Et par ældre damer med gangstativer hyggesnakker med Majula Touray Davies på gangen på Dronning Ingrids Hjem i Valby. Og den 45-årige nyuddannede og nyansatte social- og sundhedshjælper med rødder i Gambia er fuld af overskud, da hun svarer en dame og omsorgsfuldt lægger en hånd på hendes skulder.
Majula har også ekstra grund til at smile. 11. oktober blev hun færdig som en af landets første fem mesterlæreuddannede social - og sundhedshjælpere. En mulighed, som København tilbyder som den første af landets kommuner.
“Jeg er meget, meget glad. Jeg tror ikke, at jeg kunne have taget uddannelsen, hvis jeg ikke var kommet i mesterlære. Jeg har fire børn og har meget travlt i hverdagen,” siger Majula Touray Davies, der fik voksenelevløn under uddannelsen.
Læs også: Mesterlære er ny vej til sosu-faget
Hun er nu ansat i fast aftenvagt på Dronning Ingrids Hjem, hvor hun i et par år op til mesterlæreforløbet var afløser. Hendes afdelingsleder, Karina Nevermann opfordrede hende til at tage uddannelsen, og hun har holdt kontakten, fordi hun gerne ville have Majula tilbage.
“Vi vil gerne have de dygtigste folk, og Majula er lykkedes rigtig godt. Hun er meget pligtopfyldende, vellidt og ordentlig, og gennem uddannelsen er hun vokset, både fagligt og personligt. Hun har virkelig kæmpet for det,” siger Karina Nevermann.
Sproget er vigtigt
Majula Touray Davies peger selv på al den støtte, hun fik af folk omkring sig. Fra praktikvejledere til undervisere og mentor.
“De har været der for mig, og jeg har fået rigtig meget hjælp af mange søde mennesker,” siger Majula Touray Davies, der kom til Danmark fra Gambia i 2007.
Hun måtte i mesterlæren arbejde med at tro på, at hun kunne lære at tale og læse godt dansk. I dag taler hun varieret og forståeligt. Men også faglige temaer har fyldt.
Læs også: Løn til voksne elever skal sikre flere hænder i ældreplejen
“Jeg har lært mange faglige ord om personlig pleje, og hvordan jeg skal hjælpe de ældre. Jeg lærte nok mest i praktikken, men den skriftlighed, vi lærte på skolen, er også vigtig.”
I dag er hun bare rigtig glad for at være tilbage på sin arbejdsplads som uddannet SOSU-hjælper.
“Jeg elsker at arbejde her, for folk forstår mig godt. Jeg er et menneske, der kan være alle steder. Men det er bedst at blive her, hvor jeg kender alle.”