Annonce

Tema: Coronavirus

Forsker undersøger coronaens effekt på FOA-faggruppers arbejdsmiljø

Coronatiden har sat sine spor, og derfor undersøger et forskningsprojekt nu coronaens betydning for arbejdsmiljøet. Målet er blandt andet at finde ud af, om man i fremtiden kan forebygge frygten for at smitte andre eller selv blive smittet med en virus. 

Annonce

"Vi skal sørge for, at der også bliver rettet opmærksomhed mod den indsats, FOAs medlemmer yder under coronakrisen," siger forsker i socialepidemiologi Kirsten Nabe-Nielsen, som leder et projekt om, hvordan coronakrisen påvirker arbejdsmiljøet. Iben Gad

Af Astrid Graugaard Ingemann
Journalist

Annonce

Smitterisiko. Værnemidler og måske mangel på samme. Sundhedsfaglige retningslinjer, som flere gange har ændret sig.

Det er blot nogle af de ting, man som pleje- og sundhedspersonale eller som ansat på børneområdet har skullet forholde sig til under coronakrisen. Alt sammen noget, som formentlig har haft betydning for arbejdsmiljøet. 
 
Derfor er Kirsten Nabe-Nielsen, lektor i socialepidemiologi ved Københavns Universitet, lige nu i gang med at lede et forskningsprojekt om netop det emne.
 
“Der har været rigtig meget fokus på hospitalspersonalet, og vi mener, det er vigtig også at få viden om, hvordan coronakrisen påvirker arbejdsmiljøet inden for andre sektorer, hvor personalet arbejder i frontlinjen - blandt andre FOAs medlemmer,” siger hun og tilføjer: 
 
“Vi skal sørge for, at der også bliver rettet opmærksomhed mod den indsats, de yder under coronakrisen.”
 

Hvorfor er folk bange?

Kirsten Nabe-Nielsens forskningsprojekt bygger på en undersøgelse lavet af FOA blandt medlemmerne og har fokus på nogle af fagforbundets største faggrupper.

Læs også: Smittefrygt på jobbet: Sådan håndterer du din angst

Første del af projektet går ud på at beskrive de faktorer, som har betydning for arbejdsmiljøet. Heriblandt om man føler sig tilstrækkeligt
informeret om retningslinjerne, adgang til værnemidler og tests samt arbejdspladsens risikohåndtering.
 
Anden del af projektet undersøger, hvilke faktorer der har betydning for, om de ansatte frygter at blive smittet eller at bringe smitte fra arbejdet med hjem eller omvendt. 
 
“Vi forventer dog ikke nødvendigvis at kunne sige helt klart, hvad der er årsag, og hvad der er virkning: Hvis du er bange for at blive smittet med corona på dit arbejde, kan det måske skyldes mangel på værnemidler. Men det kan også være omvendt: At du synes, der mangler værnemidler, fordi du er bange for at blive smittet,” siger hun.
 

Smittefrygt kan smitte

Den medlemsundersøgelse, der ligger til grund for forskningsprojektet, er lavet i starten af april og viser, at 47 procent af FOAs medlemmer frygter at smitte borgere eller patienter, mens 50 procent frygter at bringe smitten fra arbejdet videre til deres nærmeste.
 
Og i en nyere undersøgelse, fra starten af maj, er tallene endda en smule højere. 
 
Kirsten Nabe-Nielsen synes, at netop smittefrygt er noget af det mest interessante at undersøge i forbindelse med corona. For selvom forskningsprojektet stadig er i gang og først forventes færdigt til efteråret, tror hun og kollegerne, at smittefrygt kan påvirke arbejdsmiljøet. 
 
“Det kan måske have betydning for, hvilke opgaver man prioriterer, og hvordan opgaverne løses, fordi man hver især agerer ud fra, hvad man tror minimerer smitterisikoen. Og hvis man har forskellige holdninger til opgaveprioritering og hvilke retningslinjer, det er vigtigst at leve op til, kan det skabe konflikter i personalegruppen,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.
 

En ydre trussel

Derfor er det ifølge hende vigtigt, at der er klar og tydelig information fra ledelsen om, hvordan arbejdspladsen forholder sig til de sundhedsfaglige retningslinjer, så hver enkel medarbejder ikke selv skal fortolke dem. 
 

Læs også: Sundhedspersonale skal ikke bevise at coronasmitte er sket på arbejdet

Derudover mener hun, at adgangen til værnemidler spiller en væsentlig rolle for arbejdsmiljøet – særligt under corona.
 
“Krisetid eller ej, er det vigtigt, at man har tillid til ledelsen. Men det bliver ekstra vigtigt, hvis der er en form for ydre trussel, som for eksempel corona, hvor man har behov for, at arbejdspladsen beskytter en og for eksempel stiller værnemidler til rådighed, så man ikke oplever, at man løber en helbredsmæssig risiko, når man går på arbejde,” siger Kirsten Nabe-Nielsen. 
 

Betydning for fremtiden

Hun kan endnu ikke offentliggøre nogen konkrete resultater, da forskningsprojektet som nævnt ikke er afsluttet. 
 

Læs også: Retningslinjer skærpet igen: Nu skal der bruges visir eller maske ved tæt kontakt

Men målet er, at de resultater, projektet kommer frem til, kan gøre nytte i fremtiden - blandt andet gennem viden om, hvilke faktorer man kan skrue på for at mindske de ansattes frygt for virussmitte.

“Det handler om at finde ud af, om man kan forebygge, at folk er bange for at gå på arbejde. Vi producerer altså en viden om arbejdsmiljø og arbejdsforhold, som kan blive relevant at trække på i tilfælde af en ny coronabølge eller en anden global epidemi,” siger Kirsten Nabe-Nielsen. 

*De faggrupper, Kirsten Nabe-Nielsens forskningsprojekt har fokus på, er ansatte i dagtilbud og SFO, dagplejere, ambulancefolk, ansatte på hospitaler og i genoptræningstilbud samt i ældreplejen og psykiatrien.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev