Annonce

dagens coronaspørgsmål

Tema: Coronavirus

Corona-spørgsmål: Kan arbejdsgiver inddrage min ferie?

FOAs juridiske eksperter knokler for at besvare de mange spørgsmål, coronakrisen rejser fra medlemmerne. På Fagbladet FOA udvælger vi nogle af disse spørgsmål og svar og bringer dem her.

Annonce

Ferie er et af de emner, der har kastet mange spørgsmål af sig. Det gælder også nu, hvor Danmark står over for en kontrolleret genåbning. Maja Line Honoré

Af Mette Boysen
Journalist

Annonce

Kan min arbejdsgiver inddrage min allerede planlagte ferie, hvis han har brug for, jeg kommer på arbejde?

Svar: Har du allerede påbegyndt din ferie, kan arbejdsgiver ikke inddrage din ferie.
Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan arbejdsgiver udskyde afholdelsen, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Der skal være tale om en force majeure-lignende situation.

Læs også: Guide: Sådan er reglerne om genåbning i dagplejen

Det skal have været uforudsigeligt for din arbejdsgiver, at situationen kunne opstå. Dette krav må formentlig ofte antages at være opfyldt i denne helt ekstraordinære situation, som Covid-19 har forårsaget.

Hvis din arbejdsgiver vil ændre din ferie, skal det desuden være nødvendigt, at det netop er dig, der skal udføre arbejdet på dette tidspunkt, altså at arbejdsgiver ikke kan få arbejdet udført ved hjælp af anden arbejdskraft. Din arbejdsgiver må altså foretage en konkret vurdering i situationen.

Læs også: Dagplejer om genåbning: "Godt, jeg har en have"

Hvis din ferie ændres, har du krav på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed. Det kan for eksempel være afbestilling af sommerhus. Du har dog pligt til at søge at begrænse dit tab mest muligt. 

Du kan se mange flere spørgsmål og svar på foa.dk
 
Og har du selv et spørgsmål, du savner svar på, så kontakt din lokale afdeling. Det er dem, der tager mod spørgsmål. Find din afdeling.
 
Kilde: Chefjurist Ettie Trier Petersen og chefkonsulent Asbjørn Andersen fra FOA Overenskomst
 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev