Syv procent. Så stor en andel af det samlede personale i daginstitutionerne udgør de pædagogiske assistenter.

Men den andel skal hæves, hvis kvaliteten i dagtilbuddene skal løftes. Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et interview med Fagbladet FOA.

”Når vi fra regeringens side ønsker at sikre kvaliteten i daginstitutionerne gennem flere hænder og en tilstrækkelig andel af pædagogisk personale, så betyder det, at vi helst vil have en stor del pædagogiske assistenter eller pædagoguddannede. Derfor skal vi skabe veje ind til, at man kan få en uddannelse, hvis man er ufaglært,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs også: Stadig få pædagogiske assistenter ansat i kommunerne

Fordelingen af personale i daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger er lige nu 65 procent pædagoger, 28 procent pædagogmedhjælpere og syv procent pædagogiske assistenter. Det viser tal fra FOA samt Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Der er imidlertid store kommunale forskelle fra eksempelvis tre procent i Vejle til 17 procent i Horsens, hvor man via en fokuseret indsats fra kommunens side har fået flere pædagogmedhjælpere i gang med uddannelsen til pædagogisk assistent. Samtidig er ledigheden blandt færdiguddannede pædagogiske assistenter høj med 9,6 procent svarende til 592 fuldtidsstillinger. Et problem, som ministeren er opmærksom på.

”Det er helt oplagt at udbygge personaleandelen af pædagogiske assistenter. Hvis vi skal hæve kvaliteten i daginstitutionerne, skal vi have fokus på at løfte gruppen af ufaglærte,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil uden at ville sætte tal på, hvor stor en andel, de pædagogiske assistenter bør udgøre.

Selv om hun ønsker flere uddannede i daginstitutionerne, anerkender hun den indsats, pædagogmedhjælperne gør.

”De (pædagogmedhjælperne, red.) tilhører en gruppe, som for manges vedkommende har arbejdet med børn i årtier. De har helt jordnær praksiserfaring og rigtig meget forstand på børn. Men derfor er det stadig en god idé at give dem en uddannelsesmæssig overbygning,” mener børne- og undervisningsministeren og sender dermed også et klart signal til kommunerne, som skal uddanne de ufaglærte.

- Regeringen vil gerne skaffe flere hænder i daginstitutionerne. Hvordan går det med det?

”Vi har med kommuneaftalen lagt de første spor ud til at finde en model for, hvordan vi laver lovbestemte minimumsnormeringer. Den slags arbejde tager tid, og derfor når modellen ikke at blive udrullet inden for det næste år. Men senest i år 2025 skal vi have minimumsnormeringer.”

Vil rydde op i dokumentationskrav

”Det er et stort implementeringsarbejde, fordi man har været vant til at arbejde med ’lag-på-lag pædagogisk styring’. Det vil sige, at først kommer staten og dikterer noget, så kommer kommunerne, og til slut kommer ledelsen og dikterer noget. Til sidst er der otte forskellige retninger, man skal forholde sig til og dokumentere. Med den styrkede pædagogiske læreplan er der én central plan, og så foregår resten i institutionerne, og man udfylder planen derude. Vi vil gerne tættere på en situation, hvor man i institutionerne forholder sig til, hvad det er for nogle børn, man står over for, og så træffer de pædagogiske valg ud fra det i stedet for ud fra en bestemt pædagogisk metode.

- Men giver det ikke mere skrivearbejde, når læreplanen skal udfyldes af de enkelte dagtilbud?

”Det giver faktisk mindre skrivearbejde, fordi man før havde flere lag pædagogisk ledelse, hvor rigtig meget skulle dokumenteres. Med den styrkede pædagogiske læreplan har vi lavet, hvad vi på Christiansborg kalder en ikke-paragraf. Det betyder, at der er en central læreplan, og så må man ikke lægge yderligere krav oven i den. Hensigten er at få ryddet op i den ’lag-på-lag styring’, som betyder, at dokumentationskravene er eksploderet.

Tidlig pædagogisk indsats

”Forskning viser, at den negative sociale arv især slår igennem hos børn, der bliver passet hjemme. Særligt efter, at sprogudviklingen er blevet grundlagt, er det rigtig svært at rykke på vilkårene. Derfor spiller dagtilbud en kæmpe rolle i forhold til at få lagt et godt fundament for børnene.”

”Men faktisk har jeg et ønske om, at pædagogiske medarbejdere i højere grad kan være med i den helt tidlige indsats. For jo tidligere vi sætter ind, desto bedre kan vi imødekomme problemer som motorikvanskeligheder, talevanskeligheder eller sociale problemer.”

”Jeg kunne godt tænke mig en større systematisering af indsatsen, så man ikke oplever, at kommunerne har vidt forskellige praksisser på området. Som det er nu, har sundhedsplejersken ofte ikke noget sted at visitere hen, hvis hun opdager en fødselsdepression eller et øget behov for pædagogisk støtte omkring et barn. Det ser man kun i enkelte kommuner, hvor der er gratis psykologbehandling eller mulighed for at sende en pædagog fra institutionen hjem til familien,” siger ministeren som sammen med socialministeren vil kigge på at systematisere indsatsen med pædagogisk støtte i hjemmet.

- Hvordan vil FOAs medlemmer på børneområdet kunne se, at du har været minister om et år?

”Jeg tror, at man skal passe på med at sætte de her meget hurtige træk op. Nu har vi indgået en kommuneaftale, der gør, at kommunerne kan følge nogenlunde med, når der kommer flere ældre og børn. Det kommer til at gøre en forskel. Men vil man gå fra en situation, hvor man som pædagogisk medarbejder oplever, at der ikke er hænder nok til, at der pludseligt den næste dag kommer rigeligt med hænder? Nej, sådan fungerer verden desværre ikke. Der er et langt efterslæb på det her område, og der kommer mange flere børn. De seneste år har man ikke afsat penge nok af til de børn, der kommer, og så opstår der et hul. Med kommuneaftalen forsøger vi at lappe det hul, men den løser desværre ikke alle problemer. Men vi arbejder støt og roligt i den rigtige retning.”