Annonce

En pige krammer en ged

3 gode råd til dagtilbud, når I deler fotos af børn

Af Marie Brynskov
Journalist

Mange dagtilbud deler fotos af børnene på sms, Facebook og intra, men husk tilladelse fra forældrene og gem ikke for mange fotos ad gangen, råder Datatilsynet efter GDPR-sag i børnehus.

Annonce

Dagtilbud kan godt dele de gode fotos af børnene med forældrene - hvis forældrene har underskrevet en præcist formuleret samtykkeerklæring, siger Datatilsynet. For der følger et ansvar med at behandle personoplysninger. Colourbox

Af Marie Brynskov
Journalist

Annonce

Dagens tur til Zoologisk Have eller bålhygge på legepladsen. Mange dagtilbud lægger fotos af aktiviteter med børnene på for eksempel Facebook eller hjemmesiden, ofte til stor glæde for forældrene.

Men det kan blive både dyrt og ressourcekrævende, hvis forældrene ønsker at få billederne tilbage. Det viser en aktuel sag fra et børnehus på Frederiksberg, der måtte trevle over 6.000 fotos og 300 videoer igennem, da barnet gik ud af institutionen, og forældrene ønskede at få udleveret alle fotos, hvor barnet optrådte.

Her forklarer tilsynschef i Datatilsynet Frederik Viksøe Siegumfeldt, hvilket forholdsregler I kan tage for at undgå en lignende sag - for GDPR-reglerne er kommet for at blive.

 

1. Få informeret samtykke fra forældrene

I langt de fleste tilfælde kræver det et samtykke fra forældrene at dele fotos, da børn som gruppe bliver anset som ’særligt udsatte’. Derfor anbefaler Datatilsynet, at alle forældre underskriver en samtykkeerklæring, når barnet starter i dagtilbuddet. 

Læs også: Børn og unge er stressede, men pædagogisk personale kan gøre en forskel

”Der ligger en forventningsafstemning i det, så forældrene er trygge ved, hvad der sker. Selv om de fleste er glade for at følge med i, hvad deres børn laver, vil der i enhver institution være forældrepar, der er meget opmærksomme på det her. Derfor er min klare anbefaling, at man får klare linjer, har en tydelig og gennemsigtig politik på området og får samtykke fra forældrene,” siger Frederik Viksøe Siegumfeldt.

Selvom de fleste forældre er glade for at følge med i, hvad deres børn laver, vil der i enhver institution være forældrepar, der er meget opmærksomme på det her.  

Frederik Viksøe Siegumfeldt, tilsynchef i Datatilsynet

2. Lav jeres helt egen politik

Der er ikke forskel på, om billederne bliver delt på en hjemmeside, Facebook, intra, mail eller sms - det hele vil normalt kræve samtykke. Det afgørende er den ’kontrakt’, man laver med forældrene. Der kan være stor forskel på, hvad der giver mening for den enkelte institution, og hvor længe, det for eksempel giver mening at gemme billederne. 

Lav derfor jeres egen politik, og gør jer umage med at forklare detaljeret, hvad samtykket dækker, siger Frederik Viksøe Siegumfeldt
 
”Der kan fx stå: ’Giver du samtykke til offentliggørelse af dit barn på vores hjemmeside: Ja/nej?’ ’Giver du samtykke til fotos i forældre-app'en? Ja/nej?’
 

Nogle dagtilbud vil måske hellere bruge en fysisk eller en elektronisk opslagstavle, som er en mere lukket måde at dele fotos på.

I den politik I laver, kan der for eksempel stå, hvordan billederne må opbevares: For eksempel at man som ansat ikke tager fotos med sin egen telefon, men bruger institutionenes iPad for at undgå, at der pludselig ligger billeder af børnene i længere tid på private telefoner.
 

3. Slet billederne hurtigt

Uanset hvordan man prøver at gardere sig, følger der et stort ansvar med at behandle personoplysninger. For selv om forældrene har underskrevet samtykkerklæringen, kan de til enhver tid bruge den såkaldte indsigtsret til at få udleveret alle billeder, hvor deres barn optræder. 

Som sagen fra Frederiksberg viser, giver det en ekstra udfordring, fordi de andre børn, der optræder på billederne, ikke længere optræder i den ramme, deres forældre har givet tilladelse til, og derfor skal sløres.

Den situation kan ikke undgås, men man kan begrænse omfanget af billedearkivet, så det ikke er 6.000 fotos og 300 videoer, man skal se igennem, men måske en video og 12 fotos.

”Jeg har selv fire børn og er vildt glad for at følge med i deres dagligdag. Vi taler dagligt med vores tre-årige søn om, hvorfor han for eksempel sidder og leger med biler på billederne. Men det er sjældent, jeg ser på fotos, der er ældre end en uge. Måske 14 dage, hvis jeg skal vise dem til en af bedsteforældrene. Min pointe er, at institutionen for eksempel kan aftale med forældrene, at de stiller fotos til rådighed i 14 dage, så sletter man dem. På den måde garderer man sig,” siger han. 
 
Han understreger dog, at GDPR-reglerne ikke kommer til at ændre sig foreløbig, da de er en del af den europæiske lovgivning.

Fakta: Behandling af personoplysninger

Når man offentliggør billeder på internettet, er det en behandling af personoplysninger, der normalt kræver samtykke.  
Det er i første omgang den, der lægger billedet op (den dataansvarlige), der skal overveje, om offentliggørelsen af billedet er lovlig. Når det gælder offentlige dagtilbud, er det kommunen, der er dataansvarlig. For private og selvejende institutioner er det institutionen selv. Det er datatilsynet, der behandler eventuelle klagesager.
Kilde: Datatilsynet
 
Hvad er GDPR?
GDPR, Databeskyttelsesforordningen og Persondataforordningen er det samme. GDPR er en lovgivning, som er indført af EU og står for General Data Protection Regulation og blev indført i år 2000. Fra 2018 skal alle virksomheder, både private og offentlige, følge lovgivningen.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies