Annonce

psykiatrisk sygehus slagelse foto jørgen true

Psykiatrien skal løftes markant: ”Alle kan se den brændende platform”

Livskvaliteten og tilværelsen for personer med en psykisk lidelse skal forbedres, lyder det fra Sundhedsstyrelsen i ny, langsigtet plan for hele det psykiatriske område. En af udfordringerne er, at området mangler prestige, der gør det svært at rekruttere og fastholde.

Annonce

Fagbladet FOA har tidligere beskrevet, hvordan antallet af voldsanmeldelser fra psykiatriske sygehuse er steget eksplosivt. Jørgen True / arkivfoto

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

Psykiatrien er svært udfordret på en række områder: der mangler sammenhæng og specialiseret viden og kompetencer. 

Resultater er utilstrækkelig kvalitet med store konsekvenser for livskvaliteten for det stadig stigende antal danskere, der rammes af en psykisk lidelse.

Dét er meldingen fra Sundhedsstyrelsen, der i dag fremlægger i alt 37 anbefalinger til, hvordan psykiatriområdet kan gennemgå et markant - og nødvendigt - løft over de næste 10 år.

”Vi står foran en massiv opgave, og der er brug for et langsigtet strategisk løft af området over mange år. Hvis vi skal lykkes, skal vi væk fra midlertidige projekter og puljer. Der er i stedet brug for en langsigtet faglig udvikling – med klare og ensartede rammer, tværfaglighed og krav baseret på viden og evidens,” lyder det fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en pressemeddelelse. 

Målet er, at indsatsen til mennesker med psykiske lidelser skal kunne måle sig med indsatsen på andre store sygdomsområder.

”Psykiske lidelser er meget almindelige, og mange af os vil opleve at blive syge gennem et livsforløb. Men den indsats der møder os, er slet, slet ikke på niveau med den indsats, vi tilbyder til mennesker med fysiske sygdomme,” siger Helene Probst.

Stigende problemer med psykiske lidelser

Den mentale sundhed er faldende i Danmark. Psykiske lidelser forekommer hos både børn, unge, voksne og ældre. Og psykiske lidelser udgør i dag 25 procent af sygdomsbyrden. 

Nogle psykiske lidelser er meget alvorlige, og i dag er det sådan, at dem med de sværeste psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere end andre.

Det antages, at omkring 580.000 mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse, og det skønnes, at cirka 40-50 procent af befolkningen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse. Blandt børn og unge vil ca. 15 procent blive diagnosticeret med en psykisk lidelse inden de fylder 18 år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

 

+

Overlæge: Ambitiøst, men fortsat lang vej

Ifølge Mikkel Rasmussen, ledende overlæge på psykiatrisk center Vejle og næstformand for Dansk Psykiatrisk Selskab, er oplægget fra Sundhedsstyrelsen ‘ambitiøst’ - men der venter fortsat er et stort stykke arbejde forude.

“Rapporten er skrevet med store penselstrøg. Der mangler reelle måltal for, hvordan vi lykkes, så der ligger et stort arbejde i at gøre det mere konkret,” siger han og fortsætter:

“Og så mangler der beregninger på, hvad det her kommer til at koste. Og det er nok der, det store slag skal stå - hvor ambitiøse er politikerne egentlig for også at prioritere området, når der skal investeres i psykiatrien.”

Overlægen har siddet med i den følgegruppe, der har kvalificeret anbefalingerne. Han hæfter sig ved, at de sværest syge med for eksempel dobbeltdiagnoser og skizofreni er prioriteret som én af to målgrupper, hvor anbefalingerne ifølge Sundhedsstyrelsen bør implementeres hurtigt.

“Det er ofte dem, der bliver glemt. Så jeg er glad for, at de er prioriteret på lige fod med børn og unge med mental mistrivsel,” siger han.

mikkelrasmussenoverlæge
“Jeg har selv prøvet at stå i en psykiatrisk modtagelse, hvor jeg måtte sige til de pårørende til en selvmordstruet patient, at der måske var en plads i morgen. Jeg har set rigtig mange groteske ting i min tid,” siger overlæge Mikkel Rasmussen. Privat
 

FOA: Ansvaret ligger hos politikerne

Fra FOA har sektorformand Torben Hollmann haft plads i følgegruppen. Han understreger på samme vis vigtigheden af at hjælpe de mest syge først, og at ansvaret nu ligger hos politikerne, der skal afsætte varige midler til området.
 
“De skal vise, om de sidste års mange ord om et løft af psykiatrien bare er snak, eller om de er parate til at handle,” siger Torben Hollmann og fortsætter:
 
”Vi har set alt for mange lappeløsninger - puljer afsat til enkelte områder af psykiatrien. Men de er i høj grad blevet ædt op af flere patienter, og når man poster penge i et område, der ikke fungerer optimalt, får man heller ikke den fulde effekt ud af det.”
 

Mange uden uddannelsen

Fagbladet FOA har tidligere beskrevet, hvordan problemer med vold og trusler i høj grad udfordrer personalet i både behandlings- og socialpsykiatrien. 
 
 
Ifølge overlæge Mikkel Rasmussen er psykiatrien gradvist blevet mere og mere presset i de 15 år, han har arbejdet på psykiatriske sygehuse. Sengepladser er skåret væk med den konsekvens, at patienter udskrives, før de er færdigbehandlede, siger han:
 
“Jeg har selv prøvet at stå i en psykiatrisk modtagelse, hvor jeg måtte sige til de pårørende til en selvmordstruet patient, at der måske var en plads i morgen. Jeg har set rigtig mange groteske ting i min tid.”
 
Et andet centralt problem er rekruttering og fastholdelse af personale - et tema som Sundhedsstyrelsens oplæg også fokuserer på. I dag er socialpsykiatrien blandt andet udfordret af, at kun 55 procent af medarbejderne har en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Og generelt mangler psykiatriområdet prestige, står der i oplægget.

Nødvendigt med kompetenceudvikling 

Derfor bør der ifølge overlæge Mikkel Rasmussen være mere psykiatrifaglighed i uddannelserne, flere karriereveje, og så skal medarbejderne løbende tilbydes kompetenceudvikling.
 
”Vi kan poste nok så mange penge i det, men hvis vi ikke finder de medarbejdere, der er brug for, hjælper det ingenting. Vi skal tænke både fastholdelse, rekruttering og tilbage-rekruttering, for mange er forsvundet fra faget på grund af ringe arbejdsforhold. De kan potentielt komme tilbage, hvis de ser, at det nu er et prioriteret område med bedre normeringer, hvor der er tid til ordentlig behandling af patienterne,” siger Mikkel Rasmussen.
 
Overlægen har tidligere oplevet, hvordan gennemarbejdede rapporter med hensigt at løfte psykiatrien tidligere er endt ud i ingenting. Det håber - og tror - han ikke sker denne gang.
 
“Alle kan se den brændende platform, og det tror jeg også, at politikerne kan. Det giver mig håb om, at man én gang for alle faktisk kigger på det her område som sammenhængende. Men min bekymring er, at man fra politisk side blot vælger nogle ting ud, og så lykkes vi ikke,” siger han.
 
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg danner grundlag for regeringens udspil til en samlet 10-årsplan for udvikling af psykiatrien, som senere skal forhandles politisk med Folketingets partier.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev