Det skal være en langt bedre oplevelse at sidde bag rattet i en ambulance. Og redderne, ambulancebehandlerne og de andre medarbejdere skal have bedre muligheder for efteruddannelse og forfremmelse.

Sådan lyder nogle af de tungeste argumenter, som Region Midtjylland og Region Sjælland lokker medarbejderne med, når de to regioner i de kommende år atter overtager en del af den regionale ambulancedrift fra Falck. Eller ’hjemtager’, som det hedder, når en offentlig opgave har været udliciteret til private firmaer.

”Vi arbejder på flere områder for at få et bedre arbejdsmiljø og give medarbejderne i ambulancerne bedre muligheder for kompetenceudvikling,” siger Anders Kühnau (S), formand Region Midtjylland, hvor man fra starten af næste år hjemtager 21 af 69 ambulancer fra Falck.

Region Sjælland vil fra 1. februar 2024 hente omkring halvdelen af regionens 66 ambulancer hjem. Her lægger partifælle Trine Birk Andersen (S), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen, også vægt på at få dygtigere medarbejdere.

”Hvis vi skal have et sammenhængende og fleksibelt sundhedsvæsen, så kræver det, at den stærke faglighed er i centrum, og det er noget af det vigtigste, når man snakker arbejdsmiljø: At man har fokus på kerneopgaven og på fagligheden,” siger hun.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Reiner Burgwald, formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA, er glad for hjemtagelsen af ambulancerne, som får en større og større rolle i takt med, at man etablerer supersygehuse, centraliserer specialer og nedlægger akutmodtagelser.

”Opgaven, der skal løses præhospitalt af blandt andet vores medlemmer, bliver mere afgørende. Derfor er det helt oplagt, at man hjemtager ambulancerne,” siger han.

Hjemtagelsen skal også skabe konkurrence på området, men regionerne gør det ikke for at spare, siger Anders Kühnau fra Region Midtjylland.

”Mig bekendt er det ikke billigere at ansætte en redder på en FOA-overenskomst. Det her er ikke en spareøvelse,” siger han og tilføjer:

”Vi vil gerne hjemtage en væsentlig del af ambulancedriften for at skabe mere konkurrence på markedet og i sidste ende for at få bedre priser hjem på ambulancedriften.”

Ambulancebehandler: ’Regionen giver mig flere muligheder’

Selvom Tobias Webber vidste, at han ville gå ned i løn, så besluttede han sidste år at skifte sit faste job som ambulancebehandler i Falck ud med jobbet som ambulancebehandler og lægeassistent i Præhospitalet i Region Midtjylland.

”Jeg kunne godt tænke mig at køre lægebil, og hos Falck skulle man være meget gammel i gårde for at få lov. Men hos regionen var det en mulighed,” siger Tobias Webber om sit jobskifte til det offentlige.

Et skifte, han stadig er glad for. Også fordi det betyder, at han dagligt slipper for en masse administrativt ’bøvl’.

”Hos Falck skulle jeg hele tiden gå med en blok for at holde styr på, hvad jeg havde ret til af tillæg. Havde jeg nu holdt 27 eller 30 minutters pause, når jeg blev kaldt ud? Nu ved jeg, at jeg møder 7.30 om morgenen og går hjem samme tid næste morgen. Det eneste, jeg skal holde styr på, er, om jeg har kørt over eller under 11 timer,” siger Tobias Webber.

Det betyder, at han kan slappe mere af i arbejdet:

”Jeg behøver ikke holde styr på en masse ting for at føle, at jeg ikke bliver snydt. Jeg kan spise, når jeg er sulten og ikke, når overenskomsten siger, at jeg skal. Det er megafedt,” siger han.

Læs også: Coronarengøring i dagplejen: Hver anden har overarbejde

Tobias Webber er også tillidsrepræsentant og ved godt, at mange vil kigge på lønnen, når de står i den situation, han stod i for et år siden. Dengang var han selv skeptisk ved jobskiftet – og i dag tjener han da også omkring 1.000 kroner mindre om måneden.

”Men det er ikke hele historien. For jeg arbejder mindre, end jeg gjorde før, så min timeløn er sådan set steget. Desuden er der rig mulighed for at supplere med ekstravagter, men det er jo ikke ekstravagter set i forhold til Falck, for udgangspunktet er jo, at jeg i regionen arbejder mindre,” siger han.