Annonce

Sosu-assistent og assisterende leder af plejehjem

Plejehjem: Nu taler vi åbent om det, når det går galt

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Nordjysk plejehjem oplever, at samlerapportering forebygger utilsigtede hændelser – og så er der er blevet mere tid til borgerne.

Annonce

"Det har lettet nogle arbejdsgange i forhold til, at hver enkelt ikke sidder og indberetter utilsigtede hændelser. Man kan nøjes med at skrive det, man har oplevet, på en seddel," siger Anne-Marie Sunesen (th.), assisterende leder af plejehjemmet Lykkevang. Rune Evensen

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Lidt uden for Aalborg i den lille by Svenstrup ligger plejehjemmet Lykkevang. Plejehjemmet er et af de steder i Danmark, som benytter sig af samlerapportering. Den nye metode har frigjort tid til borgerne. Tid, som før gik til registrering af utilsigtede hændelser, også kaldet uth.

Men den har også en række andre fordele, siger social- og sundhedsassistent Susan Schaadt, tillidsrepræsentant på Lykkevang.

“Metoden gør, at vi er bedre til at rapportere alle hændelser. Tidligere, hvor vi skulle logge på og dokumentere en hel masse, fik vi ikke gjort det i samme omfang, som vi gør i dag,” siger hun.

Sosu-assistent med borger
Efter frokosten på Lykkevang sover nogle af beboerne til middag, mens andre slapper af med en film. Social- og sundhedsassistent Susan Schaadt hjælper med at udvælge filmen og tænde for fjernsynet. Rune Evensen

Ser skjulte sammenhænge 

Samlerapporteringen gør det også lettere at se de sammenhænge, der kan være årsagen til de enkelte utilsigtede hændelser. Det gør det muligt at forebygge, at de gentager sig, fortæller Anne-Marie Sunesen, der er assisterende leder på Lykkevang.

Hun indsamler hver måned skemaerne med utilsigtede hændelser, taster informationen ind og sørger for, de kommer videre til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Det giver hende et bedre overblik, når hun kan se alle hændelserne samlet et sted.

“Når jeg ser på den samlede rapportering, kan jeg se, om uth’erne går igen ved bestemte beboere. Er det på nogle bestemte klokkeslæt,  medicinen bliver glemt? Er det noget med borgerens døgnrytme? Er det eksempelvis fordi, at borgeren er faldet i søvn, at man ikke har givet medicin? Det har vi så mulighed for at handle på,” siger Anne-Marie Sunesen.

Læs også: Ældrecenter fik påbud: Sådan blev det et bedre sted at arbejde og bo

Sosu-assistenter i vagtplanen

Flere af iagttagelserne fra samlerapporteringen har medført forandringer på Lykkevang. Eksempelvis har de ændret tidspunkterne for, hvornår de giver medicin til nogle borgere. Det har også haft indvirkning på vagtplanlægningen.

“Ud fra en gennemgang af uth’erne har vi sikret, at vi er dækket ordentligt ind i vagtplanen. I dag er der social- og sundhedsassistenter hele døgnet. Før i tiden havde det ikke samme fokus som i dag. Men vi har haft nogle uth’er, der viser, at der er en årsag til, at der skal være assistenter,” siger Susan Schaadt.

Den måde samlerapporteringen bliver taget op på og draget læring af, er konstruktiv. Det er ikke noget med, hvem der har gjort hvad. Det er ikke manden, men bolden, vi går efter.

Anne-Marie Sunesen, assisterende leder af Plejehjemmet Lykkevang.

Læs også: Nyt ældretilsyn har udstedt otte påbud

Åbenhed om fejl

De fejl, man selv laver på arbejdspladsen, råber man sjældent højt om. Men fordi man nu forstår årsagerne til de utilsigtede hændelser på Lykkevang, er de ansatte blevet mere åbne om de fejl, der nærmest uundgåeligt sker på en travl arbejdsplads.

“Der er sket en kulturforandring. Før i tiden havde man den opfattelse, at uth’erne blev brugt til at dunke hinanden i hovedet med. Sådan er det slet ikke i dag. Der er det meget mere åbent, og noget man snakker om,” siger Susan Schaadt.

Fik styr på aftenmedicin

På Lykkevang opdagede de gennem samlerapportering, at der var flere indrapporteringer på, at medicinen eksempelvis ikke var givet klokken 22, fordi borgerne var trætte og sov. Det var ikke alvorlige forglemmelser, men tabletterne var ordineret af en årsag. Ved at ændre ordinationen i samarbejde med egen læge, tilpasset borgernes døgnrytme og behov, har personalet nu sikret, at medicinen bliver givet, når borgerne er klar til det og har brug for det.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies