"Når jeg står inde ved en beboer, mens min telefon kimer mig ned, fordi andre har behov for mig, og jeg kan ikke svare dem..." fortæller Heidi Agergaard Jensen.
Hun holder en pause.
"Der kan det virkelig være hektisk."
41-årige Heidi Agergaard Jensen er social- og sundhedshjælper i Odense Kommune, og siden 2007 har hun arbejdet som nattevagt på et plejecenter. Det betyder, at hun møder ind kl. 23 om aftenen og går hjem kl. 7 om morgenen. Heidi arbejder syv dage om ugen efterfulgt af en uges fri.
Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’
Et glas vand og videre til den næste
På vagterne er Heidi alene med mere end 40 beboere, undtagen når den udekørende social- og sundhedsassistent også er der i en time midt på natten.
Heidi understreger, at der også er "rolige" nætter. Men når travlheden er værst bliver pauserne en umulighed.
"Der har været nætter, hvor beboere skal til og fra sygehuset, eller der har været nødopkald på nødopkald hele vejen igennem. Der kan jeg kun lige nå at få et glas vand og så videre til den næste," siger hun.
Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
Ny undersøgelse om normeringer
En ny undersøgelse om normeringer på danske plejecentre fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at medarbejdere på nattevagter skal passe på markant flere beboere end dag- og aftenvagter.
Gennemsnittet om natten ligger på 21,5 beboere per medarbejder i hverdagene, mens der i weekenden er 22,1 beboere per medarbejder.
I Heidis tilfælde bliver det antal altså fordoblet.
Uforsvarligt at stå alene
Heidi har før arbejdet på plejecentre, hvor de både har været to og tre nattevagter på arbejde. Nu tager opgaverne længere tid, da hun er alene. Men hun ved, at der er hjælp at hente, hvis det bliver nødvendigt.
"Jeg ved, at jeg kan ringe efter de udekørende, hvis jeg skal have hjælp. Hvis de ikke kan nå det, kan jeg ringe til Beredskab Fyn, som sørger for assistance," siger Heidi.
Der kan dog opstå et problem, hvis Heidi selv kommer ud for en ulykke. Derfor kalder hun det også for uforsvarligt, at hun står alene med over 40 beboere.
"Jeg har godt nok en tryghedsalarm på mig, men den viser ikke, hvor jeg ligger henne. Og hvis der sker noget med mig, er der altså en tidsperiode, hvor der ikke er nogen, der kan hjælpe beboerne," siger hun.
Tag en dyb indånding
Når det til tider bliver stressende og frustrerende, husker Heidi på at stoppe op og tage en dyb indånding.
"Man skal være rigtig god til at arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt."
For beboere kan have svært ved at forstå, at hun ikke altid kan være der med det samme. Et besøg hos en beboer kan nemt tage 15-20 minutter, mens hendes telefon "bimler og bamler."
En ekstra kollega ville gøre det nemmere
Det kan godt lede til frustrationer for de beboere, der må vente, fortæller hun. Og det ærgrer Heidi.
"Jeg ønsker jo kun, at de får en god nats søvn. Og jo længere de ringer efter mig, jo mere frustreret bliver de også," siger hun.
Og det er unødvendig tid at bruge, mener hun. Derfor kunne hun godt ønske sig en ekstra kollega.
"Det ville være meget, meget nemmere. Vi ville kunne deles om de opgaver, der kræver, at man er to. Og når beboerne ringer, ville vi kunne være der meget hurtigere," siger Heidi.