Lykkes stressniveau faldt med 33 procent. Helmuths faldt med 18 og Theos med 15 procent, da normeringen i daginstitutionen Unoden i Viborg blev fordoblet fra tre til seks voksne til 35 børn. Den øgede normering var led i TV 2-forsøget ’Eksperimentet med vores børn’. I alt 12 ud af 15 børn faldt i stressniveau.

”Forsøget peger på, at en øget normering faktisk nedsætter stressniveauet hos børn. Omsat i tal falder det med 15-20 procent. Det er faktisk en hel del,” lød konklusionen fra Bo Netterstrøm, en af landets førende stressforskere, dr. med. og tidligere overlæge, der stod for forsøget, som ved hjælp af særlige målere, målte børnenes hjerterytmevariabilitet.

Læs også: Børneekspert fra tv-eksperiment: Jeg er rystet

Målerne blev sat på børnene under måltiderne: seks gange ved almindelig normering og seks gange ved øget normering for at kunne sammenligne graden af aktivitet i det autonome nervesystem. Her reagerede nogle af børnene meget, andre mindre og nogle slet ikke.

”Det interessante var, at alle otte piger fik det bedre. Det peger på, at de stille piger, der reagerer indad, kan gå og have det rigtige skidt, mens drengene, som måske reagerer mere udadvendt ved f.eks. at begynde at slås, faktisk reagerer mindre. Den forskel var helt tydelig,” siger Bo Netterstrøm og understreger, at der her er tale om et tv-eksperiment og ikke videnskab.

Alligevel gør resultaterne ham bekymret både på kort og langt sigt.

Adfærd og sygdom

Kortsigtet kan et højt stressniveau ifølge forskeren slå ud på både nattesøvn og adfærd, som kan blive mere uhensigtsmæssig, fordi den får børn til at reagere mere impulsivt på følelsesmæssige situationer.

Læs også: Minimumsnormeringer har lange udsigter

”Det kan blive en skrue uden ende, fordi de ved at tage mange konflikter kan blive marginaliserede. I sidste ende, kan det gøre skolegangen vanskeligere, fordi de får negative oplevelser af at fungere sammen med andre,” siger han.

Også fysiologisk kan forhøjet stressniveau i barndommen slå ud.

”Der er risiko for, at sygdomme, man har tendens til at få, slår ud eller bliver værre, end de ellers ville være blevet. Allergi bliver voldsommere, forkølelse kan blive værre, og det gælder sådan set også mere alvorlige sygdomme. Altså at man bliver sygere, end man normalt ville have været.”

Akut og kronisk stress

Carsten Obel, der har forsket i stress hos børn og er professor i almen medicin og mental børnesundhed ved Aarhus Universitet synes, at forsøget er interessant, fordi man ved at tilføre flere voksne får en umiddelbar fysiologisk reaktion hos børnene.

”Jeg har ikke set de reelle tal, men det kunne umiddelbart se ud som om børnene slapper mere af. De er heller ikke overraskende, at de måske føler sig mere trygge, når der er mere voksenkontakt til at håndtere konflikter, og at det kan nedbringe det ydre stresspres på børnene i hverdagen. Jeg er ikke i tvivl om, at det har en positiv effekt på deres hverdag med flere voksne end med færre,” siger Carsten Obel og understreger, at han ikke kan vurdere betydningen af reduktionen i de mål for stress, der er brugt i forsøget. Idet han ikke har haft mulighed for at se på Bo Netterstrøms datamateriale kan han kun i begrænset omfang vurdere forsøget.

Rammer sårbare børn

Man har målt på det umiddelbare stressniveau, og hvad det betyder for børnene på længere sigt er svært at udtale sig om, ifølge Carsten Obel. Netop fordi der er forskel på akut stress og kronisk stress.

”Og det langsigtede siger forsøget ikke noget om,” siger han og forklarer, at børn i forvejen ligger på et lidt højere fysiologisk stressniveau end voksne, fordi de er i en rivende udvikling og mennesket for at lære har brug for en vis portion akut stress. Akut stress er for børn med en stejl læringskurve som sådan ikke farligt.

”Man bliver simpelthen mere opmærksom, når man lærer eller skal navigere i noget komplekst. Og det er en form for positiv stress, som er helt naturligt.”

Læs også: Pædagogisk assistent i TV 2-program om normeringer: Vi er halvt så mange på 10 år

Men barnet har brug for at falde ned igen bagefter. Der er brug for kompensatorisk hvile, som forskeren kalder det, både for at lære og for at udvikle sig. Det kan systemet ikke, hvis det er udsat for konstant stress, for eksempel hvis barnets forældre skændes hele tiden, eller det går rundt i en daginstitution på må og få uden at kunne orientere sig eller forstå, hvad meningen med det er.

”Vi ved, at kronisk stress, hvor børn oplever magtesløshed og altid er på overarbejde har konsekvenser. Der er ingen tvivl om, at det for de mest sårbare fører til psykiske problemer over tid,” siger Carsten Obel.