Der er syv typer af lægemidler, sundhedspersonale - som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter - skal være særlig opmærksom på, når de giver borgere medicin. Alvorlige medicineringsfejl sker nemlig oftest med disse præparater.
Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed nu skudt kampagnen ‘STOP TÆNK TJEK’ i gang, som gennem
en række korte film skal give sundhedspersonale bedre kendskab til de syv lægemiddelgrupper. Det er midler mod diabetes, blodfortyndende midler, lavdosis methotrexat, kalium, opioider, gentamicin og digoxin.
I 2017 var disse lægemidler involveret i en femtedel af de utilsigtede hændelser med medicin, der er blevet kategoriseret som dødelig, alvorlig eller moderat alvorlig. Målet er at mindske det antal.
At kampagnen sætter fokus på netop de præparater, som ofte er skyld i fejl, er rigtig godt, mener formand for Social- og Sundhedssektoren, Torben Hollmann. Fejlmedicinering rammer nemlig ikke kun patienten.
“Når der sker fejl, går det selvfølgelig ud over borgeren. Men det rammer også den medarbejder, som giver det forkerte præparat. Det kan give dårlig samvittighed og en følelse af utilstrækkelighed,” siger han.
Knap hver fjerde sundhedsperson ved ikke, at nogle lægemidler oftere er involveret i alvorlige fejlmedicineringer end andre. Det viser en undersøgelse fra opslagsværket Medicin.dk.
Sara Elgaard Frantzen er tværgående farmakonom ved plejecentrene i Halsnæs Kommune og arbejder blandt andet med at undervise i medicinhåndtering. Hun kan godt genkende, at sundhedspersonale har et lille kendskab til de syv typer lægemidler. Og det er vigtigt at ændre på.
“Jo mere viden det sundhedsfaglige personale kan få, jo bedre. De har en hammer travl hverdag, så det er vigtigt, at de har en tilgængelig viden, som de hurtigt kan handle ud fra,” siger hun.
Derfor håber hun, at ‘STOP TÆNK TJEK’ kan give en større viden om virkning og risici.
“Det ville være fantastisk, hvis kampagnen kan bidrage til at mindske antallet af utilsigtede hændelser. Jeg tror, der går lang tid, før vi kan se en effekt af den, men bare det at skabe opmærksomhed på risikosituationslægemidler og kende ordet - det er en rigtig god start,” siger Sara Elgaard Frantzen.
At kampagnefilmene formidler viden direkte til blandt andre FOAs medlemmer og giver dem en større viden, glæder Torben Hollmann. Det er jo dem, som dagligt har kontakt med lægemidlerne og de mennesker, der indtager dem, forklarer han.
Selvom det er vigtigt, at der gennem kampagnen sættes fokus på risikoen for fejlmedicinering, skal man ifølge sektorformanden dog huske, at arbejdsmiljøet stadig spiller en vigtig rolle.
“Arbejdsgiverne har et ansvar for at sikre, at der er tid og rum til, at medarbejderne kan dosere sikkert. Det er vigtigt, at de ikke stresser rundt og bliver forstyrret af andre opgaver, men har gode rammer for at give medicin,” siger Torben Hollmann.
Få styr på stofferne
Her er de syv lægemidler, der er særlig stor risiko for er involveret i fejlmedicineringer:
1. Midler mod diabetes. Både insuliner og tabletter
2. Blodfortyndende midler. Både tabletter og kapsler som eksempelvis Marevan og Pradaxa, samt blodfortyndende medicin, der gives som en indsprøjtning - eksempelvis Heparin
3. Lavdosis methotrexat, som bruges til autoimmune bindevævslidelser som eksempelvis leddegigt og alvorlige former for psoriasis
4. Koncentreret kalium, som gives intravenøst til behandling eller forebyggelse af kaliummangel
5. Opioider, der er stærkt smertestillende midler, som eksempelvis Morphin, Codein, Fentanyl, Methadon, Oxycodon, Pethidin, Tramadol
6. Gentamicin, som er et antibiotikum der bruges til behandling af alvorlige infektioner
7. Digoxin, som er et middel, der bruges mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed