“Jeg oplever helt klart, at det har en positiv effekt, at vi ikke bærer håndjern.”

Sådan siger Flemming Dam, der er rådhusbetjent og arbejder på Borgercenter Børn og Unge på Nørrebro-Bispebjerg – det ene af de ti borgercentre under Københavns Kommunes socialforvaltning, hvor rådhusbetjentene tilstræber at nedtrappe konflikter i stedet for at skærpe sikkerheden.

Det betyder blandt andet, at Flemming Dam ikke bærer håndjern på sig, og det er han glad for.

“Jeg synes ikke, det er en opgave for rådhusbetjente at lægge folk i håndjern. Hvis en situation er så tilspidset, er det en politiopgave. Det er vigtigt, at vi rådhusbetjente ikke udsender signaler om, at vi er der for at være fysiske. Vi er der for at hjælpe,” siger Flemming Dam.

Borgercenter Børn og Unge arbejder med børn og unge under 18 år med sociale og psykiske problemer, og så holder hjemløseenheden, der hjælper hjemløse og voldsramte, også til her.

Sagsbehandlerne håndterer altså sager om blandt andet misbrug og tvangsfjernelser, og det er ikke ualmindeligt, at borgerne er i deres følelsers vold og bliver hidsige. Alligevel føler Flemming Dam sig ikke utryg.

“Jeg synes, vi er mere sikre uden håndjern. Vi er af og til nødt til at fastholde personer, men det er yderst sjældent. Og jeg tror, der ville komme flere konflikter, hvis vi bar magtmidler og signalerede, at vi var klar til at bruge dem,” siger han og tilføjer:

“Rådhusbetjente skal ikke skabe konflikter. Tværtimod skal vi skabe et sikkert miljø for borgere og sagsbehandlere.”

Som rådhusbetjent sker det også, han bliver bedt om at være til stede, når forældre i forbindelse med mulig tvangsfjernelse af deres barn indkaldes til såkaldte observationssamtaler. Ifølge Flemming Dam er det en fordel, at han ikke bærer uniform med skjorte og slips, men optræder i bluser.

“Borgerne skal ikke synes, vi ligner udsmidere, for vi er først og fremmest dialogmedarbejdere. Og jeg oplever helt klart, at det er med til at afværge konflikter,” siger Flemming Dam.