Annonce

Birte ramt af kræft: Arbejdet reddede mig fra en depression

Af Andreas Hemme
Journalist

Da Birte Dahl får beskeden om, at hun har kræft, er det som at få en lussing. Men hendes arbejde som husassistent på Ryetbo plejehjem og hendes kolleger hjælper hende igennem det hele. 

Annonce

"Hvis jeg ikke havde haft mit arbejde, så havde jeg fået en depression." Sådan siger 62-årige Birte Dahl (i midten), som med en deltidssygemelding fjerner fokus fra kræften ved at tage på arbejde. Hun sidder her med sin kollega Lotte Vold (tv.) og forstander Lise Bligaard (th.) Iben Gad

Af Andreas Hemme
Journalist

Annonce

Da 62-årige Birte Dahl i foråret finder en knude i sit bryst, så tænker hun, at den må hun hellere få undersøgt. Det skal vise sig at være en fornuftig beslutning. Lægen finder en knude mere, og det står hurtigt klart, at det er kræftknuder, der er tale om. 

”Jeg går nærmest i chok, da jeg får diagnosen. Jeg begynder at tænke på arbejde, økonomi, familie og alle de her ting. Det er som at få en lussing, og jeg tænker bare: Hold da op, hvordan kommer jeg igennem det her?” fortæller Birte. 

Læs også: Deltidssygemelding: 5 ting du skal være opmærksom på

Hun bliver diagnosticeret i april 2019, og allerede i juni samme år skal Birte opereres. Det går stærkt, og det fylder meget for Birte, at hun har fået sådan en diagnose. 

”Så er det godt, at jeg har mit arbejde. Jeg går på arbejde helt indtil den dag, jeg skal opereres, og det er det bedste for mig. Det er svært at få sådan en diagnose, og man skal pludselig mange ting igennem. Der har arbejdet og mine kolleger hjulpet mig med at fjerne fokus fra det,” siger Birte. 

En stor familie

Efter operationen starter Birte på kemobehandling, men det holder hende ikke tilbage fra at tage på arbejde. Birte bliver nemlig kun delvist sygemeldt fra sit arbejde på Ryetbo Plejehjem, så hun møder stadig op, når der er overskud til det.

”Jeg starter med rigtig hård kemo, der gør, at jeg tisser lyserødt, mine slimhinder tørrer ud, jeg bliver træt, og jeg kan ingenting. Men når der er lidt overskud, så tager jeg på arbejde. Der har ledelsen og mine kolleger virkelig været en god og positiv oplevelse for mig. Det er ligesom en stor familie,” fortæller Birte. 

Læs også: Næsten hver anden fyreseddel skyldes sygdom

For forstanderen på Ryetbo Plejehjem, Lise Bligaard, handler det om, at Birte skal føle, at hun er en del af noget, og at hun gør en forskel: 

”For mig at se, så er en delvis sygemelding en samfundsøkonomisk god investering. Birte bliver hurtigere rask, og vi får en gladere medarbejder og en bedre arbejdsplads på den her måde. Jeg siger ´vi´, fordi det her er noget, vi gør i fællesskab som et hold,” siger Lise Bligaard. 

Arbejdet giver mig energi

Birte Dahl beskriver det at være kræftsyg som at have et andet arbejde. Der er en masse nye ting, man pludselig skal tage stilling til, det er meget hektisk, og man er på hele tiden. Men når hun kommer på arbejde, så får hun ny energi:

”Så har jeg ikke kræften i tankerne hele tiden. Hvis jeg ikke havde haft mit arbejde, så havde jeg fået en depression. Det havde jeg. Men når jeg kommer her, så kan jeg have en hverdag og snakke om hunde og makeup med kolleger, der smiler og er glade. Det betyder alt for mig,” fortæller Birte. 

Læs også: Forfatter: "Humor er vigtigt for et godt arbejdsmiljø"

For Birtes kollega Lotte Vold er det også en positiv oplevelse, at Birte kommer på arbejdspladsen i de timer, som hun kan holde til. Hun fortæller, at det også var en svær og hård besked for kollegerne at få at vide, at Birte har kræft.

”Man hører jo nogle frygtelige historier. Men det er rart at finde ud af, at sådan behøver det ikke nødvendigvis være. Vi nyder, når Birte er her, og det er vigtigt for os at få det bedste ud af det. På den måde bliver det også en positiv oplevelse, og det er virkelig livsbekræftende for os alle sammen,” siger Lotte Vold. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies