Annonce

stockphoto

Tema: Coronavirus

Nære kontakter i dagtilbud: Børn skal ikke længere sendes hjem

Det er slut med at sende hele klasser eller daginstitutionsstuer hjem, når de er nære kontakter til en coronasmittet klasse- eller stuekammerat. Fremover er det kun den smittede, der skal i isolation. 

Annonce

Coronanedlukninger i skoler og daginstitutioner har givet børn en afbrudt hverdag. Og det skal det være slut med nu, lyder det i Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, som betyder, at hele klasser og stuer ikke længere sendes hjem som nære kontakter ved coronasmitte i klassen eller på stuen.  Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Coronasmitte på gul stue betyder ikke længere, at hele stuen bliver sendt hjem i isolation.

Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen betyder nemlig, at det fremover kun er den smittede selv, der skal i isolation, mens resten af børnene på stuen skal testes hurtigst muligt og derefter på fjerde og sjettedagen. Det samme gælder i landets skoler. 

Læs også: Minister i samråd: Uetisk at fyre senfølgeramte

"Der er ingen tvivl om, at de mange hjemsendelser og lukninger af daginstitutioner og skoler har haft konsekvenser – både for børnene, men jo også for forældrene, som har måttet blive hjemme fra arbejde," siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen, hvor hun understreger, at der fortsat skal være fokus på hygiejne og på holde børn hjemme, når de har symptomer.

Læs også: Ny 'slikkepind' kan lette coronatest af borgere på plejehjem og bosteder

Hold syge børn hjemme

"Børnene kan nu gå i skole og i dagtilbud, når de er nær kontakt, men til gengæld er det altså afgørende vigtigt, at de bliver hjemme, når de er syge. Vi ser allerede nu flere børn, der er forkølede og har andre smitsomme sygdomme som RS-virus, og man risikerer at smitte hele stuen eller klassen, hvis man ikke holder sit barn hjemme," siger Helene Probst.

Det er Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA meget enig i. 

"Der skal følges op på, at børnene bliver testet, at forældre ikke sender børn med symptomer af sted, og at der er styr på hygiejne og rengøring. Vores medlemmer skal fortsat kunne gå trygge på arbejde. Det er helt afgørende," siger han. 

Læs de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen her

Sådan er de nye retningslinjer

Hvis barnet/eleven hverken er færdigvaccineret eller tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder, skal barnet: 

  • Testes hurtigst muligt. Det kan enten være en PCR-test eller en hurtigtest
  • PCR-testes på henholdsvis 4. og 6. dagen efter sidste nære kontakt til den smittede person.
Børn/elever kan komme i skole og i dagtilbud i perioden, hvor de bliver testet, hvis de ikke har symptomer på COVID-19. Ved positivt svar på testen skal barnet/eleven straks i isolation.

Hvis barnet/eleven enten er tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder eller færdigvaccineret (12 år og derover) skal det: 

  • Testes med PCR-test på henholdsvis 4. og 6. dagen efter sidste nære kontakt til den smittede person.

Børn/elever må gerne komme i skole eller i dagtilbud i perioden, hvor de bliver testet, hvis de ikke har symptomer på COVID-19. Ved positivt svar på testen skal barnet/eleven straks i isolation.

Hvis barnet er under tre år må det gerne komme i dagtilbud selvom de er nære kontakter, hvis de ikke har symptomer på COVID-19. De anbefales ikke test som nære kontakter med mindre, de har symptomer på COVID-19.

For råd og vejledning omkring nære kontakter kan du ringe til Coronaopsporing (under Styrelsen for Patientsikkerhed) på tlf. 32 32 05 11.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev