Nedslidte skal have bedre muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er der bred enighed om i Folketinget.

Til gengæld er der stor uenighed om, hvordan det bedst sker.

Regeringen har netop indgået aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forbedringer af den nuværende seniorførtidspension, mens Socialdemokratiet vil gennemføre en ret til nedsat pensionsalder for nedslidte.

Læs aftalen om seniorpension

Forbedret ordning

De vigtigste ændringer i aftalen fra regeringen, de radikale og DF om forbedret seniorførtidspension, i aftalen bare kaldet seniorpension, er, at:

• Man kan få seniorpension seks år før almindelig pensionsalder mod i dag fem år før.

• Arbejdsevnen må højest være 15 timer om ugen, svarende til to arbejdsdage. I dag er praksis, at ens arbejdsevne højest må svare til en ugentlig arbejdsdag.

Læs også: FOA: Nedslidte Vibeke skal have ret til seniorførtidspension

Ordningen forudsætter lige som tidligere, at man har haft mindst 20-25 års arbejde. 

”Det er en forbedret ordning, som vil hjælpe mange flere mennesker. Det vil vi gerne rose forligspartierne for. De har lyttet til FOA og resten af fagbevægelsen,” siger FOAs formand Mona Striib.

FOA vil af med Velfærdsforliget

Hun understreger dog, at aftalen set med FOA-øjne kun er en begyndelse, og at der stadigvæk er et stykke vej, før politikerne har leveret en tilfredsstillende løsning på de problemer, nedslidning giver.

Læs også: Halvdelen af FOAs medlemmer: Vi kan ikke arbejde til pensionsalderen

Forligspartierne vil nedsætte en kommission, der skal undersøge generelle forhold omkring tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Mona Striib frygter, at det kan blive en syltekrukke for forslaget om nedsat pensionsalder til nedslidte (differentieret folkepension).

”Vi har ikke tid til at vente på en løsning, som måske eller måske ikke træder i kraft i 2040, sådan som Lars Løkke har foreslået. Vi mener, at politikerne i stedet bør opsige Velfærdsforliget fra 2006,” siger Mona Striib.

Velfærdsforliget er den aftale, der blandt andet betyder, at pensionsalderen stiger i takt med levealderen og på sigt vil give danskerne den højeste pensionsalder i Europa.

Hvem skal afgøre arbejdsevnen?

Mona Striib kritiserer også, at den nye aftale om seniorpension ikke har fastlagt, hvem der skal afgøre, om arbejdsevnen er over eller under 15 timer om ugen.

”Vi har stadig til gode at få at vide, hvem der skal visitere til den forbedrede seniorpension. Det er en stor mangel,” siger hun.

I dag er det kommunerne, der vurderer arbejdsevnen. Aftalen fastslår dog, at det skal sikres, at arbejdsevnen afdækkes uafhængigt af økonomiske hensyn. Om det vil diskvalificere kommunerne fremgår dog ikke.

Rettighed eller ej?

Forligspartierne fastslår, at der nu bliver tale om en ret til seniorpension. Men man skal altså ansøge om den, og forudsætningen for at få den er en bestemmelse af ens arbejdsevne, som skal foretages af en instans, der endnu ikke er udpeget.

Læs også: Ny pensionsalder rammer nedslidte hårdest

Socialdemokratiet har tidligere meldt ud, at de også ønsker at forbedre seniorførtidspensionen. Men derudover har de stillet forslag om, at nedslidte skal have ret til lavere folkepensionsalder. De har dog endnu ikke peget på præcise kriterier for rettigheden. Derfor er det også uafklaret, hvor mange der kan opnå tidligere folkepension. Partiet vil afsætte tre milliarder kroner årligt til formålet.

Seniorpensionen, som regeringen og støttepartierne indgik aftale om i denne uge, forventes i 2025 at omfatte cirka 17.000 personer. Det er omkring 10 gange flere personer, end der siden 2014 har fået seniorførtidspension. Og det vil koste samfundet 6-700 millioner kroner ekstra om året. 

Nedslidte bliver tema i valgkampen

Aftalen indeholder udover den nye seniorpension også bedre muligheder for fleksjob til seniorer, større præmie for at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen og en ramme på 100 millioner kroner årligt til at forebygge nedslidning. Såfremt den vedtages, vil den træde i kraft 1. januar 2020, og frem mod år 2025 vil aftalen samlet set løbe op i 6 milliarder kroner, vurderer forligspartierne.

Selv om parterne bag den nye aftale lige nu udgør et flertal i Folketinget, er det dog tvivlsomt, om den kan vedtages inden det folketingsvalg, der skal afholdes senest den 17. juni i år. 

Men sammen med Socialdemokratiets forslag om at give nedslidte en lavere pensionsalder, forventes aftalen at blive en vigtig del af debatten op til valget.