikke spare nogen steder, for vi passer børnene i vores eget hjem. Vi kan ikke bare skrue ned for varmen eller slukke for lyset, så lige nu skal vi faktisk have penge med på arbejde," siger hun.

Og når de økonomiske beregninger viser, at forbrugspriserne i det kommende år kommer til at stige 20.000 kroner næste år for en almindelig børnefamilie, føler hun sig ekstra ramt. 

"Det er mange penge ekstra om måneden, og det er kun os, der står i den her situation. Vores børn skal have det, de plejer at få, vi kan ikke bare skrue ned for varmen for de små," siger Marianne Dunk og appellerer til, at der skal gøre noget nu:  

"Det er det, vi taler om, når vi er samlede. Nogen skal gøre noget for os nu. Det går ikke længere. Vi har brug for et forhøjet fradrag indtil priserne kommer ned på et normalt niveau igen."

Læs også: Efter genåbningen: Dagplejere nødt til at gøre rent i fritiden

Nødråb til ministeren

At situationen er kritisk, står Marianne Dunk ikke alene med. De seneste dage er debatten i Facebookgrupen 'Det virker i den kommunale dagpleje' blusset op med hundredvis af kommentarer fra frustrerede dagplejere. Den debat har Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, fulgt.

"Der skal gøres noget nu," siger han.

Derfor har Kim Henriksen i dag sendt et brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvor han påpeger, hvor stor en knibe mange dagplejere befinder sig i netop nu. Og han appellerer til, at der bliver fundet en løsning, der kan bære dagplejerne igennem den aktuelle situation med kritisk høje priser. For eksempel ved at at lave en midlertidig økonomisk løsning.

Læs også: Undrende dagplejer: ”Hvorfor skal vi ikke have minimums- normeringer?”

Force majeure

"Dagplejernes arbejdsplads er deres eget hjem, og familiens økonomi er vævet tæt sammen med driften af dagplejen. Nu eksploderer udgifterne ikke bare som for alle andre på privatfronten, men også på driften af dagplejen. Derfor rammer forbrugerprisernes himmelflugt dagplejerne dobbelt," siger Kim Henriksen, der lige nu er på turné i landets FOA-afdelinger for at diskutere fremtidens dagpleje og selvfølgelig forbrugsprisernes himmelflugt med dagplejerne.

Han mener, at det er force majeure. 

"Vi bliver nødt til at finde en vej til at hjælpe dagplejerne igennem krisen, indtil situationen i verden forhåbentligt snart bliver mere stabil," siger Kim Henriksen, der ellers frygter, at en del vil forlade faget tidligere end planlagt. 

"Dagplejerne er knap nok kommet igennem corona, hvor mange også oplevede stigende udgifter til den ekstra rengøring, pandemien krævede. Det har ikke alene tæret på økonomien, men også kræfterne. Vi kan ikke lade dem i stikken," siger han. 

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Fradrag eller afregning

Dagplejere har mulighed for at afregne de udgifter, der er forbundet med at drive dagplejen, på to måder.

Den ene indebærer, at dagplejeren dokumenterer samtlige udgifter til for eksempel mad og legetøj. Men også udgifter til tøjvask, opvaskemaskine, varme- og vandforbrug, som knytter sig specifikt til dagplejen, skal registreres.

Metoden er tidskrævende og skal vælges for et helt år ad gangen, hvorfor praktisk taget alle i stedet vælger den anden model, som giver dem et standardfradrag på 60 procent af deres indkomst fraregnet arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og pension.

I praksis et indhug i lønnen

Også Marianne Dunk har valgt fradraget, fordi hun ikke har mulighed for at afregne for eksempel elforbrug specifikt, da hendes mand også arbejder hjemmefra. 

"Det er ikke en mulighed hjemme hos os. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at de 60 procents fradrag på lønnen, som skal dække vores udgifter, ikke er retvisende lige nu. Prisstigningerne betyder virkelig mange penge ekstra for os," siger hun og understreger, at selv om fradraget ikke er en del af hendes løn, så udhuler prisstigningerne netop lønnen. 

"Vi skal jo bruge de penge, vi kan jo ikke bare lade være. Så i praksis laver prisstigningerne et indhug i min løn, så det ender i en lønnedsættelse for mig."

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev