1. Giver mere tid
Ved at indføre samlerapportering skal medarbejderne ikke rapportere utilsigtede hændelser enkeltvis. Der er ikke brug for at logge ind på en computer. På den måde er der mere tid til læringsarbejdet og til at arbejde med patientsikkerhed.
2. Aktuel viden
En fordel ved samlerapportering er, at medarbejderne med det samme kan se, om der er mønstre, der gentager sig. På den måde kan de handle på aktuel viden. De skal ikke vente længe på, at data er blevet sendt ind og analyseret hos Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
3. Flere rapporterer fejl
Når man hurtigt og nemt kan rapportere, er der flere, der gør det. Også dem, der ikke er så stærke til IT, læse eller skrive.
Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’
4. Det er let
Det kræver kun et navn og et par krydser i et skema at rapportere en utilsigtet hændelser. Mindst 60.000 utilsigtede hændelser årligt kan rapporteres på denne måde.
5. Drøft data med dine kolleger
Drøft med dine kolleger, hvad skemaerne med utilsigtede hændelser viser. Måske skal der ændres i arbejdsgangene?
Det gode eksempel
Igennem et stykke tid har personalet på et plejecenter observeret, at 88-årige Niels ofte oplever smerter i forbindelse med morgenpleje.
Umiddelbart forklarer sosu-personalet smerterne med, at Niels har sovet dårligt og har stive led.
I forbindelse med at plejecentret indfører samlerapportering, opdager de, at Niels otte gange inden for den seneste måned ikke har fået den smertestillende medicin, han skal have klokken 6. I alle otte tilfælde havde nattevagten ladet Niels sove, men glemt at give besked til dagvagten.
Den erkendelse betød, at personalet satte fokus på god overlevering ved vagtskifte og øget opmærksomhed på at give medicin som ordineret.
Kilde: Eksemplet er hentet fra ‘Værd at vide – om samlerapportering’ fra Styrelsen for Patientsikkerhed.