Annonce

En mand som sidder på en ombygget havetraktor.

En ombygget løvsuger letter livet


’Snabeldyret’ har gjort livet lidt nemmere for ejendomsservicetekniker Jakob Leo Rosenkilde Andersen og hans kolleger i Ringsted.

Annonce

Kører på benzin. ’Snabeldyret’ lever ikke kun af nedfaldne blade. Den skal også fordres med brændstof: Både løvsugeren og Stigatraktoren spiser almindelig benzin – og er i øvrigt afhængig af lejlighedsvise olieskift. Den er efterhånden seks-syv år gammel. Iben Gad

Af Jakob Melgaard
Journalist

Annonce

I Ringsted Kommune har ejendomsservicetekniker Jakob Leo Rosenkilde været med til at ombygge en løvsuger, så det nu er et snabeldyr, der støvsuger nedfaldne blade.

Hvad var jeres udfordring?

Vi havde sådan en løvsuger med en stor pose bagpå, men det var et værre bøvl at
tømme den pose. Det var vådt og tungt og ikke til at have med at gøre.

Og hvad gjorde I så?

Vi fik idéen med at ombygge løvsugeren. To smede gik i gang med at tegne
og svejse. Det tog nok et par dage, og vi endte med et fint resultat. som vi er rigtig glade for. Vi kalder den ‘snabeldyret’ – og den er en fornøjelse at bruge.

Hvordan virker den?

Den ombyggede løvsuger sidder på en frontmonteret Stiga (en havetraktor, red.) Så har vi en lille trailer efter Stigaen, hvor vi har bygget en kasse på. Den har nogle udblæsningshuller bagpå, så den kan få luft, og så går der en slange fra løvsugeren og om i kassen.

Og der kan være rigtigt mange blade i, for i løvsugeren sidder en skovl, som
smadrer bladene. De bliver helt pulveriserede.
 

Og den suger bare det hele?

Sugeevnen er bedst, hvis bladene er tørre, men som udgangspunkt æder den det meste. Blandt andet store blade fra platantræer, som godt kan være lidt svære, dem suger den op så let som ingenting. 

Hvad siger børnene, når Snabeldyret kommer?

De synes, det er sjovt. Den ser sjov ud og er lidt Storm P-agtig. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev