Annonce

Folk marcherer med røde faner 1. maj

Her kan du holde 1. maj med FOA


På onsdag markerer en lang række FOA-afdelinger arbejdernes internationale kampdag med taler og lidt godt til ganen. Se, hvor du kan deltage.

Annonce

Københavnske FOA-afdelinger på vej til 1. maj i Fælledparken. Jørgen Hans Maltesen

Af Signe Højgaard
Journalist

Annonce

Traditionen tro bliver 1. maj markeret i de fleste lokale FOA-afdelinger. Mange steder er der morgenbrød, musik og taler. Flere afdelinger opfordrer til at tage kolleger og hele familien med.

Find dit lokale FOA-arrangement 1. maj her. 

I FOA 1 i Valby åbnes dørene klokken 08:00. Der er morgenbord, gratis øl og vand til alle, som lægger vejen forbi. Formand i FOA 1 Ken Petersson byder velkommen, og lidt efter holder FOAs næstformand Thomas Enghausen tale.

Se hele programmet for FOA 1 her.

Klokken 09:30 er der afgang til Fælledparken i samlet trop, hvor 1. maj-festen fortsætter sammen med de andre københavnske FOA-afdelinger i FOAs telt. 

Champagne og afsløring af skulptur

I FOA Odense er der champagnebrunch i anledningen af, at afdelingen fylder 25 år.

Fejringen begynder klokken 09:00, og på programmet er der blandt andet afsløringen af en nyrenoveret skulptur og tale ved kunstneren Jens Galschiøt foruden afdelingens formand Nina Skov-Lauridsen.

Mød FOAs forbundsformand

Du har også mulighed for at møde FOAs forbundsformand Mona Striib, som har planlagt en turné i det jyske på kamp- og festdagen.

Du kan møde Mona Striib i FOA Århus, hvor festlighederne begynder klokken 08.00 med morgenmad og fællessang for medlemmerne. Her er familier også velkomne. Klokken 8.45 går forbundsformanden på talerstolen. Senere er der også øl, vand, sodavand og pølser. Udover Mona Striib kan du også høre taler af regionsrådsformand Anders Kühnau og næstformand i FOA Århus Mette Fuglsig.

Se mere om det århusianske program her.
  
Mona Striib kører herefter videre til Odder, hvor hun taler klokken 10.00 i Pakhuset ved Banegården til LO Odders arrangement. 

Se mere om LOs program i Odder her. 

I Skanderborg klokken 11.15 er der en ny chance for at høre forbundsformandens tale og give hende dit besyv med, når Mona Striib taler ved LO Skanderborgs 1. maj-fest.

Se programmet i Skanderborg her. 

Om eftermiddagen holder Mona Striib sin sidste 1. maj-tale for i år, når hun gæster LO Haderslev, hvor programmet starter klokken 15:00. 

Få overblik over 1. maj med FOA her. 

Du kan finde lokale arrangementer og oplysninger om ret til frihed, der afhænger af din overenskomst eller din lokalaftale.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev