Annonce

10 sjove oplevelser i Danmark: Få op mod 37 procent i rabat


Hvad enten du er til vandsjov, shopping eller Zoos nuttede pandaer, så er der penge at spare, hvis du er medlem af FOA. Læs med i denne guide.

Annonce

Badelande og svømmehaller har igen åbnet for gæster, og som medlem af FOA kan du endda få rabat med dit PlusKort eller bonuskort fra Forbrugsforeningen. Colourbox

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Der er godt nyt til badeglade danskere, der holder ferie herhjemme. Med fase 3 af genåbningen er der åbnet for, at danskerne igen kan tage i svømmehaller, legelande og badelande.

Det betyder også, at en lang række forlystelsesparker og ferieparker, som ellers først kunne åbne til august, nu kan ånde lettede op og modtage gæster.

For FOAs medlemmer betyder det, at adgangen til rabatter rundt om i det danske sommerland er udvidet. Med det såkaldte PlusKort – det tidligere LO Pluskort, som automatisk følger med i medlemskabet af FOA – er der nemlig mulighed for en lang række rabatter til forlystelsesparker, museer og shopping. Det samme gælder bonuskortet fra Forbrugsforeningen.

Læs også: Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”

Vil sparke gang i forbruget

I forvejen er det blevet fordelagtigt at holde ferie i Danmark på grund af regeringens sommerpakke. Her er der nemlig penge at spare, når man sejler og rejser med tog i Danmark, lige som man kan få halv pris på kulturoplevelser som cirkus, museer, teatre og zoologiske haver.

Husk dog, at der på grund af corona kan være steder, du skal booke tid, inden du tager af sted. Læs mere på de enkelte attraktionerners hjemmeside.

Derudover indeholder sommerpakken flere gratis tilbud for ældre over 65 år samt dagsture for plejehjemsbeboere og beboere på botilbud. Hvis du vil vide mere om, hvor du med PlusKortet og bonuskortet fra Forbrugsforeningen blandt andet kan spare penge, så læs med i guiden herunder.

Læs også: FOA indgår forlig i vigtig lønsag

1. Jesperhus

På Mors ligger det, der tidligere hed Jesperhus Blomsterpark, og som i dag er et stort camping- og feriecenter med tilhørende forlystelsespark. Du kan spare op mod 20 procent på ferieophold og dagsbillet.

2. Kulturcenter Limfjord

Du kan spare 15 procent i Kulturcenter Limfjord, hvor du blandt andet finder badeland og motionscenter.
 

3. AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg

Mød danske dyr i deres naturlige omgivelser og eksperimentér selv med vand på vandlegepladsen. Spar 20 procent på indgangen. 

4. BonBon-Land

Hvad med en tur i Hundeprutten, Mågeklatterne eller Svend Svingarm? I BonBon-land får du 25 procent rabat på entré billetter til forlystelsesparken på Sydsjælland.

5. Tivoli Friheden 

Der er op til37 procent at spare på entrébilletter og turbånd i forlystelsesparken i Aarhus.

6. Danmarks Jernbanemuseum

Oplev Danmarks Jernbanemuseum i Odense og spar 25 procent.

7. Bakken

På Bakken nord for København er der gratis entré og med et Plus kort kan du Få 20 procent rabat på turbånd.

8. Legoland

Uanset om du er til prinsesser eller riddere er der masser at komme efter i Legoland, hvor du kan spare op til 139 kroner pr billet med dit Plus-Kort.

9. Tivoli

Også i den smukke gamle have midt i København er der rabatter at hente over sommeren. Der er både rabat på indgang og turpas, men det kræver, at du køber billetterne hjemmefra. 

10. Få rabat på cykler og cykeludstyr

Hos Forbrugsforeningen opsparer man point for hver gang, man handler i én af de 4.500 butikker – hvad enten det er tøj, briller, byggemarkeder, gasgrill eller cykler. Bonuskortet kan opnås mod et mindre gebyr, og de point, man opsparer, bliver årligt omsat til en kontant bonus. Eksempelvis får man mellem 9 og 10 procent i bonus ved køb af cykler og cykleudstyr i én af Forbrugsforeningens butikker – også online.


Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev