Annonce

Børn spiller brætspil

4 gode råd til mindre støj i dagtilbud

Af Sophie Holland
Journalist

Det er svært at undgå periodisk støj på en arbejdsplads med børn, men det er muligt at få en hverdag med færre høje lyde og mere ro for både børn og voksne. Og det behøver ikke at være dyrt.

Annonce

Fritidsinstitutionen Potteskåret i Valby er en af de arbejdspladser, der har arbejdet målrettet med at mindske støjniveauet. Jørgen True

Af Sophie Holland
Journalist

Annonce

1. Sæt fokus på støj 

Hvis støjniveauet skal ned, er første skridt at prioritere det som et indsatsområde. Unødig støj kan blokere for andre pædagogiske tiltag, og det er generende for både børn og voksne. Hold for eksempel en temadag, hvor I identificerer støjproblemerne og diskuterer mulige løsninger.

2. Brug lydsvagt inventar

  • Udskift plastkasser med kurve af flet med stof i
  • Sørg for hovedtelefoner til computerne
  • Sæt filt under stole og skamler
  • Anskaf bløde bolde og tillad kun strømpefødder eller hjemmesko indendørs.

Læs også: Børn og unge er stressede, men pædagogisk personale kan gøre en forskel

3. Flyt aktiviteter udenfor

Er der en gruppe børn, der gerne vil danse og høre høj musik, så find et rum, hvor det ikke forstyrrer andre. Ture ud af huset kan aflaste både dem på tur og dem, der er tilbage i institutionen.

Erfaringer fra institutioner, der har haft held til at få nedbragt støjen, viser, at de stort set alle har anvendt udearealerne mere.

4. Del børnene op i grupper 

Oplever I larm, når børnene spiser, eller når de krydser sig ind og ud af institutionen, så overvej om aktiviteten kan spredes eller flyttes. Man kan eventuelt lave mindre spisehold eller flytte serveringen udenfor. Opdel så vidt muligt børnene i mindre grupper, uden at det går ud over pædagogikken.

Det er en god idé at kigge på, om det er nødvendigt at alle børn spiser samtidigt, får vasket hænder samtidigt og kommer i flyverdragt på samme tid, eller om man med fordel kan dele dem op.

Kilder: Indeklimaportalen.dk og direktør i Dansk Center for Undervisningmiljø Jannie Moon Lindskov.

Ledelsen har ansvaret

Hvis du oplever generende støj på arbejdspladsen, skal du henvende dig til din arbejdsmiljørepræsentant eller ledelsen. Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at arbejdsmiljøloven er overholdt. Arbejdstilsynet kommer kun ud, hvis der er risiko for akutte høreskader. Arbejdstilsynet kan give besked til ledelsen om at få nedbragt støjen, men de fortæller ikke, hvordan det skal gøres.

Kilde: Arbejdstilsynet

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies