Per Rasmussen kan sagtens have det sjovt, mens han passer sit arbejde som teknisk servicemedarbejder på Stestrup Skole. “Selvfølgelig er det sjovt. Det er jo legetøj for voksne,” indrømmer han om dronen, der har givet ham et væld af nye muligheder på jobbet. Selvom det er sjovt, er det dog først og fremmest alvor.
Jørgen True
Af
Jakob Melgaard
Journalist
Når Per skal tjekke tagrenden eller huller i taget, kan han nu blive stående på jorden i stedet for at kravle op på en stige. Hverdagen er blevet både nemmere, sjovere og mere sikker.
Holbæk Kommune har to droner, som den Per Rasmussen bruger i sit arbejde. Han tog sit dronecertifikat i foråret sammen med flere andre: “Vi er 13 i kommunen, der har certifikat. Det er ikke så svært. Det er ligesom, da man lærte at cykle.”
Jørgen True
Fjernbetjeningen er meget enkel. Den har plads til mobiltelefonen, som via en app viser live billeder direkte fra dronens kamera.
Jørgen True
Før hver flyvning skal Per Rasmussen udfylde en standardformular, hvor han blandt andet oplyser flyvningens formål, højde, tidspunkt, sted, dronens serienummer og sit eget dronecertifikatnummer. Den sendes til politiet, og dermed er han ‘cleared for takeoff’.
Jørgen True
“Der er en lang tjekliste med indstillinger, der skal gennemgås før start. Hvor langt væk må den kunne flyve? Er min autohomeknap for eksempel sat rigtigt op,” forklarer Per Rasmussen, mens han trykker og swiper på mobiltelefonen.
Jørgen True
Dronen kan bruges til mange ting. Den kan kontrollere solceller, den informerer håndværkere om utætheder og huller, og om vinteren kan den tage oversigtsfotos, som markerer, hvor der eventuelt skal ryddes sne. “Potentialet er stort,” siger Per.
Jørgen True