Annonce

Portrætfoto af Brita Fabricius

Institutionsleder får 200.000 kroner efter fyring

Af Mette Boysen
Journalist

Institutionsleder Brita Fabricius blev fyret, fordi hun ville ansætte en maler med en plettet børneattest. Nu har retten dømt kommunen til at skulle betale en kompensation, fordi den ikke skulle være skredet til afskedigelse.

Annonce

Efter 30 år som leder i institutionen Murergården blev Brita Fabricius fyret på baggrund af et alvorligt fejlskøn. Nu har hun fået rettens ord for, at den sanktion var unødvendig hård.  Pelle Rink

Af Mette Boysen
Journalist

Annonce

For to år siden blev Brita Fabricius fyret fra sit job som tjenestemandsansat leder i institutionen Murergården på Nørrebro. Et job, hun havde været glad for i alle de 30 år, hun nåede at have det.

Årsagen til fyringen var, at Brita ville ansætte en maler i en kort periode, selvom om han havde en dom for besiddelse og distribution af børneporno. Dommen lød på fire måneders betinget fængsel, og da Brita ville ansætte ham, var prøvetiden ikke overstået.

Sagen om afskedigelsen endte i retten, og under sin ferie på Bornholm i denne uge fandt Brita ud af, at hun har vundet sagen i byretten, selvom retten siger, at Brita har begået et væsentligt fejlskøn.

Læs også: Næsten hver anden fyreseddel skyldes sygdom

Erstatning trods væsentligt fejlskøn
Det betyder, at Københavns Kommune skal betale en erstatning på 200.000 kroner til Brita Fabricius.

“Jeg er tilfreds med, at kommunen får en straf for, at det var en forkert måde at afskedige mig på. De havde ikke forsøgt andre udveje,” siger Brita.

I dommen hedder det blandt andet, at retten finder, at hun har begået et væsentligt fejlskøn, og finder det berettiget, at Københavns Kommune har manglende tillid til hendes dømmekraft.

Retten mener dog, at afskedigelsen var for voldsom en sanktion og skriver i dommen, at det er en fejl, at kommunen ikke forsøgte at finde en mindre indgribende løsning end afskedigelse.

Brug for ny maler

Hele sagen begyndte i 2017 med en husstandsomdelt folder med reklame for malerarbejde. 

Som leder af institutionen Murergården manglede Brita netop en maler, da den daværende maler med kort varsel var stoppet. Og institutionen, der havde børn fra 0-14 år, havde et stakit, der trængte til at blive malet på legepladsen. 

Derfor kontaktede hun maleren, og da han mødte op, opdagede hun, at de vidste hvem hinanden var, fordi de 25 år tidligere havde haft børn på samme skole.

De blev enige om omfanget af malerarbejdet, ca. 20-25 timers arbejde. Maleren skulle udfylde oplysninger om sig selv, så han kunne blive oprettet i deres system som vikar.

“Han ville gerne gøre mig opmærksom på, at han havde fået en dom for besiddelse og distribuering af børneporno,” siger Brita og fortsætter:

“Jeg tænkte: Det var noget værre noget og spurgte, hvad det handlede om,” siger Brita, der i dag er 65 år.

Ville være afskærmet

Maleren forklarede hende, at han havde set porno, men ikke havde vidst, at det var børn. 

“Jeg spurgte ham, om han var tiltrukket af børn, og det svarede han, at han ikke var,” siger Brita.

Hun sagde til maleren dengang, at hun ikke så pletter på børne- og straffeattesten som en forhindring for, at han kunne udføre det pågældende arbejde. 

“Han ville ikke være i kontakt med børn, og der ville være afskærmning i form af låger ud over de bånd, der ville blive sat op, når malerarbejdet gik i gang, og der ville desuden være videoovervågning,” siger Brita og fortsætter:

“Det er måske vanvittigt naivt, men jeg kunne ikke forestille mig, at én jeg vidste hvem var, ville lave andet, end det vi havde aftalt,” siger Brita.

Maler fik aldrig jobbet

Hun fortalte maleren, at hun gerne ville oprette ham med henblik på, at han kunne løse opgaven, men at det skulle endeligt vurderes i Koncernservice, om han kunne ansættes. 
For det var ifølge Brita, sådan proceduren var, når der var personer med anmærkninger på straffeattesten, der søgte ansættelse.

Den følgende dag blev Brita kontaktet af en jurist fra Koncernservice, der ikke mente, at maleren burde ansættes. Juristen lagde vægt på, at dommen var ny og på mandens alder. 

Brita tog juristens vurdering til efterretning og fortalte maleren, at han ikke skulle udføre arbejdet alligevel.

“Det ærgrede ham, og han sagde, at han håbede, at jeg ikke fik problemer,” siger Britta. 

Kendte ikke nultolerance

Men det fik hun.

For hun blev kontaktet af sin klyngeleder, der bebrejdede hende for at have oprettet maleren med henblik på ansættelse, når nu der var nultolerance over for pædofili.

Læs også: Massefyringer i Kolding: Børne- og socialområdet hårdt ramt

Opkaldet skræmte Brita og fik hende til at undre sig.

“Jeg havde ikke hørt, at vi havde nultolerance på det punkt. Og det stod heller ikke i den vejledning, vi havde,” siger Brita.

