Annonce

Paramediciner står foran computerskærme foto: Anna Cathrine Leth Christiansen

Nyt led i vagtcentralen fjerner pres fra 112 og ambulancepersonalet

Region Hovedstadens Akutberedskab har oprettet en ny enhed i vagtcentralen, der har overtaget alle kørselsbestillinger til patienter, der skal indlægges. Det har betydet færre mistede opkald i 112 og færre ture for ambulancerne.

Annonce

Udover at arbejde i APT-enheden, så tager Rasmus Lehmann Johnsen også opkald på 112 og kører ambulance, sociolancen og lægebil. Anna Cathrine Leth Christiansen

Af Joachim Ploug Hansen
Journalist

Annonce

4.500 færre opkald til 112. Og op mod 25 unødvendige køreture dagligt for ambulancepersonalet. Det er effekten af en ny enhed på vagtcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab, der har fået navnet Akut Patienttransport – i medarbejdermunde APT.

Hvor de sundhedsfaglige visitatorer på 112-linjen førhen både skulle tage akutte opkald fra borgere og bestille transport til patienter, der skulle køres fra eksempelvis en lægepraksis til et hospital, har man nu delt tingene op. Siden slut september sidste år har APT, med to paramedicinere i dagtimerne, håndteret alle opkald, hvor en læge har vurderet, at en indlæggelse er nødvendig.

"I dagtimerne kommer der en del bestillinger på transporter fra patienter enten i praksis eller i hjemmet, og det kostede tid for de sundhedsfaglige visitatorer, fordi de var optaget på linjen og ikke kunne tage akutte opkald fra borgere, der er kommet til skade. Det er en af grundene til, vi har oprettet APT," siger Rasmus Lehmann Johnsen, der er tillidsrepræsentant og paramediciner i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Læs også: Overblik: Sådan fordeles pengene fra vinterpakken

Færre mistede opkald

I september sidste år kunne flere medier, heriblandt Berlingske, fortælle om tusindvis af mistede opkald, når borgere ringede til Region Hovedstadens 112-telefon. I den anden ende sad pressede medarbejdere, der kunne mærke ubehaget ved de røde tal, som viste en kø af opkald hobe sig op. Noget skulle gøres.

"Det har været en kæmpestor succes, og det har været meget mærkbart for vagtcentralen, at presset er blevet mindre. De seneste 8-10 dage har vi haft tæt på nul mistede opkald, hvilket vil sige opkald, der ikke er blevet besvaret inden for 22 sekunder. Førhen kunne vi have over 10 om dagen," siger Anders Damm-Hejmdal, der er lægefaglig chef for vagtcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab:

Udover at bestille transporter til patienter, der skal indlægges, så har medarbejderne i APT også muligheden for at tage akutte opkald, hvis alle linjer på 112 er optaget. Det kalder de overløbskaldene, og den form for sikkerhed har været gavnlig, siger Rasmus Lehmann Johnsen.

"Der er mere ro på nu. Man bliver ikke stresset over risikoen for at miste opkald, fordi vi ved, vi har nok folk til at kunne håndtere det."

Læs også: Paramediciner skal snart vaccineres: Jeg glæder mig i den grad

Vi kan spare 25 ture dagligt for ambulancepersonalet

En anden og meget vigtig del af jobbeskrivelsen for paramedicinerne i APT er at kvalificere, hvilken form for transport, der er den rigtige for patienten. Ofte har lægerne ikke den nødvendige viden om, hvad mulighederne er, når patienten skal transporteres til sygehuset. Og tidligere, da kørselsbestillingerne fra lægerne skulle håndteres af 112, var der ikke tid til at undersøge det nærmere, fortæller Rasmus Lehmann Johnsen. Det har betydet, at et i forvejen hårdt belastet ambulancepersonale ofte har følt, at de har kørt ud til patienter, hvor en ambulance ikke har været nødvendig.

"Der findes andre muligheder, end om en ambulance blot skal køre med eller uden udrykning. Hvis en patient har brug for behandling undervejs, så bestiller vi selvfølgelig en ambulance. Men det kan sagtens være, at en siddende eller liggende sygetransport også kan gøre arbejdet. På APT har vi muligheden og tiden til at undersøge det, og nogle gange ringer vi tilbage til lægen for at høre nærmere. Den tid havde man ikke på 112," siger Rasmus Lehmann Johnsen.

Nogle dage har de sågar fjernet 25 ture, fra hvad der tidligere havde været ambulancekørsel, til andre transportformer.

"Førhen kørte ambulancepersonalet lige på grænsen i forhold til, hvor mange der skulle være på arbejde. Der skulle ikke meget til før bægeret flød over, og der kom sygemeldinger. Nu hører vi fra dem, at de godt kan mærke, at de kører færre af de her bestilte ambulanceture, så det er positivt," siger Rasmus Lehmann Johnsen og nævner en anden fordel:

"Ved at være mere fleksibel med de forskellige transportforme, så kan vi nogle gange også få patienterne hurtigere på hospitalet, fordi vi har en siddende sygetransport tættere på."

Et bedre arbejdsmiljø

Indtil videre har APT kørt som en ekstravagt-funktion, men fra 1. marts bliver den gjort permanent. I hvert fald én paramediciner skal indgå i medarbejderteamet, men den konkrete vagtsammensætning og bemanding er ikke plads på endnu. Det er dog helt sikkert, at det er kommet for at blive, siger Rasmus Lehmann Johnsen.

"Det giver så meget mening, og vi kan se, at arbejdsmiljøet er løftet betydeligt, efter vi har indført APT."

Det kan Anders Damm-Hejmdal også mærke.

"Mit indtryk er, at vi har en helt anden fællesskabsfølelse nu, hvor der er en vilje til at lykkes, og vi har nogle medarbejdere, der går forrest," siger han og fortsætter:

"Og så er APT en god lejlighed for mig til igen at anerkende mine fremragende medarbejdere, som har vist en forbilledlig faglighed i deres arbejde med at visitere ambulancebestillinger til alles bedste."

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev