Bedre psykiatri, højere normeringer i daginstitutionerne og et sundhedsvæsen, der stadig har sit udspring i de fem regioner.

Det er tre af de valgløfter, som Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen uden store problemer kan få indfriet, når hun i den kommende tid skal mødes med resten af rød blok – SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – og lave de politiske aftaler, der kan gøre hende til ny statsminister.

Læs også: Mette F: Nedslidte skal have ret til tidlig folkepension

Til gengæld kan hun få mere end svært ved at få de radikale til at hoppe med på de fleksible pensionsregler, hun har kæmpet for de seneste mange måneder.

Det vurderer professor og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen fra Institut for Samfundsvidenskab på Aalborg Universitet. Fagbladet FOA har bedt ham om at forholde sig til valgresultatet – og nogle af de temaer, som mange af FOAs medlemmer, og FOA har interesseret sig for i valgkampen.

Velfærdsstaten slår tilbage

”Hvis jeg skal sætte en overskrift på resultatet, skal det være ’Velfærdsstaten slår tilbage’. Det kan godt være, vi ikke oplever en tilbagevenden til gamle tider, men vi stopper blødningen efter de seneste års løbende nedskæringer. Socialdemokratiet og Radikale Venstre bør kunne enes om et fornuftigt niveau for de offentlige serviceydelser. Det bliver i hvert fald nemmere, nu hvor Liberal Alliance ikke længere står og råber om skattelettelser,” siger Jørgen Goul Andersen.

Normeringerne i daginstitutioner satte sit eget store præg på valgkampen med forældredemonstrationer og tv-dokumentarer. Radikale, SF og Enhedslisten er gået til valg på krav om minimumsnormeringer. Socialdemokratiet har holdt sig til formuleringen ’bedre normeringer’, og Venstre lovede at invitere blandt andre FOA til forhandlinger efter et valg.

”Det er svært at forestille sig, at de kommer uden om forbedringer. Og så vil det vise sig, om det bliver som minimumsnormeringer eller noget andet,” siger Jørgen Goul Andersen.

Læs også: Børnepsykolog fra TV 2-dokumentar: Vi har udsultet daginstitutionerne

Giv psykiatrien mere prestige

Det gælder også for psykiatrien, hvor stort set alle partier har fremlagt planer for at forbedre forholdene – og både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har peget på, at der ikke mindst skal tages hånd om de unge.

-Det er ikke første gang, psykiatrien fylder i en valgkamp for derefter nærmest at blive glemt. Sker der noget nu?

”Ja, de er simpelthen nødt til at bruge penge på det område nu. Men hvis det skal lykkes, er det også nødvendigt at få fat i flere folk, der vil arbejde i psykiatrien – og give området mere prestige. Man må lave en langtidsplan, ligesom på kræftområdet,” siger Jørgen Goul Andersen.

Regionerne fortsætter

Den borgerlige regering havde som optakt til valget satset voldsomt på en sundhedsreform, som blandt andet betød, at regionerne skulle nedlægges.

De ideer forsvandt fuldstændig i valgkampen, fordi Lars Løkke Rasmussen, som Jørgen Goul Andersen formulerer det, 'kunne se, at det var en tabersag'.

Læs også: "Hvis jeg var velfærdsminister, ville jeg give mad til alle børn"

”Det er Dansk Folkeparti, der vil af med regionerne. Og det bliver næppe det første, DF foreslår i det nye folketing. Indholdsmæssigt kan Venstre og Socialdemokratiet blive enige om en ny sundhedsaftale i løbet af i morgen, hvis de ville,” siger professoren.

Den hårdeste nød

Mette Frederiksens helt store velfærdsudfordring bliver derfor løftet om at indføre fleksible vilkår for en række af de lønmodtagere, der gerne vil gå tidligere på pension.

Det forslag har Radikale Venstre på forhånd sagt nej til. I stedet har partiet bundet sig til den aftale om seniorpension, som partiet indgik med regeringen og DF kort før valget.

”Det bliver virkelig en hård nød. Aftalen om seniorpension er for dem, der allerede er virkeligt nedslidte, mens forslaget om fleksibel tilbagetrækning er for dem, der gerne have et otium, mens de stadig er bare en lille smule raske,” siger Jørgen Goul Andersen.

Der SKAL findes en løsning

Han undrer sig over Socialdemokratiets håndtering af forslaget om fleksibel tilbagetrækning.

”Da partiet fremsatte forslaget i januar, ramte det lige i solar plexus og tiltrak vælgere. Men det var umuligt for folk at vide, om de ville være omfattet af ordningen, og hvad de eventuelt ville få ud af den – og det var svært at forstå, at det spørgsmål først vil blive afklaret efter valget. Partiet havde simpelthen ikke forberedt tilstrækkeligt med konkrete svar, og blev en vindersag også en tabersag,” siger Jørgen Goul Andersen og tilføjer:

Læs også: Sosu til Lars Løkke: Besparelser vil koste menneskeliv

”Det er et utroligt komplekst område, så det kommer til at tage tid og store anstrengelser at finde en model, og det fik man ikke kommunikeret i valgkampen. Men de er nødt til at finde en løsning, for der er virkeligt lønmodtagere, der har brug for fleksible regler,” siger Jørgen Goul Andersen og tilføjer:

”Der er brug for en reparation på afskaffelsen af efterlønnen, som for eksempel akademikere næsten ikke benyttede sig af. Andre lande arbejder også med det, og det nytter ikke at lukke øjnene for det. Problemet er virkelighed.”