Annonce

Christian Harsløf, Stephanie Lose, Ulrich Schmidt, Magnus Heunicke

Tema: Coronavirus

Dét lærte vi af corona-krisen 

Fire centrale stemmer giver her deres bud på, hvad sundheds- og ældreområdet har lært af coronakrisen.

Annonce

Der er meget sundhedsvæsenet- og ældreområdet kan tage med efter at have været igennem en pandemi. En af tingene er, at løsninger kan findes i et højt tempo, når situationen kræver det.   Pressefotos/fotocollage

Af Mette Boysen
Journalist

Annonce

Alle gik i løsningsgear

Christian Harsløf, direktør for digitalisering, teknologi, sundhed og ældre i Kommunernes Landsforening, KL.

”Krisen har været præget af midlertidighed. Hvis vi lavede en fejl, kunne det laves om.
Hvis du tager det at udarbejde en retningslinje, så vil vi normalt mødes i en arbejdsgruppe,
og så får man et udkast efter en uges tid, og derefter får man en rum tid til at vende tilbage på det.

I denne periode har melodien været: Så sætter vi os til tasterne og får det lavet på en
eftermiddag. Arbejdet har været meget mere dynamisk: Lav noget, test, justér, lav det igen. Det har vi gjort som samlet sundhedsvæsen.

Jeg hører alle sige: Tag det bedste med fra coronakrisen. For mig er det tempoet. Og at
vi kan mødes, og fastlåste positioner kan lægges til side. 

Alle er gået i løsningsgear, og det gear skal vi da blive i.”

Stephanie Lose (V) Formand for Region Syddanmark og Danske Regioner.

Vi har fundet løsninger hurtigere, og der har været en accept af, at nu prøver vi det
her, og så er der ikke blevet peget fingre, hvis det ikke er lykkedes. 

Vi har været i en situation, hvor vi ikke har overvejet alle mulige implikationer, før vi
kunne begynde. Vi har haft en meget stor tillid til hinanden. 

Man kan sige, at nul-fejlskulturen har været sat lidt ud af spil. Den var der ikke, da det
handlede om at finde løsninger. Jeg siger ikke, at vi skal lege pandemi hver dag. Men når
man har tiden til at tænke sig om, så dukker potentielle problemer op. 

Så vi skal minde hinanden om, at dengang vi sad med det under coronakrisen,
der overvejede vi ikke alting. 

Skal vi ikke gøre det igen?

Magnus Heunicke (S) Sundheds- og ældreminister.

”Der har været brug for en ekstraordinær indsats, og den har FOAs medlemmer leveret.

Coronapandemien har lært os, at vi skal være bedre rustet, hvis vi uheldigvis skulle opleve
en pandemi igen. 

Fremover skal vi være helt på forkant med vores testkapacitet, så vi kan opspore smitte og bryde smittekæderne. 

Og så skal personale, der arbejder med mennesker, som er udsatte, have lettere
adgang til den nødvendige beskyttelse. 

Derfor har vi oprettet en ny styrelse, der skal sikre oprustning og koordinering af forsyning
og lagre af værnemidler og testkapacitet.”

Hvor har vi en effektiv og stærk kommune fuld

Ulrich Schmidt-Hansen, social- og sundhedsdirektør, Gladsaxe Kommune.

Inden statsministeren kom med sin udmelding 11. marts, havde vi sat vores beredskab i gang. Men vi havde ikke gennemskuet, hvor omfattende det ville blive. Samme aften eskalerede vi vores kriseniveau og dannede en ny kriseledelse med borgmesteren og direktionen i ledelsen.

Det, vi var rigtig bekymrede for, var dobbeltudfordringen på ældre- og sundhedsområdet. Dels at vi ville få et højt fraværsniveau på grund af sygdom, men også at vi fik at vide, vi skulle håndtere flere patienter fra hospitalet, som ville blive udskrevet, før de var færdigbehandlet, fordi der skulle skabes plads til covid-19 patienter. 

I hjemmeplejen så vi på, hvordan vi kunne skrue ned for serviceniveauet, hvis vi kom til at mangle hænder. Det fik vi lovgivningsmæssigt lov til at gøre.

Samtidig fik vi pædagoger som føl på bostederne, og de blev opkvalificeret til at kunne løse opgaver. Der var så mange, der meldte sig og sagde: Det vil vi gerne. Ret hurtigt fik vi en ro i forhold til, at vi ville kunne løse det på en god måde, hvis det blev slemt.

Og så har vi gået og ventet, og der er reelt ikke sket noget. Vi har ikke på noget tidspunkt set den stigning i udskrivninger, vi havde ventet. Og vi følger sygefravær enormt tæt, og vi har haft en stigning, men ikke i nærheden af de 15-20 procent, som vi havde frygtet.

Vi reducerede praktisk hjælp med 16 procent, og det er vi ved at opjustere igen, så det kommer tilbage på normalt niveau. Den personlige hjælp blev ikke nedjusteret.

Vi fik ikke brug for reserver i hjemmeplejen. Men om ikke andet lærte organisationen hinanden at kende på tværs. 

Jeg sidder tilbage med følelsen: Hvor har folk bare taget ansvar. Hvor har vi en effektiv og stærk kommune fuld af ledere og medarbejdere der tager ansvar. 

Jeg er stolt og rørt, og det er fantastisk, som der er arbejdet med tingene. 

Mundbind var en udfordring, men så lykkedes det med 3D-printere at lave vores egne visirer, og nu hvor vi kan få visirer fra officielle kanaler, har vi fundet ud af, at dem vi selv laver fungerer bedre. 

Jeg har en oplevelse nu af at være lidt brugt. Det tror jeg er generelt for hele organisationen.
Adrenalinen fra krisestemningen i starten er ved at være brugt op. Det var ikke et 100 meter løb, men et maratonløb. Og nu skal vi til at finde vej til en normal situation.
Det er det gearskifte, vi er ved at finde vores ben i.

Jeg håber, vi i højere grad kommer til at holde fast i, hvad vi på kryds og tværs kan lære af hinanden. Og jeg håber, vi kommer til at holde fast i, at alle medarbejdere kan byde ind med en masse.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev