Børnehaven Voldparken ligger mellem to store sociale boligbyggerier i Brønshøj i Københavns Kommune. Børnegruppen er blandet, socialt og etnisk, og flere børn har ikke et alderssvarende sprog. Der er derfor et stort fokus på sprogstimulering.
"Har I mødt min ven, Peter Pindemand? Han bor oppe i træerne, men en dag faldt han ned og mistede arne, ben og hår. Men så hjalp jeg ham." Naturvejlederen Gilberto Miranda har taget seks børn med ud i skoven og er begyndt på dagens historie.
Jørgen True
"Hvad skal I bruge til at lave en pindemand," spørger Gilberto Annabella og Ronya, der konkurrerer om at finde den længste pind. "Grene?" siger en af pigerne. Ifølge Gilberto er naturen fuld af sprog: En pind kan være tyk, tynd, lang eller kort og kan bruges til arme, ben og krop.
Jørgen True
Gilberto minder om, at en sav ikke er et legetøj, men et værktøj. "Hold godt fast. Op. Ned. Op. Ned. Vil du have en lille eller en stor krop, Victoria? Kig på grenen. Hvilken side er tyk? Hvilken er tynd?"
Jørgen True
Gilberto og børnene er tilbage i børnehavens værksted, efter at grenene er fundet, savet og boret ude i skoven. "Vidste I, at træet har en slags flyverdragt på? Det hedder bark," forklarer Gilberto og fortæller, at børnene er nødt til at snitte barken af for at kunne tegne et ansigt på. "Husk at sprede benene og holde kniven nedad," formaner han.
Jørgen True
Træet skal slibes. Ellers kan man ikke lime øjne på eller tegne en mund og kinder.
Jørgen True
De seks børn, der har været i skoven i dag, er alle piger. De har derfor besluttet, at de ikke laver pindemænd, men pindepiger. Og næsten alle synes, at deres pindepige hedder Amina. Stolt løber Maryham fra værkstedet og ind i børnehaven. Amina skal ind på hendes plads, så hun kan få hende med hjem.
Jørgen True