Annonce

Mand foran bogreol foto: privat

Tema: Coronavirus

Professor: Arbejdet med coronasmittede kan give psykiske følger

Undersøgelser fra SARS-epidemien viste et større behov for psykiatrisk hjælp til sundhedspersonale, der kæmpede i frontlinjen, og selv blev smittet. Det samme billede kan vise sig efter coronakrisen, mener professor og overlæge Poul Videbech.

Annonce

Sundhedspersonale skal være ekstra opmærksom deres eget psykiske helbred. Og så skal der være en lavere tærskel for psykiatrisk hjælp, mener professor og overlæge Poul Videbech. Privatfoto

Af Joachim Ploug Hansen
Journalist

Annonce

Måske har du lagt mærke til en kollega, der virker mere presset end før. Måske føler du dig selv tappet for energi. Hjertet banker hurtigere, end det plejer. Og måske har du svært ved at sove om natten.

Det ville i hvert fald ikke være så besynderligt. Det siger Poul Videbech, der er professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Han påpeger, at sundhedspersonale, der har stået i frontlinjen i kampen mod covid-19, og selv er blevet smittet, har større risiko for at udvikle psykiske sygdomme efter coronakrisen. Og ofte med angst og depression som de hyppigste følgesygdomme.

"For sundhedspersonale er der en psykologisk faktor i konstant at være i et højt stressberedskab. Det er belastende at passe mennesker, som er svært syge, og hvor mange af dem dør. Og det er belastende at leve i en frygt for at tage smitten med hjem, smitte ældre borgere og være bange for at lave fejl," siger Poul Videbech.

Læs også: Eksplosiv stigning i anmeldte corona-arbejdsskader 

Vi kan lære af SARS-epidemien

Selvom vi ikke kender de psykiske konsekvenser af coronakrisen endnu, viser tidligere forskning bekymrende tegn. Ud fra kinesiske studier, der blev lavet efter SARS-epidemien, viste det sig, at smittet sundhedspersonale, der havde behandlet patienter med SARS, havde tre gange så ofte brug for psykiatrisk hjælp. 

Og risikoen for at blive smittet med coronavirus er markant højere, hvis man arbejder i social- og sundhedssektoren. En opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at 30 procent af de coronasmittede danskere tilhører netop de faggrupper.

En ny undersøgelse fra Wuhans hospitaler viste også, at mere end halvdelen af lægerne og sygeplejerskerne havde symptomer på depression og angst, efter covid-19-epidemien toppede.

Derfor skal vi som samfund være parate på en eventuel stor pukkel i psykiatrien.

"Ny coronavirus er så nært beslægtet med SARS, som jo også er en coronavirus, at det er ret sandsynligt, at vi kan se det samme billede efter den her pandemi," siger Poul Videbech.

Læs også: Flere tilsyn på vej - dog ikke med det psykiske arbejdsmiljø

En lavere tærskel for psykiatrisk hjælp

Derfor håber han også, at man hos de praktiserende læger er opmærksomme på en mulig stigning af patienter, som opsøger dem, fordi de har det psykisk dårligt.

"De skal ikke bare slås hen. Faktisk skal der være en lavere tærskel for, hvornår de skal sendes videre til psykiatrisk hjælp," siger Poul Videbech og fortsætter:

"Social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og andre, der har slidt og slæbt med de her patienter, har vi som samfund en ganske særlig forpligtelse til at tage os godt af. Lige som de tager sig godt af os."

Samtidig opfordrer han også medarbejdere i social- og sundhedssektoren til at være ekstra opmærksom på symptomer, hvor et af dem kan være søvnmangel.

"Man skal se i øjnene, at man har et belastende arbejde. Og hvis man har det dårligt, skal man søge hjælp i stedet for at bide tænderne sammen," siger Poul Videbech.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev