"Tegningerne gør mig bevidst om min faglighed og har virkelig sat mange tanker i gang hos mig. Tanker om, at vores mål som ansatte ikke altid er de samme som pigernes. At mål og målsætninger fylder meget, men det er svært at tale samme sprog. Pigerne kæmper jo mellem vores mål og spiseforstyrrelsens eget mål, nemlig at blive ved med at være så tynd som overhovedet muligt.”
Sebrina Laustsen er social- og sundhedsassistent på Børne- og Ungdomspsykiatri på Odense Universitetshospital og har i seks år arbejdet med især piger med spiseforstyrrelser.
Siden efteråret 2020 har hendes afdeling været med i et projekt, hvor billedkunstner Karsten Auerbach blandt andet har tegnet skitser fra personalemøder, konferencer og pårørendemøder.
Det er blevet til i alt 71 skitser, som hænger udstillet på personalegangen på afdelingen. Målet med skitserne har været at visualisere, hvad de egentlig taler om på de møder og sætte spot på indforståethed og vaner.
Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
Ind i hovedet på de unge
Sebrina Laustsen har sammen med en gruppe ansatte fået lov til at vælge fem tegninger, som har talt særlig meget til hver enkelt. De tegninger, hun faldt for, fik plads i hendes garderobe, og i en måned kiggede hun dagligt på dem.
Særligt tegningen med titlen ’Hvem bestemmer, hvordan vi måler udvikling’ har fået Sebrina Laustsen til at tænke over sine egne arbejdsprocesser. Den viser en spiseforstyrret pige, der bliver målt og vejet.
”Tegningen er så enkel, og alligevel føler jeg, at den hjælper mig til at komme ind i den unges hoved og opleve verden derfra. Der kommer vi med alle vores vægte og målebånd for at undersøge, om de har gjort det ’godt nok’ indenfor det område, som er allersværest for dem. Jeg ved det jo godt, men tegningen udstiller for mig, hvor svær en situation det er for dem.”
Titel: 'Hvem bestemmer, hvordan vi måler udvikling?'. Sebrina Laustsen siger: "Vi måler udvikling ud fra flere parametre, og de er ikke altid det samme som den unges. Tegningen får mig til at tænke over, hvor den unge er i sin udvikling, og hvad hun lægger vægt på.
Heidi Lundsgaard
Titel: 'Min egen udsigt til mine målkasser'. Sebrina Laustsen siger: "Jeg synes, den siger noget om det med mål. Er det den unges mål, vi alle arbejder efter? Den unge kan have et mål og vi behandlere et andet."
Heidi Lundsgaard
Fokuserer på andet end sygdom
Læs også: Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte
Udover at tegne skitser har Karsten Auerbach undervist nogle af de unge patienter i at tegne og male, ligesom han har lavet et par værker sammen med nogle af dem. Alle tegninger og malerier er henover sommeren udstillet på hovedbiblioteket i Odense. Samtidig har børne- og ungdomspsykiatrien i Glostrup bedt om kopier, de kan hænge op.
Derudover har en tidligere overlæge fra børne- og ungdomspsykiatrien i Odense lavet et forskningsprojekt, hvor både ansatte og de patienter, der har modtaget tegneundervisning, bliver interviewet.
Det viser, at kunsten har givet patienterne mulighed for at fokusere på noget andet i dem selv end sygdom og symptomer, som ellers fylder meget for dem.
Igennem det at male og skabe har patienterne kunnet tage fat i vigtige temaer i deres liv – eksempelvis håndteringen af deres egen perfektionisme, angst og bekymringer.
Resultaterne viser, at selv om tegne- og maleundervisningen ikke har været en officiel del af behandlingen, er den alligevel med til at understøtte en side hos patienterne, som har stor betydning for at de kan komme sig.
Se alle tegningerne på Karsten Auerbachs hjemmeside her.