Tjenstlig samtale

I vejledningen (København Kommunes vejledning for indhentelse af børne- og straffeattester, red.) hed det sig ifølge Brita, at man ikke på forhånd måtte udelukke  særlige grupper af for eksempel køn og race fra ansættelse. Og der stod, at der skulle ske en konkret vurdering ved ansættelse af personer med anmærkning på attester.

Kort tid efter blev Brita indkaldt til en tjenstlig samtale, og allerede da hun modtog indkaldelsen, vidste hun, at det betød, hun ville miste sit job.

Og sådan gik det.

Nerver inden samtale

Britta var nervøs inden samtalen. Den varede halvanden time, og hun følte ikke, hun blev hørt. Den endte med, hun skrev under på et referat, hvor der stod, at kommunen ville indlede en afskedigelsesproces.

“Som leder har jeg haft en del samtaler med personale og forældre. Jeg har altid tænkt over, at uanset hvor uenige, vi var, skulle der være et ordentligt klima og en behagelig stemning. Det oplevede jeg ikke,” siger Brita. 

I institutionen fik hun stor opbakning fra medarbejderne og forældrene.
Forældrene arrangerede blandt andet underskriftsindsamling og havde foretræde for Børne- og Ungdomsudvalget, fordi de ønskede at beholde Brita som leder.

Begik fejlskøn

Oprindeligt havde Brita regnet med at skulle gå på pension, når hun var 66 år, så hendes arbejdsliv fik en noget anden udgang, end hun havde ønsket sig.

“Jeg har været superglad for mit job, og jeg har i institutionen sammen med personalet fået meget anerkendelse for det pædagogiske arbejde,” siger hun og fortsætter:

“Jeg kan sagtens se, jeg begik et fejlskøn: Jeg skulle have talt med Koncernservice inden, jeg oprettede vedkommende. Men hold kæft, hvor er det nemt at begå en fejl og blive slagtet,” siger hun.

Men om det var et fejlskøn, at hun ikke sorterede maleren fra med det samme, da hun opdagede, han havde en børnepornodom, er hun ikke sikker på:

“Hele mit arbejdsliv har jeg været vant til at skabe platforme, hvor tingene kan lade sig gøre. Jeg ville gerne have givet ham den chance. Det fyldte ikke hos mig, at det kunne være gået galt. Der kan jeg godt se, at jeg har lagt et liberalt skøn,” siger Brita.

Savner sit arbejde

Siden Brita blev opsagt, har hun blandt andet arbejdet i Folkekøkkenet med nogle af de gamle børn fra Murergården, og så har hun været rådgiver på Livslinien. Nu er hun i Børns Vilkår og sidder i lokaludvalget på Nørrebro.

Økonomisk har Brita kunnet klare sig, men hun har savnet sit arbejde:

“Jeg savner kontinuiteten i forhold til det pædagogiske arbejde. Og jeg savner kontakten med børnene, kollegerne og forældrene,” siger Brita Fabricius.

LFS: Burde ikke være endt med afskedigelse

Lisbeth Schmidt er faglig sekretær hos FOA-afdelingen LFS. Hun lægger vægt på, at den straf, Brita fik ved at blive fyret, var ude af proportion i forhold til det fejlskøn, hun havde begået.

“For mig er det principielt vigtigt, at sagen blev vundet på proportionalitetsprincippet. Dommen tydeliggør, at afskedigelsen har været i strid med proportionalitetsprincippet, fordi Københavns Kommune på intet tidspunkt forud for afskedigelsen havde overvejet et mindre indgribende skridt end afsked eksempelvis omplacering eller fratagelse af arbejdsopgaver,” siger hun og fortsætter:

“I min optik er denne sag et stjerneeksempel på en sag, som aldrig burde være blevet en afskedigelsesssag.  Vi kunne jo have fundet en løsning i sommeren 2017, hvilket både Brita og LFS efter bedste evne forsøgte,” siger Lisbeth Schmidt.

Kommune overvejer at anke

I en mail skriver Tobias Børner Stax, administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune:
 
“Vi er tilfredse med, at dommen giver os ret i, at der var god grund til ikke at have tillid til den pågældende leders dømmekraft. Mistilliden opstod, da lederen ansatte en medarbejder, der få måneder før ansættelsen havde modtaget en dom for distribution og besiddelse af børneporno,” står der i mailen, der fortsætter:
 
“Derfor er vi overraskede over, at byretten når frem til den konklusion, at afskedigelsen ikke er proportional med lederens adfærd. Det er vanskeligt at se mulighederne for at have ledere til hvem, der ikke er tillid,” står der.
 
“Københavns Byret har helt usædvanligt tiltaget sig retten til at vurdere, hvad kommunens skøn burde have været og ikke bare om det, at kommunen foretog et skøn, var berettiget.
Og det er vores opfattelse, at det er et helt principielt spørgsmål, hvorvidt domstolene skal respektere en arbejdsgivers skønsudøvelse. Derfor overvejer Københavns Kommune at anke dommen,” skriver Tobias Børner Stax i mailen.

Parterne har fire uger til at anke dommen fra den dag, dommen blev afsagt.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies