Første gang, social- og sundhedsassistent Anita Kirkegaard Jørgensen så et rundt 0 på kørelisten ud for medicin § 83, undrede hun sig.
Ydelsen dækker over personlig pleje, hjælp til praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Hun spurgte sig selv, om den pågældende borger ikke længere skulle have medicin.
“Men så fik jeg at vide, at fordi vi var i hjemmet alligevel, var medicingivning lagt ind under de andre ydelser. Hvor der før var 15 minutter til ernæring, er der stadig 15 minutter, hvor jeg skal give medicin oveni, så man har sparet fem minutter på den konto,” fortæller Anita Kirkegaard Jørgensen.
Slut med 0-ydelser
Hun kører aftenvagt i hjemmeplejen i Frederikshavn og kender sine borgere godt, men er bekymret for, om for eksempel afløsere forstår at læse kørelisten.
“Jeg kigger ikke selv så meget på tiderne, men på hvor jeg skal være, og hvad opgaven er. Men hvis det er en afløser, der kommer ud til borgeren, og de ser, at der står ‘0’, tænker de måske, at der ikke skal gives medicin,” siger Anita Kirkegaard Jørgensen. Hun frygter, at usikkerheden kan føre til utilsigtede hændelser.
Tidligere var der ifølge afdelingsleder i visitationsenheden Lilli Nielsen praksis for, at man – for at undgå utilsigtede hændelser – skrev medicingivning på kørelisten med et nul. Også selvom ydelsen lå under for eksempel ernæring. Men det skulle være slut nu.
“Hvis der alligevel stadig viser sig uhensigtsmæssigheder, er vi selvfølgelig lydhøre, for vi kan kun lære af hinanden og understøtte kvaliteten for borgeren og medarbejderne gennem dialog,” siger Lilli Nielsen.
Er flasket op med tid
Social- og sundhedsassistent Helle Bagh Jensen arbejder i en demensenhed, og som tillidsrepræsentant hører hun fra sine udkørende kolleger i hjemmeplejen, at der ikke er tid nok.
“Vi er flasket op med at tale om tid. Jeg kunne godt tænke mig, at vi så mere på opgaven. Nogle gange er der afsat 15 minutter til fru Jensen, men hvis det kun tager 12 minutter, så kan man køre videre. Det er en kultur, der skal ændres,” siger hun og efterlyser bedre dialog og bedre mulighed for at sætte sig ind i den enkelte borgers handleplan.
“Vi har i forvejen svært ved at rekruttere personale, og når de så kommer, får de bare stukket en køreliste i hånden uden at få forklaret, hvad paragrafferne på kørelisten egentlig betyder,” siger Helle Bagh Jensen.
Vi har selv et ansvar
Anita Kirkegaard Jørgensen mener, hun også selv har et ansvar for at gøre opmærksom på, når kørelisten ikke hænger sammen.
”Vi har måske en tendens til bare at køre hurtigere og hurtigere og bliver næsten altid færdig til fyraften, selvom planen ikke hænger sammen. Kollegerne brokker sig, men mest til hinanden, hvilket kan give et dårligt arbejdsmiljø,” siger hun og håber, der bliver lyttet.
”Der skal ske noget politisk, for vores nærmeste ledere er også presset ovenfra. Hvis de kunne, er jeg sikker på, de ville give os bedre arbejdsvilkår.”
Gitte Christensen, formand for Social- og Sundhedssektoren i Frederikshavn, supplerer:
“Jeg tror og håber, at det kan blive super godt med mere selvtilrettelæggelse. De ansatte trænger til at blive inddraget og hørt i forhold til deres arbejdsdag.”
Frederikshavn Kommune: Det skal være slut med 0-ydelser
“0-ydelser skal ikke kunne forekomme, for når borgeren er visiteret til en ydelse, skal der afsættes tid til den.”
Det siger Rikke Albrektsen, der er socialchef i Frederikshavn Kommune.
“Hvis man oplever andet, skal man gå til sin leder og sin planlægger og gøre opmærksom på det. Vi opererer med normtider, hvor nogle ting tager længere eller kortere tid, og jeg synes, vi har en god dialog mellem udføreren og visitationen. Men jeg anerkender, at der kan opstå akutte situationer, hvor der ikke er taget højde for tiden.”
Hvad vil I gøre ved, at så mange ansatte alligevel oplever 0-ydelser?
“Jeg opfatter undersøgelsen som en åbning til dialog, og vi har sat gang i et ret ambitiøst udviklingsarbejde, hvor medarbejderne får større medindflydelse på, hvordan opgaverne tilrettelægges.”
Er kommunikationen god nok i dag?
“Jeg synes, vores planlæggere og ledere er godt uddannet til at kommunikere det her, men hvis der alligevel opstår misforståelser, skal vi selvfølgelig se på, hvor de opstår, og hvor vi ikke er gode nok i kommunikationen.”