Omsorg, ekstra toiletbesøg, opvask og andre huslige pligter er blandt de opgaver, social- og sundhedsansatte løser til trods for, at de ikke står på deres kørelister. Næsten syv ud af ti udfører en gang om ugen eller oftere et stykke arbejde, der ikke er afsat tid til, fordi de vurderer, at det er fagligt nødvendigt.
Det viser
en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
Læs også: Ung sosu: Vi har et fælles ansvar for at tale vores fag op
Social- og sundhedshjælper Lone Svejgaard Rolle Kappel er en af dem, der dagligt tager ekstra opgaver på sig for at få ”hverdagen til at fungere for borgeren,” som hun selv formulerer det.
Selvom det ikke er hendes ansvar at bestille transport til sygehuset eller tømme borgernes postkasser, ser hun det som en del af jobbet.
”Hvis jeg ikke gør det, vil det ikke blive gjort. Det er ikke altid, der er pårørende, eller at de selv kan gøre det,” siger Lone Svejgaard Rolle Kappel, der tager en ekstra tøjvask og reder sengen, hvis en borgers sengetøj er blevet beskidt.
”Man kan ikke lade folk ligge i snavs og urin,” siger hun.
"Utætte borgere", som Lone Svejgaard Rolle Kappel udtrykker det, har oftere brug for at få lagt nyt sengetøj, end der er visiteret til.
Niels Åge Skovbo
Omsorg eller rene hylder
Lone Svejgaard Rolle Kappel elsker sit arbejde i Hjemmeplejen Sydbyen i Horsens. Men
siden hun startede i 2013, har et øget tidspres gjort det svære både at få tid til "hyggesnak” og at nå helt ud i hjørnerne med støvsugeren.
”Det er mit mål at gå derfra og føle, jeg har gjort et okay stykke arbejde, og at borgeren er tilfreds og får lidt livskvalitet. For nogle er det vigtigere at få omsorg, end det er at få tørret to hylder af,” siger Lone Svejgaard Rolle Kappel og fortsætter.
Psykisk sundhed
Torben Hollmann, som er sektorformand for social- og
sundhedssektoren, genkender det svære valg, Lone Svejgaard Rolle Kappel så
ofte står i. Han mener, at oprettelse af omsorgsopgaver kan styrke medlemmernes
mentale helbred på længere sigt.
"Når man bliver visiteret i vore dage, er det til
opgaver. Og det er ikke en opgave at snakke med eller trøste borgeren. Her
kommer vores medlemmer i dilemma. De efterlader jo nogle borgere, som
måske er kede af det eller har brug for en snak. Så kan man som social- og
sundhedshjælper gå og tænke på det hele dagen og have dårlig samvittighed. Har
man det sådan hver eneste dag, så slider det,” siger Torben Hollmann.
Besparelser der kan mærkes
Torben Hollmann foreslår en løsning, der fjerner tvivlen om medlemmernes ansvar.
"Hvis vores medlemmer ikke skal blive stressede eller ikke skal have et dårligt arbejdsmiljø, bliver det nødt til at være nogle helt klare ydelser, der bliver fjernet fra kørelisten,” siger Torben Hollmann og nævner rengøring som et eksempel.
"Politikerne skal tage nogle beslutninger, der kan ses og mærkes hos borgerne. For når de tager de der små bidder af besparelser, så udfører vores medlemmer det alligevel, fordi det er etisk rigtigt, og hvad deres faglighed tilsiger dem,” siger Torben Hollmann.
Jette Skive er formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening (KL). Hun har forståelse for sektorformandens bekymring men glæder sig over, at sosu-personalet hver dag bruger deres sunde fornuft, dømmekraft og faglighed, når de vurderer opgavernes nødvendighed.
”For mig at se handler det mere om at skabe fleksibilitet for medarbejderne, så de kan levere den hjælp, der er behov for, når de er i hjemmet,” siger Jette Skive.
Toiletrengøring er oftest sat til hver 14. dag. Men er det nødvendigt, giver Lone Svejgaard Rolle Kappel badeværelset en hurtig omgang med vand og sæbe, ligegyldig hvilken dag på ugen, det er.
Niels Åge Skovbo