Det har været en sommer på glohede pæle for rigtig mange kolleger ude på arbejdspladserne. Mangel på vikarer og kolleger med lange sygeforløb på grund af senfølger er kommet oven i en presset hverdag med stigende mangel på hænder. Alarmklokkerne har ringet i mange år, og der er fuld fart på at udmønte aftalen om 1.000 flere ansatte på ældreområdet, flere på uddannelse, indsatser for at mindske frafald på uddannelserne og arbejdsmiljøindsatser både for de fysiske og psykiske forhold.

Selvom vi er glade for, at tidligere folkepension nu er en mulighed fra 2022, så håber vi, at de mange indsatser, der er i gang, betyder, at flere har lyst og kan holde til at blive lidt længere. Der er nemlig behov for at fastholde medarbejdere på tværs af alle FOAs faggrupper.

Christiansborg har naturligt nok haft snuden i sporet på sundhedskrisen og den økonomiske krise samtidig med et hav af forhandlinger om hjælpepakker. Heldigvis har det virket, og vi er kommet økonomisk bedre gennem coronakrisen end forventet. Men nu er der trængsel med ønskelister og krav til, hvad der skal sættes i spil med genopretning og kvalitetsløft i den offentlige sektor.

Sommeren har også stået på konflikt blandt sygeplejerskerne, og derfor er det vigtigt for mig at gentage, at kampen for at rette op på uligeløn handler både om lavtlønsløft, ligeløn og løndannelsen i den offentlige sektor.

Læs også: Nu får plejehjemsbeboerne tredje stik - og så står de ansatte for tur

Lige nu er FOAs fokus at presse på, for at krydsvaccinerede tilbydes et tredje stik, så man ikke er begrænset i forhold til, hvilke lande man må rejse til. Og så følger vi skarpt med i, om arbejdspladserne tilbyder gradvis tilbagevenden til kolleger med senfølgeskader. Det er ikke i orden, at fyresedlen venter lige om hjørnet uden forsøg på fastholdelse.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.