Opdateret 11.06.2020
Det er personalet, der skal forklare, at man ikke må kramme, røre eller komme tæt på. Det er personalet, der skal håndhæve, at besøget skal være kort. Og det er personalet, der skal påtale, at man måske skal sidde bag en skærm under besøg hos sit familiemedlem på plejecenteret.
”Det er dig, der har opgaven med for eksempel at få besøget afsluttet. Det kan være følelsesmæssigt meget hårdt,” siger Mona Jepsen, social- og sundhedsassistent på Kærdalen Plejecenter i Vejen Kommune. Som frontperson, har hun mærket, hvordan det rammer, når pårørende bliver kede af det, og når de bliver vrede.
”Vi skal som personale hele tiden kontrollere og påtale noget, vi ikke har bestemt. Vi bliver mødt af følelsesmæssigt høje krav, for du forstår de pårørendes situation, men du skal også håndhæve reglerne. Jeg har haft pårørende, der har grædt, men jeg prøver ikke at tage det med hjem eller at gøre deres følelser til mine egne,” siger Mona Jepsen, der mener, der kan være brug for supervision, når man som plejepersonale skal håndtere svære situationer med pårørende, der er vrede eller kede af det.
Læs også: Sosu: Pårørende er vigtige partnere
Sorg, vrede og misforståelser
De udfordringer bliver næppe mindre i takt med, at samfundet genåbnes, spår hun. For der er stadig regler, der skal forklares og misforståelser, der skal optrevles, når besøgsrestriktionerne på plejecentrene lempes fra den 11. juni. Hvorfor må man for eksempel ikke kramme på plejecentrene, når man i øvrigt må være tæt på familiemedlemmer på over 70 år.
Læs også: Sosu'er: Sådan bliver samarbejdet med pårørende bedre
Og de regler kan udløse både sorg og vrede, misforståelser og usikkerhed i forholdet mellem de pårørende og medarbejdere på plejecentre. Nogle steder endda i en grad som i Assens Kommune,
hvor pårørende har trodset retningslinjerne og er gået ind på plejecentrene, selv om man på kommunens plejehjem stadig kun tillader udendørs besøg.
Derfor giver Ulla Vidkjær Fejerskov, der er uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens og arbejder med pårørende og medarbejdere, her fem gode råd til at minimere konflikten.
1. Skab en god dialog
Det puster liv i fantasien, når de pårørende ikke længere på tæt hold kan følge med i borgerens liv. Den usikkerhed og afmagtsfølelse gør, at de hurtigt kan komme til at skabe nogle billeder af, hvordan det ser ud baseret på en diffus mavefornemmelse og ting, der er helt almindelige som for eksempel, at plejepersonalet glemte at ringe tilbage eller ikke lige kunne svare på et spørgsmål. Det kan give grobund for konflikt.
Her kan en god dialog afbøde usikkerheden og forebygge konflikten. Fortæl for eksempel små historier om, at livet går videre, at det faktisk går rigtig godt, og at borgeren måske er begyndt at tale med naboen. Fortæl også, når der er savn eller andre udfordringer, og hvad man gør af indsatser. Åbenhed - også om problemer - skaber tillid og tryghed og viser, at du er opmærksom. Det får paraderne til at falde hos den pårørende.
2. Gør kontakten lettere
Regler, retningslinjer og en mindre kontaktflade med de pårørende kræver flere ressourcer af dig som medarbejder. For de informationer du tidligere hurtigt har kunnet give de pårørende under et besøg hos borgeren, kræver nu et telefonopkald. Ikke desto mindre er det vigtigt at holde kontakten ved lige, især når det gælder ægtefæller, der bor alene, og som måske føler sig ensomme og som har været vant til at besøge borgeren ofte. Hjælp til med at skabe kontakt, for eksempel ved at muliggøre en samtale over Facetime, og ring og spørg til den pårørende efter et besøg, der var svært.
3. Anerkend de pårørendes situation
Et af de vigtigste redskaber til at få en god dialog med de pårørende er at vise, at du forstår dem. Sig til de pårørende, at du kan forstå, at det må være vanskeligt ikke at have tæt kontakt og kun måtte se sit familiemedlem i kort tid.
Prøv at se det fra deres perspektiv, anerkend deres følelser og prøv at sætte ord på det, der er svært. De pårørendes liv – især når det drejer sig om ægtefæller – er også blevet forandret. De er måske blevet ensomme og den mening, det har givet at passe på og besøge borgeren, er pludselig forsvundet. At vise forståelse for den pårørendes situation og at inddrage vedkommende er et godt udgangspunkt for en god dialog og dermed for at miniminere en potentiel konflikt.
4. Forklar, hvorfor tingene er, som de er
De fleste regler har logiske forklaringer. For eksempel er gulvtæpper uhensigtsmæssige, når der skal bruges lift. Forklar, hvorfor tingene er, som de er, og prøv at finde svar, hvis du ikke kender det.
Gentagne gange at blive mødt med et ’det ved jeg ikke’ kan nemlig forstærke den pårørendes magtesløshed. Derfor er det vigtigt at vise, at du lytter, hører budskabet og fortæller, at du godt nok ikke kan svare nu og her, men at du får lederen til at kontakte den pårørende. Det er vigtigt, at bekymringer bliver taget alvorligt, så usikkerheder og dermed konflikter bliver ryddet af vejen.
Læs også: Coronakrisen har tømret plejere og pårørende tættere sammen
5. Når tingene er gået i hårdknude
Når du mærker, at en dialog med pårørende er ved at gå skævt og en konflikt er ved at eskalere, så få din leder på banen. Det er lederen, der så kan invitere den pårørende ind til en snak om, hvad der er sket, og hvad man kan gøre fremover og dermed få den pårørende til at føle sig hørt.
Det er også her, der kan forventningsafstemmes. Nogle pårørende vil have meget kontakt, nogle vil have mindre. Lav klare aftaler om, hvordan dialogen skal være, hvem der skal initiere den, og hvor hyppig den skal være. Klare udmeldinger om regler og retningslinjer, et højt informationsniveau og en invitation til dialog - for eksempel om de pårørende har input til løsninger på coronaudfordringerne - er med til at få de pårørende til at føle sig inddraget. Det skaber et godt samarbejde, som igen forebygger konflikter i at bryde ud.
Kilde: Ulla Vidkjær Fejerskov, der er uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens
Læs om de nye besøgsregler på plejecentrene her, som træder i kraft 11. juni 2020.
Opdateret den 11.06.2020 med nye besøgsregler for plejecentre.