Der bliver talt meget om ligeløn i disse dage. Men hvad skal der egentlig til for, at mænd og kvinder i Danmark får en lige løn? Det handlede en eksperthøring i Ligestillingsudvalget i Folketinget om onsdag.
Institut for Menneskerettigheder har sammen med historiker Astrid Elkjær Sørensen lavet en rapport, der peger på sammenhængen mellem Tjenestemandsreformen fra 1969 og forskellen mellem lønninger i mands- og kvindedominerede fag i Danmark i dag.
På den baggrund gav de til høringen en række anbefalinger til at gøre op med uligeløn.
”Vores første anbefaling er, at man får foretaget en statslig evaluering af lønnen, og at man tester lønnen bredere og undersøger, hvilke konsekvenser reformen har for den manglende ligeløn mellem kvinder og mænd,” sagde Morten Emmerik Wøldike, leder af kønsteamet på Institut for Menneskerettigheder.
Den anden anbefaling fra instituttet lyder:
”Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter tager initiativ til en langsigtet plan for, hvordan der kan sikres en udligning af lønforskellen mellem henholdsvis de traditionelt kvindedominerede og mandsdominerede fag i den offentlige sektor.”
Den konkrete løsning kan instituttet ikke pege på, men mener, det er vigtigt, at der dels bliver lagt en plan, der kan sikre, at vi gradvist får en udligning i lønforskellen og dels får afsat en pulje øremærkede penge til formålet.
”Den løbende ligelønspulje kan sikres på forskellig vis – enten lovgivningsvis ved at Folketinget afsætter et beløb på finansloven til at udjævne lønforskellene eller via overenskomstsystemet ved at finde pengene i de generelle lønmidler,” sagde Morten Emmerik Wøldike.
En anden ekspert, der var mødt op for at gøre udvalget klogere på uligeløn, var Mona Larsen, der er seniorforsker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hun pegede på, at uligelønnen i høj grad skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked.
”Det kønsopdelte arbejdsmarked er den enkeltstående faktor, som hænger markant sammen med den lønforskel, vi ser mellem kvinder og mænd,” sagde hun.
Ifølge Steen Baagøe Nielsen, køns- og uddannelsesforsker ved RUC, skyldes det kønsopdelte uddannelsessystem, at mange unge bliver præget af en socialisering som enten dreng eller pige. Det vil sige, at de påvirkes af måden, folk omkring dem behandler dem på.
”Kønssocialiseringen betyder rigtig meget stadigvæk, og mange af de mænd, som arbejder i omsorgsfag, de kommer sent til fagene. De starter måske først i 30’erne på en uddannelse,” siger han.
Ifølge ham handler det også om, hvilke uddannelser der er populære, fordi mange måske er mindre tilbøjelige til at vælge et fag, der ikke er så populært blandt andre drenge.
”Når mænd bevæger sig ind i omsorgsfag skal de gå imod arbejdsmarkedets logik, kan man sige. De skal sige ja til et job, hvor de kan forvente at gå ned i løn, og de skal gå ned i status. Så også her kan man se en dynamik, som er fastholdende,” sagde han.
Han pegede på, at det kræver en større og længerevarende indsats, at få mænd til at søge ind i omsorgsfagene.