Hver femte medarbejder på døgnophold for voksne er altid eller i perioder assisteret af en vagt. Det viser en ny FOA-undersøgelse blandt ca. 1.200 ansatte indenfor det specialiserede socialområde. 

At vagter er blevet en del af hverdagen på nogle bosteder, bekræftes af direktør i JP Vagt Jack Sejr Pedersen, der oplever, at efterspørgslen af vagter til bosteder i Københavns Kommune er steget. 

Et af de steder, der altid eller nogle gange har vagter gående, er Thorupgården, som normalt ligger på Nørrebro i København, men som midlertidigt holder til i Valby. Her har man sikkerhedsvagter mere eller mindre permanent, fordi "huset er stort og uoverskueligt, og man ikke altid har overblik over, hvem der går ind og ud," forklarer pædagog Dorthe Forsberg. 

Læs også: Ansatte: Vagter skaber tryghed, når situationen er værst

"Jeg har arbejdet i det her felt i over 20 år, og jeg mener ikke, det burde være nødvendigt med vagter, hvis rammerne er til det. Hvis man er personale nok, som har den faglige uddannelse. Så kan vi godt deeskalere konflikterne og arbejde med konflikter på en anden måde i huse som vores," siger Dorthe Forsberg og understreger, at der i huset på Nørrebro, hvor Thorupgården normalt ligger, kun i perioder har været brug for vagter. 

På Dorthe Forsbergs afdeling for seniorer over 50 år uden misbrug er vagter normalt ikke nødvendige. De borgere, der kører op, kan personalet ofte selv håndtere. 

Men på afdelinger, hvor borgerne tager rusmidler, mener Dorthe Forsberg, som selv tidligere har arbejdet med dobbeltdiagnosticerede borgere, der både havde et stofmisbrug og en psykiatrisk diagnose, kan vagter være vigtige.

"Deres adfærd er ofte udadreagerende, så når der er rusmidler involveret, kan vagterne som regel ikke undværes. Nogle af vagterne er vanvittigt gode til at skabe den ro, der skal til," siger hun.

Læs også: 153 millioner på vagtværn: Det er en falliterklæring

Men vagterne er i sig selv et symptom på, at der er noget galt i systemet, mener Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA. 

"Der er noget grundlæggende galt, når vi har behov for at bruge muskelkraft på bostederne: At der ikke er fagligt personale nok, at det er de forkerte borgere, der bor der, og at de ikke er velbehandlede," siger han.

Torben Hollmann mener ikke, at der bør være behov for vagter på bosteder overhovedet. 

"Ikke hvis borgeren er velbehandlet, hvis der er det personale, der skal være og de har den faglighed, der skal til. og hvis borgerne får det dårligt, så skal de indlægges på hospitalet. Det er det, vi har hospitalerne til." 

- Heller ikke, når der er rusmidler – og dermed øget vold – involveret?

"Løsningen på problemet er, at vi skal have psykiatriske afdelinger, hvor der er plads og rum til at færdigbehandle borgerne, og dobbeltdiagnoser skal behandles i regionerne. Og så skal vi have fokus på kvaliteten i socialpsykiatrien. Det vil sige; der skal være fagligt personale og der skal være nok af dem," siger Torben Hollmann, der efterlyser en langsigtet og en holdbar løsning.  

"Vi venter stadig på en 10-årsplan for psykiatrien og vi venter på en evaluering af det specialiserede område."

Læs også: Overlæge efter fangeflugt: Vi skal have et sikkert arbejdsmiljø

Men når vagterne nu er der, er det ekstremt vigtigt, at de er fagligt dygtige, mener Dorthe Forsberg. For der er forskel. 

"Det er afgørende, at de kender deres rolle, og mange er gode til at tale stille og roligt med de borgere, der bliver aggressive og få dem talt ned, inden det går galt," siger Dorthe Forsberg og peger på, at de dygtige sikkerhedsvagter ved, hvordan de skal placere sig i rummet, hvornår de bare skal holde sig i baggrunden, og hvornår de skal træde til.  For rollefordelingen er vigtig. Hvor de pædagogiske medarbejdere arbejder med borgeren, skal vagten være til stede, sondere, sidde i fællesarealerne og gå på gangene. 

"Vi skal ikke blande os i hinandens arbejde. Det er vigtigt. De skal have forståelse for borgergruppen og være gode til at smalltalke, uden at snakken bliver for dyb. De samtaler er vores opgave. Det er os, der har ansvaret for borgerens udvikling." 

Tryghed for personalet

Det er Lene Lauge Berring, lektor og forsker i vold i psykiatrien ved SDU enig i. 

"Psykisk sårbare borgere er opmærksomme på stemninger og den faglighed, personalet har. Hvis vagten blander sig, for eksempel når der gives medicin, er der risiko for eskaleret adfærd," siger hun og understreger, at uddannelse netop forebygger vold.

"De skal kende til deeskaelering, tolke situationer, stå bag personalet og vide, hvornår de skal træde til. Det er personalet, der skaber relationen til borgeren, og den skades, hvis vagtpersonalet overruler det pædagogiske og sundhedsfaglige personale." 

Vagten, understreger Lene Lauge Berring, er der for at skabe tryghed for medarbejderne, der er der for at skabe tryghed for beboerne. 

Og derfor må brugen af vagter heller aldrig skyldes, at der mangler fagligt personale, mener Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA. 

"Brugen af vagter må ikke skyldes dårlig normering, eller at en borger er placeret det forkerte sted. Vagten er der for at skabe tryghed og skal ikke blandes ind i det pædagogiske arbejde." 

I Kommunernes Landsforening (KL) konstaterer man, at vagter kan være nødvendige. 

"Når der nogle steder anvendes vagtpersonale, så er det mit indtryk, at det netop er for at skabe tryghed blandt personale og beboere," siger Michael Ziegler, formand for KL's løn- og personaleudvalg.