Annonce

Serviceassistent Pia Fabricius renser skoper

Serviceassistenter overtager opgave fra sygeplejersker med succes

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Der er penge at spare og kvalitet at hente ved at lade serviceassistenter overtage rengøringen af skoper på Regionshospitalet i Randers.

Annonce

Pia Fabricius er en af de 6 serviceassistenter, der er blevet udpeget til at rengøre skoper på Randers Regionshospital. Det frigør 6 årsværk hos sygeplejerskerne, der tidligere udførte rengøringen. Niels Åge Skovbo

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

Sygeplejerskernes tid er bedre brugt på opgaver hos patienterne end på rengøring. Derfor har serviceassistenter tidligere på året overtaget rengøringen af skoper på Regionshospitalet i Randers. Det er eksempelvis koloskoper, der bruges til kikkertundersøgelse af endetarmen.

Ifølge sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen har Regionshospitalet i Randers ladet sig inspirere af andre hospitaler, som har gode erfaringer med at overdrage komplicerede rengøringsopgaver af medicinsk udstyr til serviceassistenter.

“For sygeplejersker er rengøring jo venstrehåndsarbejde, men nu har vi fået nogle medarbejdere i spil, der er glade for arbejdet. Som ledelse skal vi hele tiden være opmærksomme på, hvilke medarbejdere der løfter opgaverne bedst,” siger hun.

Læs også: Serviceassistent: Vi har knækket koden

Mere omhyggelige

Det er ikke kun, fordi serviceassistenterne er billigere, at det kan betale sig at overdrage skoprengøringen til dem. De er også bedre og mere omhyggelige med arbejdet. Oversygeplejerske på kirurgisk fællesafdeling Eva Hansen har opgjort, at antallet af skader på skoperne under rengøring er reduceret med 16 procent, efter serviceassistenterne overtog arbejdet.

“Sygeplejersker er motiveret af patientnære opgaver, så skoprengøringen blev sekundært for dem. Med serviceassistenterne ser vi, at de er omhyggelige og dedikerede til den opgave,” siger hun.

Servicechef Dorte Baarup, der er leder for serviceassistenterne, er glad for opgaveglidningen.

“Vi vil jo gerne have overdraget opgaver fra andre personalegrupper, så de dygtige serviceassistenter får forskellige slags opgaver.”

Bag om ordet

Et skop er et instrument til at iagttage eller vise noget med. I medicinsk brug anvendes specialiserede skoper til at undersøge patienterne med. Skoper kan være:

  • Koloskoper, der bruges til kikkertundersøgelse af endetarmen.
  • Gastroskoper, der bruges, når spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen skal undersøges.

Læs mere om skoprengøring på Region Midtjyllands hjemmeside her.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies