Annonce

Mads Marius

Talerør for unge: Giv mere anerkendelse til ansatte i velfærden

Af Mette Boysen
Journalist

Foredragsholder Mads Marius går gerne i brechen for sosu-uddannelserne, for arbejdet med mennesker kræver respekt, mener han.

Annonce

21-årige Mads Marius holder omkring 90 shows om året og har både på Facebook og i foredrag for unge ofte talt social- og sundhedsuddannelserne op. Han mener, der er alt for lidt anerkendelse af dem, der vælger at gå den vej. Eget PR-foto.

Af Mette Boysen
Journalist

Annonce

Mads Marius er foredragsholder, og det var i forbindelse med foredrag, at han bemærkede, at der ofte blev talt nedladende om social- og sundhedsuddannelserne. Det undrede ham, hvilket han skrev om på Facebook, og siden talte med Fagbladet FOA om.

"Når jeg er rundt på folkeskoler og gymnasier for at holde foredrag, har jeg lagt mærke til, hvor lidt respekt der er for social- og sundhedsuddannelserne.

Der er mange, der tænker: ‘Føj, det er ikke noget for mig’.

Krævende at arbejde med mennesker

Læs også: Sosu-elev om erhvervsskoleudspil: Vi har brug for mere anerkendelse

Jeg har ikke selv arbejdet på et plejehjem, men jeg har kæmpe respekt for dem, der arbejder med ældre og psykisk syge, ja mennesker i det hele taget.

Til mine foredrag sidder der tit to-tre teenagere bagefter og græder, fordi de har problemer. Alt fra angst, stress til depression. Og hvert år får jeg omkring 3.000 beskeder fra unge om problemer, de har tæt på hjertet, så jeg ved, hvad det kræver psykisk at arbejde med mennesker.

Derfor fortjener social- og sundhedsansatte og andre, der arbejder med velfærd, meget mere anerkendelse.

Råb højere om sosu-uddannelserne

Læs også: Bag kulissen: Til DM med Danmarks dygtigste sosu'er

Jeg oplever, at der er respekt for handelsskolerne, fordi de er gode til at dele billeder af, at de fester party hardy. Det samme med STX, hvor man får et indtryk af mere flippede fællesskaber.

Men der er ingen, der råber højt om sosu-uddannelserne. Jeg savner, at dem, der arbejder i faget, deler deres fede historier. De må opleve noget af det mest livsbekræftende i deres arbejde. Det ville være med til at brande faget."

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies